Annonce
Annonce
Biler 23. okt. 2010 KL. 15.00

Biltest: Lille Skoda overbeviser med ny turbomotor

En nøjsom turbomotor er overbevisende i den lille stationcar Skoda Fabia Combi

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Pris og data

Skoda Fabia 1,2 TSI Combi Ambiente

Pris: 178.000 kr.

Motor: 1,2 liter/ 86 hk

Forbrugstal: 19,2 km/l

CO2-udslip: 121 g/km

Årlig ejerafgift: 1.020 kr.

Topfart: 178 km/t

Acc. 0-100 km/t: 11,8 sek.

Antal stjerner Euro NCAP: 4

Antal airbags: 6

Garanti: 2 år.

Aircondition: ja

Mp-3-stik til radio: ja

Konkurrenter:

Renault Clio Sport Tourer TCe 100 Expression

Pris: 181.000 kr.

Motor: 1,2 liter/101 hk

Opel Meriva Essentia 1,4 Twinport

Pris: 214.000 kr.

Motor: 1,4 liter/100 hk

Peugeot 207 SW Comfort Plus 1,4 VTi

Pris: 194.000 kr.

Motor: 1,4 l/95 hk

Godt: Vaks og velkørende motor, rummeligt bagagerum.

Skidt: Bøvlet at lægge bagsæder helt ned.

En ansigtsløftning kan ændre et udseende ganske markant, men det er ikke sådan en omgang,

Skoda Fabia for nylig har været igennem, selv om den da har fået et nyt gitter på grillen. Nej, den opdaterede udgave skal prøves, før man for alvor fornemmer noget nyt. Nyheden befinder sig nemlig under motorhjelmen i form af en 1,2-liters benzinmotor med turbolader og 86 hk.

Og den kan vi kun hilse velkommen: Den trækker hurtigt og solidt og giver en fornemmelse af rigelige kræfter, både under accelerationer, og når man er godt oppe på fartskiven.

LÆS ARTIKELSikker Swift har orden i økonomien

Særligt i den mokkede bytrafik nød vi fornemmelsen af at kunne rykke, når der pludselig viste sig plads og muligheder. Og erindrede, at vi savnede netop fornemmelsen af kraft og overskud, da vi for et par år siden testede Skoda Fabia iført en motor uden turbo på 1,4 liter og 86 hk.

SE BILLEDSERIESkoda Fabia Combi er ugens testbil - se den i detaljer

Testbilen er stationcarudgaven af Skoda Fabia med tilnavnet Combi. I den skulle man ifølge Skoda kunne nå 19,2 kilometer på en liter benzin ved blandet kørsel. Vi er tidligere blevet skuffet fælt af den slags løfter fra bilfabrikanter, men Fabia nåede ifølge kørecomputeren i snit 18 kilometer per liter, hvilket må kaldes ganske tæt på at opfylde løftet.

Det skal dog tilføjes, at testruterne ikke omfattede lange stræk med 130 km/t, som sædvanligvis skruer godt op for benzintørsten.

LÆS ARTIKELDerfor sætter privatleasing af biler rekord

Fint udsyn
Som antydet er der ikke møbleret meget rundt på Fabias fysiske fremtræden siden generationsskiftet i 2007, hvor den populære lille familiebil bl.a. fik mere plads i bagagerummet, mere markerede træk og højere til loftet.

klemt.  Bagsæderne er mere til to og en halv end til tre. Sæderne er lidt bøvlede at lægge helt ned, hvis man vil have et lastrum bag i bilen.Vi bemærkede endnu en gang de behagelige faste sæder og førersædets mange indstillingsmuligheder, der gør det muligt at sidde enten MPV-agtigt højt eller nærmest ligge lavt.

Skiver og betjening er logisk arrangeret og lige til at overskue og gå til.

Styretøjet lystrer, og gearene volder heller ikke besvær. Vi fulgte gearskifteindikatorens anbefalinger om skiftene, men fandt også ud af, at man godt kan skifte ved endnu lavere omdrejninger, end den lille pil på computerdisplayet angiver.

LÆS ARTIKELFiat genopliver den tocylindrede motor

Fra førersædet er der fint udsyn til alle sider, og de fede bagstolper er vinklet med heldig hånd, for det er begrænset, hvad de stjæler af udsyn.

Fabia virker høj og smal, men ligger stabilt på vejen. Vi skulle ud i et meget langt og skarpt sving, før bilen truede med at skride ud, og det blev ved truslen.

Et løft til bagsædet
Pladsen er o.k., også til voksne, på to af de tre bagsæder. Midtersædet er derimod ganske smalt, så skal man køre langt, er Fabia afgjort mere til fire end til fem.

enkelt.  Skiver og displays er renset for prangende overflødigheder.Bagagerummet er rummeligt. Det sluger 505 liter, og der er et par ’hemmelige’ rum under gulvet til yderligere opbevaring. Vi savnede heller ikke opbevaringslommer og -rum i kabinen.

De to små handskerum kan både være ven og fjende: De mindsker risikoen for, at alt grej ender i én uoverskuelig rodebunke. Til gengæld er det svært at kile større stykker habengut ind i rummene.

Skulle Skoda pønse på endnu en ansigtsløftning til Fabiaen, vil vi anbefale en opgradering af ommøbleringsmulighederne bag i bilen.

Nok kan splitbagsædet vippes et pænt stykke forover med et enkelt greb, men har man brug for et lastrum med næsten plan bund, slipper man ikke for at flytte rundt på sædehynder og nakkestøtter, hvilket virker gammeldags.

Men har man ikke den slags behov i det daglige, er Fabiaen lige til at hoppe ind i for den lille familie, som nu kan glæde sig over at komme hurtigere fra start og op i fart takket være ansigtsløftningen under hjelmen.