Annonce
Annonce
Biler 1. sep. 2009 KL. 18.00

Lejetrailere kan koste dig dyrt

Kommer du ud for et uheld med en lejet eller lånt trailer, koster det ofte en formue. De fleste mangler en kaskoforsikring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Ikke alle trailere, man kan låne til at bringe sine varer hjem, er uden kaskoforsikring.

Firmaet freetrailers som låner trailere gratis ud via IKEA, BILKA, Silvan, BIVA, Car Special A/S, City SelfStorage, Dit Pulterkammer A/S, Lauritz.com, MLS Malernes Lagerudsalg og Nellemann A/S har kaskoforsikret alle sine trailere.

Trailerne er kaskoforsikrede med en selvrisiko på 2.500 kroner.

Vil man slippe for selvrisikoen, kan det gøres for 39 kroner.

Kilde: Freetrailers.dk

Efterspørgslen på trailere af enhver art er stor for tiden. Højsæsonen for efterårsarbejdet i haven nærmer sig, og et stort antal unge flytter hjemmefra for at starte på deres studier.

Og de unge vælger gerne det, der umiddelbart lader til at være billigst – at låne eller leje en trailer for en enkelt dag.

Men det kan desværre ende som en meget dyr oplevelse. De færreste trailere er nemlig dækket af en kaskoforsikring. Og sker der skader med traileren eller med det, den transporterer, er deer ingen dækning for skaderne.

SE GUIDESådan flytter du nemt og billigt

»Ved lån eller leje af en trailer er der ikke noget loft for, hvor stort et erstatningskrav udlejer kan præsentere lejer for i tilfælde af skade. I værste fald kan en totalskade af traileren ende med en regning på et ganske stort beløb afhængig af trailertypen. Derfor er det vigtigt at spørge ejeren, om traileren overhovedet er kaskoforsikret, hvis man låner eller lejer en trailer. Er traileren kaskoforsikret, bør man spørge til, hvor stor selvrisiko der skal betales i tilfælde af skade«, siger jurist i FDM’s rådgivning, Casper Schad i en pressemeddelelse.

SE OGSÅTjek din forsikring og spar penge

Bilister mødes med ublu krav
FDM har på det seneste modtaget flere henvendelser fra medlemmer, der netop har oplevet at blive mødt med ublu krav efter at have lejet en trailer.

Skader på traileren er hverken omfattet af den trækkende bils ansvarsforsikring eller af førerens ansvarsforsikring. Bilens ansvarsforsikring dækker kun skader, som bil og trailer forvolder på andre ting, mens en familie/ansvarsforsikring kun dækker lånte indbogenstande, altså genstande man normalt opbevarer indenfor hjemmets fire vægge.

LÆS ARTIKELFind det bedste byggemarked

De ting og møbler som man transporterer på traileren er kun dækket af indboforsikringen hvis den også dækker rejsegods.

Trailere skal omfattes af udlejningsregler
FDM foreslår, at man ændrer reglerne, så trailere bliver omfattet af de regler, som man kender fra billeje. Her er lejeren beskyttet af den såkaldte udlejningsbekendtgørelse.

Det betyder, at udlejeren højst kan stille et betalingskrav til lejeren på 5.000 kroner - uanset skadens omfang.

»Det er urimeligt, at der ikke er et loft for, hvor stor en risiko en forbruger løber ved leje af en trailer. Derfor har vi foreslået, at der bør indføres et loft i lejeaftalen for, hvor meget man som kunde skal hæfte for ved en eventuel skade«, siger Casper Schad.

LÆS OGSÅBillig bilforsikring til dem over 25

nyheder@pol.dk