Eja Rose Mørkeberg stopper op ved en lille rød bil i Ryesgade i København og finder en nøgle frem.

I stedet for at sætte nøglen i bildøren sætter hun den i et lille metalskab, der hænger diskret på en husmur. Hun fisker en bilnøgle frem fra skabet, trykker på den – og den røde bil blinker til hende.

Hun sætter sig ind, men før hun kan starte motoren, aflæser hun kilometertælleren og noterer tallet. På nettet har hun reserveret bilen i de timer, det tager hende at køre til Ballerup, undervise i pilates og køre tilbage igen.

LÆS OGSÅSkatteministeren skal granske lejebiler

Eja Rose Mørkeberg på 43 år er en af de omkring 2.200 københavnere, der bruger de 150 delebiler, som hver dag suser rundt i hovedstaden. Hun, hendes mand og deres to børn på 9 og 13 år har altid taget bus, tog og cyklet, men for to år siden besluttede de, at de ville have adgang til en bil.

»Delebilen gør, at transport indimellem bliver lidt smidigere. I hverdagen kan jeg altid booke en bil med ti minutters varsel, men i weekenden kan det være sværere, og man bliver måske nødt til at vælge én, der holder parkeret et stykke væk. Det er lidt besværligt«, siger hun.

Om kort tid bliver det lidt lettere for Eja Rose Mørkeberg og andre delebilsbilister, for Københavns Kommune har netop besluttet at reservere 150 p-pladser ud over de 120, der allerede er afmærket med et ’Forbeholdt delebiler’. Det glæder delebilsvirksomheden LetsGo, der lige nu får 15-20 procent flere medlemmer om året og derfor står klar til at parkere 15 nye biler på 10 nye pladser i hovedstaden.

»Det er en skøn nyhed. Jo flere biler, jo mere fleksibelt er det for brugerne. Og bilerne skal have en stamplads, så der er de nye p-pladser helt nødvendige«, siger direktør Bjarke Fonnesbech.

En undersøgelse blandt LetsGos medlemmer viser, at for hver delebil, de sender på gaden, forsvinder seks privatejede biler fra trafikken.

LÆS OGSÅTjek: Kæmpe prisforskel på delebiler

Det resultat får Københavns Kommune til at håbe, at flere delebiler kan mindske trængsel og forurening, og teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) satser på, at ny lovgivning vil give rum for bedre forhold for delebilsbilisterne.

Danmark er nemlig langt bagud i forhold til andre lande. Alene i Schweiz er mere end 90.000 medlem af landets eneste delebilsforening, og i Tyskland fungerer delebilerne i tæt samspil med den kollektive trafik. Vores svenske naboer i Malmø har indført en regel, der tillader bygherrer at anlægge langt færre parkeringspladser, når de opfører en bygning, hvis de automatisk tilmelder bygningens nye beboere en delebilsordning.

Den mulighed ser Ayfer Baykal også gerne iKøbenhavn: »Vi bliver flere københavnere hvert år, og hvis vi skal undgå, at byen drukner i biler, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke bare kigger over på svenskerne i Malmø og gør som dem. Det kan jeg ikke nu, for det har jeg ikke lovhjemmel til, og det synes jeg, man skal se på«.

Bakkede ind i et fodboldmål
Eja Rose Mørkeberg navigerer øvet igennem den københavnske eftermiddagstrafik. Kigger over skulderen, bremser for en horde af cyklister, skynder sig over et ved et skiftende trafiklys. Hun har dog været uheldig med en delebil et par gange og bakkede blandt andet ind i et lille fodboldmål på en af sine første ture. Det kom der hverken forsikringsbøvl eller en uventet regning ud af, for hun ringede blot til LetsGo, skrev en skadesangivelse, og så tog de over.

Når hun tanker benzin, sker det med et kort, der altid ligger i handskerummet, og har hun andre bilbehov end i dag, kan hun bestille én med flere sæder, mere komfort eller et større bagagerum.

»Det er super fordele, som almindelige bilejere ikke har«, siger Eja Rose Mørkeberg.

LÆS OGSÅNu ryger den opvarmede kælder og billardbordet

På en måned bruger hun og familien i gennemsnit 1.300-2.000 kroner på delebilsordningen, når man medregner to ugers bilferie om året. For dem er pengene en ekstraudgift, men mange bilejere ville spare flere tusind kroner om måneden, hvis de brugte delebil i stedet.

Alligevel har delebilen på 15 år ikke formået at blive en succes, påpeger trafikforsker fra Aalborg Universitet Henrik Harder. Antallet af p-pladser i København er godt nok faldet fra omkring 130.000 til 123.000 på fem år, men antallet af biler med hjemadresse i hovedstaden er steget med næsten 8.000, selvom der kun var 1.244 tilflyttere.

»Man må konkludere, at nok er det et godt tilbud, men de fleste københavnere vælger alligevel en anden løsning. Hvis kommunen gerne vil være mere bæredygtig, afspejler det sig ikke i københavnernes interesse for at køre og eje biler«, siger Henrik Harder. Han mener, at den bedste medicin mod trængsel er at gøre det tilpas besværligt at være bilejer og bo i byen: »Prisen på delebiler er måske ikke konkurrencedygtig i forhold til andre typer transport, fordi kommunen ikke har understøttet initiativet nok. Men man kan vel også diskutere, om en kommune, der gerne vil være grøn, overhovedet skal støtte nogen form for biltransport«, siger han.