Annonce
Annonce
Biler 7. sep. 2012 KL. 19.28

Citroën ringer nu selv efter hjælp, hvis du kører galt

Som det andet mærke i Danmark er Citroën klar med et automatisk nødkaldsystem.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Mens det stadig trækker ud med en helt officiel beslutning om at indføre det automatiske nødkaldssystem Ecall på biler i hele EU, kommer teknologien snigende mærke for mærke.

Det skriver fdm.dk

I foråret lancerede Volvo sin udgave, On Call, som det formentlig første mærke i Danmark, og nu er også Citroën klar.

Princippet i systemet er, at det ringer op til en alarmcentral, hvis for eksempel en airbag udløses. Selv om personerne i bilen ikke selv er i stand til at ringe op, kan vagtpersonalet se, at der er sket en alvorlig ulykke, hvor det er sket, og hvilken bil, der er impliceret.

Ringer efter vejhjælp
Produktet kaldes hos Citroën for eTouch og indeholder også andre funktioner som en serviceknap, hvorfra man kan kalde op til vagtcentralen, hvis man har problemer med sin bil og for eksempel skal have vejhjælp.

Så systemet kan både aktiveres manuelt og automatisk, men i begge tilfælde kan vagtpersonalet se via bilens gps, hvor bilen befinder sig, og samtidigt vises en række informationer om blandt andet bilmodel og ejer.

LÆS ARTIKELBiltest: Citröens topmodel er som at flyve på business class

Kernen i systemet er en såkaldt telematikboks, som indbygges i flere og flere af Citroëns modellern Boksen består af et gps-modul, et modul med et simkort, der kan ringe op og også etablere dataforbindelse samt et nødbatteri, der kan drive det hele inklusive en højttaler og en mikrofon.

eTouch findes nu i Citroën C-Zero og DS5 i udstyrsniveau Style og Sport samt DS3 og DS4 på udstyrsniveau Sport og vil gradvist blive udbredt til de øvrige modeller.

LÆS OGSÅDisse biler kører også på el

Både Volvos og Citroëns nødkaldssystemer benytter den teknik og de standarder, som også det endnu ikke lancerede europæiske Ecall vil anvende.

Den eneste grundlæggende forskel er, at de to bilmærker selv har måttet etablere den alarmcentral, der skal modtage opkaldene fra bilerne.