Genial – eller lettere uanvendelig.

Det er dér, vi står, når vi skal prøve at fælde en dom over Toyota iQ.

En ret speciel bil, må vi sige: Den måler 2,99 meter i længden, men har alligevel fire sæder. Bemærk, at vi ikke skriver ’plads til fire voksne’. Det er der nemlig ikke.

Tre voksne og et barn kan lige akkurat klemmes ind, men det vil ikke være bekvemt at være så mange i en så lille bil ret lang tid ad gangen.

Imponeret over pladsen
Vi kan kun være imponerede over, at det er lykkedes for Toyota at skabe så meget plads i en skal på 2,99 meters længde.

Mange komponenter er konstrueret om for at få dem til at fylde så lidt som muligt. Derfor er der f.eks. heller ikke noget normalt handskerum i bilen.

Det medfører, at forsædepassageren kan skubbe sit sæde ekstra langt frem, og derved bliver der lige akkurat plads til en voksen på bagsædet i højre side. Og et lille barn kan sidde på bagsædet bag føreren. Sådan lige akkurat.

Men med alle fire sæder på plads er der intet bagagerum. Måske kan en indkøbspose med et par ugeblade skubbes ned bag bagsædet, men det er alt.

Fyldt  op. Med bagsæderne på plads er der intet bagagerum af betydning.

Selvfølgelig kan bagsædernes ryglæn klappes ned til vandret, og så opstår der en stor lastflade, men alt, der ligger her, kan så beskues udefra.

Rundt på en tallerken
Den største fordel ved de mikroskopiske dimensioner er naturligvis, at bilen kan parkeres stort set overalt. Se bare billedet her på siden, selv om fotografen måtte medgive, at det ikke var helt let at få bilen ud igen. Vendediameter er på 7,8 meter – det er nærmest som at vende på en tallerken.

Set fra førerpladsen har man ingen fornemmelse af at sidde i en så lille bil. Her har man præcis samme plads som i de konkurrenter, vi nævner i skemaet – f.eks. Suzuki Swift, Mazda 2 og Ford Fiesta.

Forsæderne har også en fornuftig størrelse og støtter fint. Hvis man kun er to i bilen, er der ingen hindringer for at tage på en ferietur til Sydeuropa. Komforten fejler i hvert fald ikke noget.

Skrabet.  Instrumenterne rummer kun det mest nødvendige og er faktisk ikke alt for tydelige. Den store navigationsskærm er ekstraudstyr.

Proppet med udstyr
Testbilen var forsynet med stort set alt det udstyr, Toyota kan stoppe i den, bl.a. læder på sædekanterne, navigationsanlæg samt diverse pynt, der bringer prisen på dette eksemplar op på omkring 250.000 kroner.

Mindre kan dog også gøre det – grundmodellen til lidt under 150.000 kroner har et passende udstyrsniveau, og det er derfor også den version, der optræder i skemaet.

Testbilen havde desuden endnu en lidt tvivlsom udstyrsdetalje: Automatgear, som koster 26.000 kroner ekstra. Det kan være fint nok for dem, der hader at skifte gear. Alle andre vil fint leve med det manuelle gear.

Toyota iQ må jo formodes primært at være en bybil, og lige her har dette automatgear en mærkbar skavank. Det kan nemlig ikke lide langsom køkørsel med ca. 20 km/t.

Her hopper og ryster gearet, som om det ikke kan finde det rigtige ben at stå på. Der er dog en kur: nemlig at sætte gearvælgeren i ’S’ – for ’Sport’ – så holder hopperiet op.

Motoren tvinges i ’S’ til at køre med lidt højere omdrejninger, og det er åbenbart det, der skal til ved kravlekørsel.

Lukket og slukket ved 110 km/t
Benzinmotoren på 1,0 liter og 68 hk passer ellers fint til bykørsel. Bilen er kvik nok ved lyskurve, og op til 110 km/t på motorvej er alt godt.

Men så er det også slut med overskuddet. Bilen kan pines op på 130 km/t, men det kræver et betragteligt tilløb. Vi har tidligere prøvet dieselmodellen (1,4 liter/90 hk), og den har et noget større kraftoverskud, så det er den, man skal tage, hvis motorvejsture sydpå står på programmet.

Toyota lover, at iQ med benzinmotor kører 22,2 km/l – vi opnåede omkring 18 km/l ved 400 kilometers blandet kørsel.

Måske er Toyota iQ’s største fortrin, at den er så anderledes og vækker opsigt. Den er selvfølgelig også nem at parkere, men alle de steder, hvor der er malede båse, kan det være lige meget, om bilen er 2,99 eller 4,99 meter lang.

Og som det fremgår af skemaet, er der ingen mangel på seriøse konkurrenter i prisklassen omkring 150.000 kroner – og det er biler, som har et brugbart bagsæde og et fornuftigt bagagerum.