På en sommersolskinsdag bag rattet i en Volvo C70 med taget nede kan man næsten glemme, at det nogensinde er koldt og klamt vejr i Danmark.

Mageligt placeret i de dybe lædersæder, som støtter uden at være stenhårde, og i skærmende ly fra de oprullede ruder kan man nyde lyset og luften uden at få frisuren flået i stykker. End ikke på motorvejen behøver radioen hæve stemmen for at blive hørt.

BilledserieSe Volvo C70 fra alle vinkler

Så der er store smil på alle fire sæder i kabinen, da familien stryger af sted under åben himmel.

Vindskærmen giver læ
Endnu mere vindstille er det, når man blot er en eller to om bord og kan sætte den medfølgende vindskærm over bagsæderne.

På en rigtig varm dag føles det nærmest som at køre i en lukket vogn, selv om taget er klappet ned i bagagerummet – en manøvre, som kræver cirka et halvt minuts tryk på en knap i kabinen og kun kan udføres, når bilen holder stille med bremsen i bund, så der er ikke noget med spontane omklædninger i trilletempo.

Men vi slipper sjældent for vådt og væmmeligt vejr her til lands, og derfor skal en cabriolet også stå sin prøve med taget oppe. Her er der stadig plads til fire, så længe bagsædepassagererne ikke er fuldt udvokset endnu.

Adskilt.  Den grå separator skal være trukket ud som her, før man kan tage taget af Volvo C70. Separatoren kan foldes ind, når den ikke er i brug, og så er der dobbelt så meget bagageplads. Ganske vist lykkes det at mase en mand i størrelse 1,90 meter om på bagsædet, men han kan ikke læne sig tilbage i sædet uden at ramme taget, og udstigningen kræver ekstreme kropsvridninger.

Humpende automatgear
Bagagen skal også vrides lidt, hvis der skal være plads til både den og taget i bagagerummet. Med taget på er der god plads til bagage i det brede rum, men et sammenklappet fast tag og en bagrude fylder godt og hapser halvdelen af pladsen, og bagagen er nærmest umulig at komme til, når der ligger sammenfoldet stål og glas over den.

Selve kørslen byder på både plusser og minusser. Volvo C70 ser måske sporty ud, men vi er absolut i det mere blide og bløde cruiser-land. Affjedring, støjdæmpning, styretøj og stabilitet, også i de skarpe sving og især med taget oppe, tæller overbevisende på positivsiden.

Derimod er det svært at abstrahere fra det humpende, lidt gumpetunge automatgear, som opleves mere elastikagtigt end elegant. Man kan selvfølgelig vælge at tage sagen i egen hånd og bruge muligheden for manuelle gearskift, men det kan næppe være meningen, hvis man vælger at bruge penge og brændstof på at slippe for det. Motorkræfterne er aldeles rigelige til det næsten 1,8 ton tunge køretøj.

Stor tørst
Når det gælder brændstof, hører Volvo C70 til de tørstige typer, men for en gangs skyld blev vi ikke overrasket af et forbrug, der ligger langt over det oplyste: 10,6 kilometer per liter benzin ved blandet kørsel, står der i brochuren – vi nåede 11 kilometer på literen på varierede veje.

Men en CO2-udledning på 219 g per kilometer kan næsten få en til at skamme sig bag rattet.

LÆ.  Det særlige vindskjold dæmper vinden betragteligt, men stjæler også al plads på bagsædet. Som nævnt sidder man absolut prima foran i bilen, hvor de elektroniske sæder, som er ekstraudstyr, kan tilpasses elektronisk på alle leder og kanter og sågar huske tre forskellige indstillinger.

Ved første øjekast virker vrimlen af betjeningsknapper og instrumenter overvældende, men både placering og mærkning er logisk, og de mest vitale funktioner er også lettest at få øje på.

Meget dyrt navigationsanlæg
Testbilen har et navigationsanlæg, som er ekstraudstyr og koster 45.000 kroner. Det har fjernbetjening og kan også betjenes fra rattet, men derudover fandt vi ingen funktioner, som en gps til under en tiendedel af prisen kan levere.

Bortset fra at man går glip af et kæmpestort lysende Volvo-logo, når skærmen popper op fra instrumentbordet og tænder.

Møblementet er klædt i hvidt læder, og kabinen er præget af generel nydelighed. Helt uklædelige er dog de meget brede gummilister, der åbenbart skal til for at holde bilen helt tæt mellem de stolpeløse sideruder. For nej, det er jo ikke altid sommer og solskin – bare det var, for der kommer den afklædte Volvo C70 virkelig til sin ret.