Annonce
Annonce
Biler 24. mar. 2012 KL. 14.00

Biltest: Ny boble går tilbage til rødderne

Den nye Beetle er billigere og minder mere om den oprindelige folkevogn end VW’s forrige moderniserede udgave af den klassiske boble.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

VW Beetle 1.2 TSI Design

  • Pris: 274.000 kroner
  • Motor: 1,2 liter/105 hk
  • Forbrugstal: 16,9 km/l
  • CO2-udslip: 137 g/km
  • Årlig ejerafgift: 1.660 kroner
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 5
  • Topfart: 180 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. 10,9 sek
  • Garanti: 2 år
  • Antal airbags: 4
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Vaks og velkørende.

Skidt: Føles temmelig bred.

Konkurrenter:

Mini One

  • Motor: 1,6 liter/98hk
  • Pris: 261.000 kroner

Citroën DS3 Style

  • Motor: 1,6 liter/120 hk
  • Pris: 259.000 kroner

Alfa Romeo Giulietta Distinctive

  • Motor: 1,4 liter/120 hk
  • Pris: 301.000 kroner

Har den stadig vase, spørger en bekendt straks, da vi fortæller om ugens testbil: den nye VW Beetle, kaldet The Beetle.

Svaret er nej, og på mange andre måder ligner The Beetle heller ikke forgængeren ved navn New Beetle, der blev lanceret i 1998 som en moderne udgave af den klassiske folkevognsboble. Den oprindelige kan spores tilbage til 1938, havde sin storhedstid i 1950’erne og 60’erne og blev solgt i over 20 millioner eksemplarer.

LÆS BILTEST Eksklusiv lillebil får tommelen op hos alu-drenge

Lavere, længere og bredere. The Beetle er forandret på alle ledder. Så farvel til den højloftede, glasrige overbygning på den tidligere model og goddag til en mere kompakt og mere folkevognsagtig kabine. Længden inkluderer bl.a. bedre plads i bagagerummet, mens bredden lader sig bemærke, når man gang på gang må overveje, om det mon er muligt at snige bilen gennem smalle strækninger eller ind på trange parkeringspladser.

dybet. Bagagerummet er dybt og kan udvides yderligere, når man lægger de to bagsæder ned.Inde i kabinen fornemmer man ikke den fulde bredde, men udenpå er der på boblemaner smurt tykt på med dørtrin og skærme i stor størrelse.

Vaks i optrækket
The Beetle er bygget på den aktuelle udgave af VW Golf, men dens karakteristiske form gør ikke ligheden umiddelbart slående. Under kørslen kan man godt føle sig hensat til et Golflignende køretøj. Den forholdsvis lille motor er overraskende vaks i optrækket, de seks fremadgående gear er godt afstemt og lette at arbejde med, styretøjet opfylder førerens ønsker, og bilen ligger stabilt på vejen, også i skarpe kurver.

Foran i bilen er pladsen rigelig uden at være ødsel, og der kan godt sidde voksne i de to bagsæder. Dog har lange ben ikke de store udfoldelsesmuligheder. Til gengæld er der armlæn, kopholder og ikke mindst retro-holdestropper (i stedet for farthåndtag) til bagerste række.

LÆS BILTEST Ny Mercedes lider af behagelig personlighedsspaltning

Andre iøjnefaldende gensyn fra fortidsboblen er de dekorative, men ikke så nyttige, aflange og brede dørtrin, brede elastikker på opbevaringslommerne i dørene og et handskerum i retro-look med lakeret front.

Med det spinkle rat i hænderne er der også dømt fortidsminder. Det gælder dog kun rattets volumen, ikke de indbyggede funktionsknapper. Testbilen er udrustet med en såkaldt DK-udstyrspakke til 10.000 kroner, som udløser automatisk airconditionanlæg, læderklædt rat med diverse betjeningsknapper og en opgraderet kørecomputer med et væld af funktioner.

Rundt  og rundt. Runde former præger instrumenter og indretningen omkring førersædet. Testbilen har manuelt gear, men fås også - som her - med automatgear. Gider man f.eks. ikke aflæse farten på den runde skive, kan man vælge at få den oplyst som et tal. Computeren oplyser også om brændstofforbruget, og det er ikke så lystig læsning: Ved blandet kørsel nåede vi omkring 13 kilometer på literen. Det officielle forbrugstal siger ellers 16,9 km/l.

Bedste økonomi i VW Beetle fås for tiden i dieselmodellen 1,6 TDI, som skulle være i stand til at opnå 22,2 km/l. Det tal kan ventes at blive yderligere forbedret, når de særlige Bluemotion-versioner er klar inden alt for længe.

Parkeringsalarm
En anden nyttig alarm er parkeringsalarmen, som giver en stadig mere intens lyd fra sig, jo mere man nærmer sig andre køretøjer foran eller bag bilen. Dejligt, at bilen selv har øjne, når den nu ikke har en bagrudevisker til at sikre et klart udsyn ...

Modsat den oprindelige boble bor motoren foran i The Beetle. Bagdelen huser et overraskende dybt og rummeligt bagagerum, som kan udvides, hvis man vipper det ene eller begge bagsæderyglæn forover. To taskekroge i siderne holder indkøbsposerne oprejst. En lille og velkommen detalje med langt større nytteværdi end en vase.

Prisen er kommet en anelse tættere på det folkelige sammenlignet med den mere bekostelige New Beetle – dog uden at nærme sig de mange små biler i prisklassen omkring 100.000 kroner, som retteligen kan kaldes vore dages folkevogne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken