Annonce
Annonce
Biler 16. aug. 2012 KL. 11.38

Ophørsudsalg: Bilpriser bliver både sat op og ned

Forskellig strategi for VW Golf og Renault Clio, som begge får nye modeller sidst på året.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ophørsudsalget på to populære bilmodeller i Danmark går i hver sin retning: Renault Clio er blevet billigere, mens VW Golf er blevet dyrere. I begge tilfælde er formålet at få ryddet lageret og holde salget i gang, indtil en ny version er klar sidst på året.

I øjeblikket sælges Renault Clio fra en pris på 116.000 kroner (plus levering på ca. 3.800 kroner), og det er et pænt stykke under normalprisen på 146.000 kroner.

»Nu er der ikke rigtig noget, der hedder normalpriser hos os«, siger Renaults pressechef Søren Hyltoft, Han tilføjer dog, at når den nye Clio kommer til Danmark hen mod slutningen vil der ikke være kampagnepriser, der hele tiden går op og ned. Det er ellers noget, Renault ofte har tilbudt på forskellige modeller.

Opgraderet.  Den nye Renault Clio får mere udstyr end nu. Pris fra ca. 130.000 kroner. »Prisen på den nye Clio vil lægge sig tæt op ad Peugeot 208, og jeg gætter på, at en femdørs Clio 1,2 med 75 hestekræfter vil koste lige omkring 130.000 kroner«, siger pressechefen.

Den nye Clio fås kun som femdørs, og da den forventes at få mere udstyr end den nuværende er prisstigningen ved modelskiftet moderat. En femdørs Clio koster i dag på tilbud 121.000 kroner.

LÆS OGSÅSådan kan du selv reparere småridser i bilens lak

I starten af 2013 kommer den nye Renault Clio som stationcar, og netop den version kan ventes at få godt greb i danske bilkøbere. Der er nemlig ikke mange stationcars i denne klasse – Skoda Fabia, Seat Ibiza og Peugeot 207 SW er de andre muligheder.

På Renaults hjemmeside er der detaljerede fotos af den nye Clio,.

Prishop på VW Golf før den nye kommer
VW Golf sælges for tiden i en særlig udstyrsvariant med tilnavnet Match, og billigste version koster 270.000 kroner. Tidligere på året kunne man få en VW Golf fra omkring 220.000 kroner – den havde så heller ikke så meget udstyr som Match-modellen.

Kan man gisne om, at I sælger den udgående Golf til en ret høj pris for så at komme og sige, at den nye Golf er meget billigere, spørger vi VW’s pressechef Søs Righolt Ilum:

»Det må du gerne gisne om, men jeg kan ikke sige noget om priserne«, lyder hendes svar, men antyder, at den danske VW-importør selvfølgelig har en klar ide om, hvad den nye Golf skal koste.

LÆS OGSÅ Toyota tilbagekalder over en million biler

VW har endnu ikke sendt billeder af den nye Golf ud og heller ikke mange detaljer om bilen.

Det hele afsløres dog 4. september, og Facebook bliver stedet, hvor man først vil kunne se, hvordan syvende generation af den tyske bestseller ser ud.

Den nye VW Golf kommer til Danmark i slutningen af året, formentlig kun som femdørs i første omgang. En stationcar må også formodes at være på vej, men VW er traditionelt længe om at få de forskellige varianter gjort klar til salg.