Annonce
Annonce
Guides 4. maj. 2011 KL. 07.00

Guides Her er seks farlige parkeringsfælder

Må man parkere ved et fortov, hvor den gule maling er slidt væk? Få svaret her.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mere om parkering

Der er mange faldgruber, når man skal parkere sin bil, hvis man vil undgå en dum og irriterende parkeringsbøde i forruden.

FDM bringer i sit seneste nummer af medlemsbladet Motor 12 eksempler på parkeringsfælder, som bilister nemt kan falde i. Politiken Tjek har valgt de seks værste ud:

1. Udkørsel fra en cykelsti
Mange kan regne ud, at man ikke må holde lige ud for en cykelstis udkørsel. Men faktisk må man ikke parkere eller standse fem meter foran udkørslen.

»Det gælder også, selvom en anden bilist har parkeret hen over nedkørslen, så den ikke er synlig«, skriver FDM i sin guide.

2. Gul kantstensmaling, der er slidt væk
De fleste ved også, at man ikke må parkering ved en kantsten, der er malet gult. Men hvad så, hvis malingen er slidt væk? Gælder forbuddet så stadig. Ja, skriver FDM.

3. Parkering med et hjulsæt på fortovet
Det kan blive durt. For i udgangspunktet er det lovligt at parkere med det ene hjulsæt oppe på fortovet. Men lokale regler kan forbyde parkeringen. Desværre vil der ikke være skiltet med et eventuelt lokalt forbud.

Du kan dog finde hjælp på FDM's hjemmeside:

LINKFind lokale p-regler her - eksternt link fra fdm.dk

Parkeringsbøder  giver altid anledning til diskussion og irritation.4. Skæv parkering i båse
Hvis du kommer til en parkeringsplads med båse, skal du holde indenfor båsens streger.

»Men hvis bilisten i nabobåsen har parkeret forskudt, kan du være nødt til at parkere delvis ind i den næste p-bås. Det gør desværre ikke din parkering mere lovlig«, skriver FDM. Med andre ord: Find en bås, som din bil kan holde i - uden at røre stregerne.

5. Ulovligt med to p-skiver
En del bilister har fået en parkeringsbøde, efter de har fået de nye elektroniske parkeringsure. Men hvis man ikke har fjernet den gamle manuelle p-skive, vanker der en bøde, hvis en emsig parkeringsvagt kommer forbi.

Man må nemlig kun have en p-skive i bilen. Det gælder også, selv om du har indstillet p-skiven rigtigt.

6. Busstoppested uden gul kantsten
Som regel er kantstenen ved et busstoppested malet gult, som betyder, at du hverken må standse eller parkere bilen der. Men så hvis, den gule markering ikke er der på grund af slid? Så skal du holde mindst 12 meter væk fra begge sider af stoppestedets skilt.

LINK Læs de seks andre parkeringsfælder på fdm.dk

Rettelse:

I den første version skrev tjek.dk under punkt 1, at standsnings- og parkeringsforbuddet gælder fem før og efter cykelstiens udløb. Det er ikke korrekt. Forbuddet gælder kun før cykelstien. Tjek.dk beklager fejlen.