Annonce
Annonce
Biler 28. apr. 2012 KL. 07.00

Ampera er en imponerende sparebil til en skræmmende pris

Opel Ampera har en teknik, der blander benzin og el, så du kan køre måske op til 300 kilometer på en liter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Opel Ampera

  • Pris: 526.000 kroner
  • Elmotor: 150 hk
  • Benzinmotor: 1,4 liter/86 hk
  • Forbrugstal: 83,3 km/l
  • CO2-udslip: 27 g/km
  • Årlig ejerafgift: 580 kroner
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 5
  • Topfart: 161 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. 9,1 sek
  • Garanti: 2 år
  • Antal airbags: 8
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Imponerende teknik.

Skidt: Meget dyr.

Konkurrenter: Ingen

To tal er væsentlige, når det gælder den nye Opel Ampera. Den ene tal lokker, og det andet skræmmer de fleste mulige kunder langt væk.

Det, der skræmmer, er bilens pris på 592.000 kroner, mens tallet for bilens benzinforbrug er noget mere tillokkende. Det siger nemlig, at bilen i snit vil køre 83,3 km/l.

Og i virkeligheden kan ejeren af en Ampera nærmest selv bestemme, hvordan benzinforbruget skal se ud. Man kan faktisk ret nemt komme op på f.eks. 300 km/l – eller man kan ryge ned på 15 km/l.

LÆS ARTIKEL Mikrobil er økonomisk og uhyre simpel at betjene

Opel Ampera kan nemlig køre på enten benzin eller el, og hvis man hele tiden sørger for at få ladet batterierne op, behøver man slet ikke have benzinmotoren i gang. Hvis man kører i en længere periode næsten udelukkende på strøm, vil man have brugt så lidt benzin, at det måske svarer til de nævnte 300 km/l. Dertil kommer strømforbruget ved at lade batterierne op.

Hvis man i stedet kører på langtur gennem Europa uden mulighed for at forsyne batterierne med strøm undervejs, vil man typisk opleve et benzinforbrug svarende til 15-20 km/l.

Stramt.  Der er ikke overvældende meget plads på bagsædet, men to personer sidder komfortabelt. Foto: LARS JUST

Opel ser elmotoren som bilens primære kraftkilde, mens benzinmotoren mere er tænkt som en reserve.

På et fuldt opladet batteri kan Ampera køre mellem 40 og 80 kilometer. Her i forårskulden var rækkevidden omkring 55 kilometer, men da vi prøvede bilen i sensommeren 2011 kunne vi køre 80 kilometer, inden batteriet var fladt. I det køligere vejr har man også flere strømslugere kørende – blæser, elbagrude etc. – og det er noget, der æder af rækkevidden.

I en normal elbil kommer man ikke længere, når batteriet er gået dødt, men det gør man i Ampera. I den situation træder benzinmotoren til. Kombinationen af el- og benzinkraft betyder, at man altid har en rækkevidde på ca. 500 kilometer.

LÆS ARTIKEL Biltest: Storfamiliebil til gunstig pris

Samspillet mellem el og benzin fungerer helt gnidningsfrit. Føreren mærker såmænd ikke, om det er den ene eller den anden kraftkilde, der er i gang.

Avanceret førerplads
Allerede når man tager plads bag rattet, fornemmer man, at Ampera ikke er en almindelig bil. Inden tændingen er sat til, er der bare en blank skærm, hvor instrumenterne normalt sidder. Et tryk på startknappen sætter liv i skærmen – og der er ingen normale visere og skalaer, men en masse tal og forskellige figurer, der synes at hoppe lidt planløst rundt.

Hastigheden er tydeligt markeret med digitalcifre, og ude til højre kan man holde øje med en grøn kugle, der bevæger sig en smule op og ned. Hvis man kører afdæmpet, holder den sig i ro. Hvis man ved en lyskurv brænder lidt kalorier af i forsøget på at køre fra de andre biler, ryger kuglen op i en farezone og fortæller, at nu bruger man lidt rigelig energi.

Midterkonsollen med masser af betjeningsgreb kræver lidt tilvænning. Det er nemlig én stor trykfølsom plade, hvor de enkelte knapper altså ikke bevæger sig, når man berører dem. Det er noget, man måske godt kan blive venner med – dertil nåede Lørdagsliv dog ikke.

LÆS ARTIKEL Biltest: En favoritbil bliver bedre

Acceleration foregår glidende og helt udramatisk. Der er ingen gearskift, og så længe, man kører på batterikraften, er der overhovedet ingen motorstøj. Når benzinmotoren tager over, er der en lidt uvant knurrende lyd i baggrunden. Benzinmotorens rolle er nemlig udelukkende at producere strøm, og benzinmotoren arbejder derfor næsten altid med omkring 2.000 omdrejninger.

Omdrejningerne følger dermed ikke bilens hastighed op og ned, som man ellers er vant til, og det kan derfor undertiden lyde lidt mærkeligt.

Stramt.  Der er ikke overvældende meget plads på bagsædet, men to personer sidder komfortabelt. Foto: LARS JUST

Opel Ampera er ganske anvendelig som familiebil. Den har dog kun fire siddepladser og et ikke alt for stort bagagerum. Hovedhøjden ved bagsædet er ret begrænset, så høje personer vil støde mod taget.

Trods den fine økonomi vil det nok være svært at tjene Amperaens høje købspris ind igen. Det koster jo også penge at tanke strøm – firmaet ChoosEV, der stillede ladestandere til rådighed for Lørdagsliv under testen, har beregnet, at det koster 27 kroner at lade op til 100 kilometers kørsel, og benzinkørsel skulle koste det dobbelte.

Men indtil videre ser det lidt sort ud for Opel Ampera i Danmark, hvor salget indtil videre er nærmest lig nul.

FACEBOOKBliv ven med Politiken