Dansk efterårsvejr inviterer sjældent til topløs trafik, men når solen skinner, kan man sagtens trække taget af Renault Megane CC, selv om temperaturen nærmer sig frysepunktet.

Omsluttet af de dybe sæder og i læ bag forruden er der nærmest komfortabelt på forreste række under den åbne himmel. Det lille forbehold skyldes de kolde vinde, som suser omkring ryg og rumpet på fører og passager.

Derfor blev det da også kun til togter uden tag i bytrafiktempo, selv om den særdeles effektive sædevarme gjorde, hvad den kunne for at fyre op i sæderne.

Let at få taget på
Omklædning fra coupé til cabriolet eller retur tager kun cirka 20 sekunder, mens man trykker på en knap, der kan nås fra førersædet. Blot skal man sikre sig, at et særligt bagagegardin er trukket ud i bagagerummet.

Det markerer nemlig, hvor meget – eller rettere: lidt – habengut der er plads til, når foldetaget af metal bemægtiger sig broderparten af bagagerummet.

Med taget oppe rummer det 590 liter, mens kapaciteten skrumper til skrabede 190 liter, når der også skal være et tag.

uden.  Der er yderst begrænset plads på de to bagsæder, medmindre forsæderne rykkes dramatisk frem i vognen.Vi har tidligere prøvekørt cabrioleter, hvor man ærgrer sig over hver eneste kilometer, man er tvunget til at tilbringe under tag, fordi der er trangt og dunkelt i kabinen.

Sådan havde vi det slet ikke i Megane CC, hvor et stort glastag er med til at skabe en lys og rummelig fornemmelse. Det gælder især foran i bilen, for de to bagsæder er absolut til den skrabede side. Det er sin sag for voksne overhovedet at kante sig derom, og benpladsen er også ganske begrænset, medmindre rækken foran optræder gavmildt og rykker nærmest ubekvemt langt frem i vognen.

Et par mellemstore børn sidder dog fint deromme, selv om det kan knibe med udsynet fra de lave sæder.

I 6. gear fra 60 km/t.
Bilens betjening, skiver og instrumenter minder meget om andre varianter af Renault Megane. Speedometerets store og tydelige digitale tal lader aldrig føreren i tvivl om den aktuelle hastighed. Gearskifteindikatoren i form af en lille lysende pil havde en glimrende opdragende effekt.

Uden den var det ikke faldet os ind at køre i det brændstofbesparende 6. gear allerede omkring 60 km/t., som elektronikken vedholdende opfordrede os til at gøre.

På en længere testtur med både by, lande- og motorvej kom vi med cirka 13 kilometer på literen ret tæt på Renaults eget bud på bilens forbrug. Men nogen sparegris kan man ikke ligefrem kalde den.

Motoren med turbolader er en fornøjelse at have med at gøre. Den kommer raskt fra start, hvis man beder den om det, og optræder tjenstvilligt ved alle hastigheder i dansk normaltrafik. Inde i kabinen hører man ikke meget til maskineriets arbejde, ligesom støjen fra underlaget også er behageligt begrænset.

Med.  Glastaget sørger for en lys og rummelig fornemmelse inden døre i Renault Megane CC.Der er noget rovdyr på listepoter over køretøjet, når man sidder mageligt tilbagelænet i førersædet og kan styre de fleste manøvrer nær rattet. På patchworkprægede vejstrækninger mærker man, at affjedringen er langt fra at kamme over i det sportsvognspræg, som bilens udseende ellers kunne lægge op til.

Hjælp til parkering
Parkeringssensoren, som følger med udstyrsniveauet Privilege, er nærmest afhængighedsskabende. Den dækker både forende og bag på bilen og advarer med stigende intensitet om, at man nærmer sig nogen eller noget.

En god hjælp i mørket, også fordi dele af bilen ikke er synlige fra førersædet. Bl.a. bemægtiger de brede bagstolper sig en pæn sjat udsyn. Bagruden byder heller ikke på noget bredt udsyn – det er dog ikke så begrænset, som vi har oplevet i cabrioleter med stofkaleche.

Alt i alt er der mange positive træk ved Megane CC. Bare ærgerligt, at børnene på bagsædet vokser og familiens pakkenelliker som regel er langt mere fyldige, end bagagepladsen tillader med sammenfoldet tag.