En ny motor giver et gevaldigt løft til basisversionen af Opel Insignia – også selv om motoren er skrumpet fra 1,8 til 1,4 liter. Både den nye og den gamle motor yder 140 hk, men når den nye er så meget bedre, skyldes det én ting: Den er forsynet med turbolader, og det er til gavn for både økonomi og kraftudfoldelse.

Da Lørdagsliv havde Opel Insignia 1,8 til test i 2009, sluttede vi anmeldelsen med at ønske en mere kultiveret og økonomisk benzinmotor – det ønske har Opel nu indfriet. Motoren havde de også allerede, for den bruges i både Astra og Meriva.

LÆS ARTIKELNy Opel er en drøm - men en gyser i byen

Den nu pensionerede 1,8-motor havde en del raslende mislyde og vibrationer. Det er der intet af i den nye 1,4-motor, der bliver sat på ganske hårdt arbejde i den 1.660 kg tunge Sport Tourer-udgave af Opel Insignia.

I bytrafik har motoren tilpas med kræfter til, at man kommer let og ubesværet omkring. På motorvej mærker man dog tydeligt, at motorkraften har sine grænser. Prøv f.eks. ved 100 km/t. i 6. gear at trykke speederen helt ned – der sker nærmest ingenting. Temposkift ved f.eks. overhaling af en lastvogn kræver derfor nedgearing til 5. eller 4. gear. Det vil selvfølgelig blive ekstra nødvendigt, når bilen kører med fuldt læs.

LÆS ARTIKELOpel lancerer luksusmini i en million versioner

Og her rammer man så i rap to svagheder ved Insignia 1,4: Den umanerligt tunge kobling og det lidt upræcise gearskifte. Begge dele gør, at man sidder og drømmer om et automatgear, men det fås ikke til denne motor.

Stærkt forbedret økonomi
Opel oplyser et forbrugstal på 16,7 km/l. Det kunne vi ikke opnå, men kørte ca. 14 km/l ved blandet storbykørsel. Under alle omstændigheder er det en stor forbedring i forhold til den gamle 1,8-motor, som var noteret til 13 km/l. Økonomien i den nye model forbedres lidt af et stop-start-system, der fungerer helt upåklageligt.

Resten af denne Opel Insignia er uændret i forhold til de udgaver, vi tidligere har prøvet. Og dermed hober den sædvanlige mængde af plusser og minusser sig op.

Vi starter på plussiden:

Man sidder fint bag rattet, men testbilen havde også særlige ergonomiske forsæder som del af en udstyrspakke til 45.000 kroner. Sæderne er benhårde, men støtter upåklageligt og er sikkert et godt tilvalg, hvis man vil sikre sig den bedste komfort. Vi har tidligere prøvet de normale sæder, som er fuldt tilstrækkelige for de fleste bilister.

LÆS ARTIKELBiltest: Familieflytter kommer med fristende udstyr

Benpladsen på bagsædet er udmærket, hvis man sørger for at skubbe forsæderne lidt frem.

FOTO:  Sara Galbiati

På minussiden er der betjeningsgrebene, der er lidt af en rodebutik. Især de mange næstens ens knapper på midterkonsollen, hvor man let kommer til at trykke på noget, der styrer klimaet, når man vil skifte radiostation. Og omvendt. Instrumenterne kunne også være mere tydeligt udformet, og Opel kunne med fordel spare lidt på kromlisterne, der giver mange spejlinger.

FOTO:  Sara Galbiati

Dårligt udsyn bagud
Der er et par gode kopholdere mellem forsæderne, og de er placeret så tilpas lavt, at førerens albue ikke rammer ind i flasker eller krus under gearskifte. Som standard findes kun et aux-stik – usb-forbindelse mellem f.eks. en iPhone og radioen koster ekstra.

LÆS ARTIKELBiltest: Ny Passat er den mest økonomiske

Dårligt udsyn bagud er et velkendt problem i Opel Insignia. De bageste stolper er voldsomt brede, bagruden er i miniformat, så det er ikke småting, der kan skjule sig, når man kigger bagud for at orientere sig. F.eks. en taxa. Her hjælper det heller ikke, at sidespejlene er små og afrundede i faconen.

Med udstyrsniveau Cosmo får man en særlig alarm, der bipper, hvis man er ved køre ind i noget under parkeringsmanøvrer. Det er en stor hjælp, men alarmen kan ikke advare mod f.eks. cyklister ved et højresving.

Sådan er der godt og skidt ved Opel Insignia, men Opel skal have tak for at have opfyldt vort ønske om en ny benzinmotor, som løfter basisudgaven op på et højere niveau.