Annonce
Annonce
Biler 5. feb. 2011 KL. 15.00

Praktisk bil tager sig godt betalt

Hyundai ix20 er en fin familiebil, men til en ret høj pris. Og den kommer under pres fra den næsten identiske Kia Venga.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hyundai ix20 1,4 Premium

Pris: 244.000 kroner

Motor: 1,4 liter / 90 hk

Forbrugstal: 17,9 km/l

CO2-udslip: 130 g/km

Årlig ejerafgift: 1.520 kr.

Stjerner i Euro NCAP-crashtest: 5

Topfart: 167 km/t.

Acceleration: 12,9 sek.

Antalairbags: 6

Garanti: 5 år

Ekstraudstyr:
Aircondition
Mp3-stik til radio

Godt:
Velindrettet førerplads
Lydsvag motor

Skidt:
Begrænset plads på bagside
forholdsvis dyr

Konkurrenter:

Kia Venga 1,4 Exclusive
Motor. 1,4 liter / 90 hk
Pris: 225.000 kroner

Skoda Fabia 1,2 TSI Ambiente
Motor: 1,2 liter / 86 hk
Pris: 183.000 kroner

Opel Meriva 1,4 Cosmo
Motor: 1,4 liter / 100 hk
Pris. 249.000 kroner

Prisen står ikke helt mål med udbyttet i Hyundai ix20, som ellers er fornuftigt indrettet.

Det er en mini-MPV, altså en slags ’familiecontainer’ af behersket størrelse.

Men betegnelsen MPV giver næsten altid en merpris i forhold til en regulær stationcar, som ofte er lige så rummelig og praktisk.

Billigste Hyundai ix20 med en benzinmotor på 1,4 liter og 95 hk koster 199.000 kroner – en Skoda Fabia Combi med samme motorkraft koster 158.000 kroner. Måske mangler Fabia Combi et par udstyrsdetaljer for at matche Hyundaien, men nytteværdien i de to biler er stort set ens.

Højt og behageligt
Hyundai ix20 er muligvis ikke det mest oplagte valg til en familie på et stramt budget. Der er ellers en del at blive begejstret for. F.eks. den meget fine kørestilling i en velindrettet kabine, hvor man sidder behageligt højt på velformede forsæder.

LÆS ARTIKELJapanere og koreanere løber med USA-bilshow

Testbilen var den dyreste Premium-udgave, som er særdeles godt spækket med gode udstyrsdetaljer som bl.a. en velspillende radio med alle tænkelige tilslutningsmuligheder, bluetooth til mobiltelefon, fartpilot etc. De billigere udgaver er mere skrabede, når det gælder komfortudstyr.

Blålys.  Stilen i instrumenterne må vist kaldes ’køligt blåt’. Overskueligheden fejler ikke noget.Instrumenterne er eksemplarisk tydelige, og midterkonsollen er logisk i sit design. Der er mange funktioner, men områderne ’radio/cd’ og ’varme/ventilation’ er tydeligt adskilt fra hinanden – både når det gælder placeringen, men også udformningen af knapperne, som i alle tilfælde er store og lette at ramme, uden at man skal have læsebrillerne frem.

Fører og passager sidder fortrinligt på forsæderne, som har rigeligt med indstillingsmuligheder. Det samme gælder rattet, der både kan rykkes frem/tilbage og op/ned.

LÆS ARTIKEL Se de modiges svar på en stationcar

Rundt om i kabinen er der masser af småtingsrum, kopholdere og sågar to strømstik, hvoraf det ene kan bruges af dem, der sidder på bagsædet. Handskerummet er kolossalt stort og kan afkøles af airconditionanlægget – den funktion kunne vi ikke rigtig påskønne i testdagene, men i en hedebølge vil det være skønt at kunne holde vandflasker afkølede under kørslen. Den detalje findes dog kun i den dyre Premium-version.

På bagsædet er der kun lige akkurat tilstrækkelig plads til en voksen, hvis forsæderne skubbes et par takker frem. Der kan ikke rykkes så meget med bagsædet, som man ellers kunne forvente i en MPV. Den slags biler har ofte tre separate sæder på bagsædet, men her er sædet helt traditionelt udformet.

Veloplagt i bykørsel
Testbilens benzinmotor på 1,4 liter og 95 hk forekommer at være lydsvag og kultiveret, men på grund af kraftigt snevejr i testdagene lige før jul sidste år fik vi den aldrig op i normal motorvejsfart. Og selv om den er meget lydsvag ved 70-80 km/t., kan det godt ændre sig ved 130 km/t. Bilen har nemlig en meget lav gearing, og derfor føles den spændstig og veloplagt i bykørsel, men motoren vil snurre hurtigt på motorvejen, og så er det muligt, at noget af det kultiverede går fløjten.

Velordnet.  Knapperne i midterkonsollen er vidt forskellige i størrelse og derfor lette at gå til.1,4-motoren må nøjes med en femtrins gearkasse – andre modeller har seks gear. Gearkassen er dog en fornøjelse at betjene – den klikker let og præcist rundt mellem de forskellige gear.

Fabrikken oplyser et forbrugstal på 18,9 km/l, og det virker ret urealistisk. Det er en ret stor og høj bil uden synderlige sparedetaljer – jo, den har stop-start-system, men i vintervejret i testdagene gik det ikke i gang en eneste gang.

Bilmærkerne Hyundai og Kia er i samme koncern, og derfor findes der en næsten identisk søsterbil til Hyundai ix20, nemlig Kia Venga.

Den er i grundversionen 9.000 kroner billigere, og alligevel er der bedst udstyr i Kia Venga – f.eks. aircondition og fjernbetjent centrallås i basismodellen. To ting, der mangler i billigste version af Hyundai ix20, som dermed bliver ekstra hårdt trængt af et nærtstående familiemedlem.