Annonce
Annonce
Biler 2. jul. 2012 KL. 19.47

Vi køber gamle biler som aldrig før

Danskerne er vilde med brugte biler. 2012 er på vej til et rekordår.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også


De 10 mest handlede biler på brugtbilmarkedet i Danmark i 2012 er foreløbig:

  • 1: VW Passat
  • 2: Ford Mondeo
  • 3: VW Touran
  • 4: Suzuki Swift
  • 5: Ford Focus
  • 6: Peugeot 206
  • 7: Toyota Aygo
  • 8: Peugeot 307
  • 9: VW Golf
  • 10: Toyota Avensis

(Kilde: Bilbasen og Spar Nord)

Danskerne skeler ikke så meget til, om bilen er ny - eller om den har nogle kilometer på bagen.

Vi køber brugte biler som aldrig for. Og fortsætter handlen med 'gamle' biler på samme niveau hele året, som i de første fem måneder af 2012, sætter årets brugtvognshandler rekord.

Fra januar til og med maj skiftede over 1400 brugte biler ejer hver eneste dag. Samlet blev der handlet 217.000 brugte biler svarende til en omsætning på over 30 milliarder kroner, viser en opgørelse fra Bilbasen og Spar Nord.

LÆS ARTIKELHer er bilerne, der sælger i øst og i vest

»Vi har aldrig set så høj aktivitet på det her marked før. Og på kort sigt er der ingen udsigt til, at udviklingen vender«, siger BilBasens direktør Anders Andersson i en kommentar til tallene.

Det er især de store familiebiler, der er populære som brugtvognskøb.

Og det undrer ikke Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm. Danskerne er nemlig stadig tilbageholdende med at bruge penge:

LÆS OGSÅHonda Accord er kåret til årets brugtbil

»Derfor fristes mange af at købe en tre år gammel Mondeo eller Passat til halv pris i stedet for at købe en ny til fuld pris«, siger han om tallene.

Anderledes forholder det sig med de små biler:

»De er efterhånden så langt nede i pris, at de er overkommelige at købe som nye«, siger Jens Nyholm.

LÆS OGSÅDyre biler klarer synet bedst

Samtidig købte danskerne ret mange biler, inden krisen slog privatforbruget ned i 2008. Og det er mange af de biler, der nu er sat til salg.

Ifølge Anders Andersson fra Bilbasen er de nye afgiftsregler også med til at få gang i markedet med brugte biler. De nye regler blev indført i slutningen af marts og satte en stopper for mange af de rabatter, som bilforhandlerne gav på nye biler.

»De nye regler gør det i mange tilfælde dyrere for forbrugerne at købe en ny bil. Og det er også en af årsagerne til, at der i dag er flere, der kigger mod brugtbilmarkedet«, siger BilBasens direktør.

ritzau