Annonce
Annonce
Biler 10. sep. 2011 KL. 15.00

Seat tilbyder velvoksen familietransport

Alhambra har plads til syv voksne. Diesel og automatisk gear kombineres fint.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Seat Alhambra Style 2,0 TDI DSG

  • Pris: 518.000 kroner
  • Motor: 2,0 liter/140 hk
  • Forbrugstal: 17,5 km/l
  • CO2-udslip: 149 g/km
  • Årlig ejerafgift: 3.860 kroner
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 5
  • Topfart: 191 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. 10,9 sek.
  • Garanti: 2 år
  • Antal airbags: 7
  • Aircondition: Ja
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Fint udsyn, variabel indretning,

Skidt: Sæder tunge at bakse med


Konkurrenter:


VW Sharan 2,0 TDI DSG Comfortline

  • Motor: 2,0 liter/ 140 hk
  • Pris: 551.000 kroner


Ford Galaxy 2,0 TDCi Powershift Ghia

  • Motor: 2,0 liter/ 140 hk
  • Pris: 540.000 kroner


Renault Grand Espace 2,0 dCi Aut.

  • Motor: 2,0 liter/ 173 hk
  • Pris: 612.000 kroner

Hvis det ikke lige var for prisen, kunne denne Seat Alhambra være den helt ideelle bil for en pladskrævende familie. Der er syv sæder, højt til loftet, god komfort og fin økonomi fra en kultiveret familiebil.

SE BILLEDSERIESeat Alhambra flytter hele famlien på én gang

Men testbilens pris på over 500.000 kroner vil nok være for pebret for de fleste. Seat Alhambra fås dog fra ca. 390.000 kroner, men så er det med kun fem sæder.

Der er et udpræget VW-præg over Seat Alhambra, og det er faktisk også præcis samme bil som VW Sharan. Seatversionen er dog op til 40.000 kroner billigere, men der bliver solgt flest VW Sharan i Danmark.

Måske fordi folk har en forventning om, at en VW holder værdien bedre end en Seat, selv om bilerne er identiske.

LÆS ARTIKELSpansk multikunstner fra Seat rammer plet

Uanset ophavet har Seat Alhambra en eksemplarisk førerplads. Mange forskellige informationer kæmper om at komme frem i instrumenthuset, men det hele er alligevel overskueligt, ikke mindst takket være krystalklare tal og symboler.

Testbilen var udstyret med navigation (til 9.000 kroner), og derfor er der lidt mere trængsel end normalt i det panel, hvor radioen betjenes.

Ingen blinde vinkler
Der er et fornemt udsyn fra førerpladsen til alle sider. Der er ingen blinde vinkler af betydning, hvilket er ret usædvanligt for en nyere bil. Udsynet kan naturligvis blive indskrænket, når der er personer på alle sæder.

Der er særdeles let adgang til det egentlige bagsæde gennem de store skydedøre i begge sider. På testbilen blev de åbnet og lukket med elkraft – men dørene ligner noget, hvor man skal tage temmelig godt fat, når de skal åbnes.

Bagdøren er også noget af en ladeport, men også den havde elassistance i testbilen, så vi ved ikke, hvor tung den er at håndtere, når man skal gøre det med egen muskelkraft.

Til  tre. Anden sæderække kan justeres på et utal af måder.Undertiden virker det lidt som pral, når en bil siges at være til syv personer. Men her i Seat Alhambra er det faktisk muligt at arrangere sig, så syv voksne kan tage plads samtidig.

LÆS OGSÅSeat leverer en blød mellemvare

Det kræver dog, at benpladsen reduceres lidt på de forreste rækker, og det vil næppe være bekvemt på en tur til Sydfrankrig, men på kortere distancer kan det godt lade sig gøre.

Når man har lært at rykke i håndtagene og stropperne i den rigtige rækkefølge, er det ret let at få sæderne ned og op i den ønskede rækkefølge. De to bageste rækker kan foldes fladt ned i gulvet, og så opstår der oceaner af bagageplads. Med alle syv sæder i brug kan der stadig klemmes et par halvstore tasker ind, men det hjælper, hvis de er lidt bløde i kanterne.

Overlegen dieselkraft
Dieselmotoren på 2,0 liter og 140 hk passer helt perfekt til Seat Alhambras lidt tilbagelænede natur. Motoren har rigeligt med kræfter til al normal kørsel i Danmark. Vi har ikke kørt med bilen med læs af betydning, men vi tør godt gå ud fra, at de seje 140 dieselheste også kan trække bilen, når den er fyldt mere op.

Klart.  Instrumenter og betjeningsgreb er tydeligt udformet.Motoren er behageligt lydsvag fra første omdrejning efter en start, i hvert fald i sommervarmen. Helt usædvanligt virker stop-start-systemet også efter få hundrede meters kørsel.

Normalt er det nødvendigt med mindst et par kilometers opvarmning, inden det træder i funktion.

Testbilen havde det selvskiftende DSG-gear, som koster 30.000 kroner. Det skifter hurtigt og næsten umærkeligt og sørger for at holde motoren i brændstofbesparende lave omdrejninger – nogle gange næsten for lave.

Ved 60 km/t. går gearkassen i 6. gear, hvilket svarer til 1.100 omdrejninger, og så kvitterer motoren med en ret højlydt brummen. Vi kørte 17 km per liter ved afdæmpet kørsel, hvilket er meget tæt på det oplyste gennemsnitsforbrug.

Indtil videre er Seat Alhambra nærmest usynlig i salgsstatistikkerne. Den er dog absolut værd at tage med i overvejelserne, hvis budgettet tillader en bil, der kan transportere syv personer.