Annonce
Annonce
Biler 29. apr. 2012 KL. 07.00

Bilforhandler-lyrik lover mere end den kan holde

De rosenrøde vendinger i salgsbrochurerne holder ikke altid i virkeligheden, viser Lørdagslivs granskning af tre eksempler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det bliver ret hurtigt hverdag for mange ejere af fabriksnye biler af den helt billige slags.

Den lever måske ikke helt op til de forventninger, der blev skabt i salgslokalet, og så er ejeren ikke så glad for sin bil, som da han købte den.

Det er en af konklusionerne i den store Auto Index-undersøgelse af bilejeres tilfredshed med deres bil.

LÆS ARTIKELMikrobil er økonomisk og uhyre simpel at betjene

Det har Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør i FDM, en forklaring på:

»Efter ret kort tid begynder indtrækket at se lidt nusset ud, og rattet af plastik er ikke mere så lækkert at holde på«.

FDM peger også på, at bilfabrikken skildrer sit produkt i højstemte vendinger i de brochurer, som ligger ude hos forhandlerne, og som i mange tilfælde kan downloades på bilmærkernes hjemmesider. Det kan være med til at skabe en forventning om bilen, som hverdagen ikke kan indfri.

Brochurelyrik
Lørdagsliv har fundet et par eksempler på brochurelyrik:

I brochuren om VW Up, der kan fås fra cirka 93.000 kroner, kan man læse følgende karakteristik:

»Det omfattende sikkerhedsudstyr med fire airbags og ESP som standard«.

LÆS ARTIKELVW skaber ravage i mikrobilsmarkedet

Det normale selv blandt de billigste biler er ellers seks airbags, inklusive airbaggardiner i hovedhøjde, der rækker helt om på bagsædet. VW har valgt en anden model, hvor de to sideairbags i forsæderne rækker ret højt op. Alle nye personbiler, der sælges i Danmark, er i øvrigt udstyret med ESP-system, som kan forhindre udskridninger.

Søren W. Rasmussens kommentar:

»Bilens airbags beskytter godt nok på forsæderne, men det hjælper ikke dem på bagsædet, og det er altså et problem«. Kia skriver i brochuren om Picanto:

»Den nye Picanto med Kias unikke syv års fabriksgaranti. Det giver mindst 2.555 dage uden bilbekymringer«.

Det kræver dog, at man ikke overskrider kilometergrænsen på 150.000 km og sørger for at få gennemført de krævede serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter. Ellers bortfalder garantien, inden de 2.555 dage er gået.

LÆS ARTIKELKia leverer et nyt pletskud

Søren W. Rasmussens kommentar:

»Det er store ord. Hvis det var med gratis serviceeftersyn inkluderet i prisen, kunne der være noget om det«.

Suzuki stiller også den lille Alto i et lidt for positivt skær i brochuren. Det sker med disse ord:

»Og samtidig får du en bil, som ikke bare kører længere på literen end konkurrenterne, men som også er billig at eje«.

Suzuki Alto har et forbrugstal på 22,7 km/l – præcis det samme som flere af konkurrenterne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken