Annonce
Velvære 8. sep. 2011 KL. 08.19

Weightwatchers er bedre end lægens slankeråd

Langt flere overvægtige taber sig gennem kur hos et privat firma, end hvis de søger rådgivning hos egen læge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis du vil tabe dig hurtigt, er det måske en idé at droppe din egen læge og få hjælp fra et privat firma - mod betaling.

De er bedre til at få folk til at tabe sig end de offentlige læger, som til gengæld er gratis at få råd fra.

Sådan lyder konklusionen i et studie, der i dag offentliggøres i det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet. Et hold uafhængige forskere har sammenlignet et betalingsprogram fra Weightwatchers med almindelig rådgivning fra egen læge. Resultatet er slående.

Tabte sig mere
Den halvdel af de 772 moderat overvægtige deltagere i forsøget, som gennemgik et etårigt program med det private firma, tabte sig langt mere og oftere end den anden halvdel, som kun fik rådgivning via konsultationer hos egen læge.

LÆS ARTIKELMarkant færre får fedme-operationer

Godt seks ud af ti deltagere i Weightwatchers' program tabte sig markant - over 5 procent. Og de tabte sig i gennemsnit 5,1 kilo. Blandt den halvdel, der fik råd hos egen læge, blev knap hvert tredje deltager slankere, og de tabte sig i gennemsnit 2,3 kilo.

Hver fjerde brite overvægtig
»Hvis man overføres til en kommerciel udbyders program, opnås større vægttab, end der kan fås gennem det almindelige sundhedssystem«, fastslår forsker og læge Susan A. Jebb ved Medical Research Council i Cambridge, som har anført studiet, der er foretaget blandt deltagere i Storbritannien, Australien og Tyskland.

Storbritannien er det land i Europa, hvor fedme er mest udbredt. Hver fjerde brite anslås at være svært overvægtig.

LÆS ARTIKELDu taber dig kun en tredjedel af, hvad du tror

Ifølge Susan A. Jebb kan brugen af private udbydere være en mulighed for at effektivisere behandlingen for omkring en tredjedel af de overvægtige.

Stram kontrol er nøglen
Det er kombinationen af en stram plan for kost og motion og hyppig kontrol, der skal fastholde motivationen blandt deltagerne, som gør Weightwatchers' program effektivt.

Under forsøget var der ugentlige opfølgningsmøder i Weightwatchers' program, mens det var omkring en gang om måneden og mindre struktureret i standardbehandlingen hos egen læge eller i det offentlige sundhedssystem.

»Vi har mulighed for at møde de her personer hver uge; det er det, programmet er bygget op omkring. Man møder rollemodeller, der har stået i samme situation, som hjælper med at holde motivationen.

LÆS ARTIKELGod smag og bordskik er den bedste slankekur

Og så spiller det en stor rolle, at man ændrer kost og motionsvaner. Desuden arbejder vi med følelserne, som spiller en stor rolle for, hvor meget, hvornår og hvorfor man spiser«, siger Ida Piil Pedersen, ernæringsspecialist hos Weightwatchers i Danmark, som tidligere hed Vægtvogterne.

The Lancet oplyser, at undersøgelsen er finansieret af Weightwatchers, men at firmaet ikke har haft indflydelse på undersøgelsen, som er lavet af et hold uafhængige forskere og har været igennem tidsskriftets sædvanlige godkendelsesprocedure.

»Det her er en undersøgelse, der holder en af de velkendte metoder til vægttab op mod den rådgivning, de fleste mennesker får, hvis de går til lægen for at få hjælp med overvægt«, siger pressechef hos The Lancet, Tony Kirby.

Vægttab svinder ofte ind
Selv om undersøgelsen er foretaget uafhængigt og efter anerkendte metoder, skal den dog tages med forbehold, mener danske forskere. Dels fordi det blot er en enkelt metode blandt mange kommercielle tilbud. Dels fordi et dyrt privat program med fokus på vægt holdes op mod generel rådgivning fra en offentlig læge.

Desuden viser anden forskning på området, at det er svært for de fleste at fastholde et hurtigt opnået vægttab over flere år.

»Der er lavet mange af den slags undersøgelser, og den store udfordring er at fastholde vægttabet på længere sigt. Så grundproblemet er langtidseffekten, og her viser generel forskning på området, at efter tre år vil de to grupper igen have taget på og stort set ligne hinanden.

Det skyldes, at overvægt er en mere kronisk tilstand, end man generelt tror.

LÆS ARTIKEL Svær overvægt bliver bekæmpet i blinde

For eksempel er en stor del af den amerikanske befolkning på konstant slankekur, og alligevel stiger forekomsten af fedme betydeligt. Så konventionel behandling som kost, fysisk aktivitet og opfølgning, som indgår i den kur, der er undersøgt her, har sine begrænsninger«, siger professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital Bjørn Richelsen, en af Danmarks førende fedmeforskere.

»Men set i det korte perspektiv er det bedre end meget af det, der ellers tilbydes«.

Behov for viden
Undersøgelsen giver en idé om, hvor svært det er at hjælpe overvægtige. Den erfaring kan bruges som input i Danmark, hvor op mod hver femte voksne indbygger er svært overvægtig, mens tallet ligger omkring 5 procent blandt børn.

Det mener forskningsleder ved Institut for sygdomsforebyggelse og professor i ernæringsepidemiologi ved Syddansk Universitet Berit L. Heitmann.

»Undersøgelsen er interessant i den forstand, at lægerne herhjemme efterlyser viden om, hvad de skal gøre med store gruppe mennesker, som har vægtproblemer. Der står næsten magtesløse, når de skal rådgive dem. Og her er en undersøgelse, som viser, at de offentlige systemer ikke ser ud til at være særligt effektive, og at der måske kan gøres noget på det punkt«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com