En ny fedtafgift vil styrke befolkningens sundhed, argumenterer regeringen. Men lovforslaget vil gøre det dyrere at købe en række fødevarer, som i dag bliver anprist af det officielle ernæringsmærke, Nøglehullet.

Det bekræfter regeringens egen Fødevarestyrelse, som administrerer mærket.

»Nøglehulsmærkede produkter vil blive belastet af den nye afgift; dog relativt mindre end andre fedtholdige produkter«, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

Lov giver modsat effekt
Sunde madvarer som rugbrød, mejeriprodukter, kødpålæg og magert kød vil blive dyrere i butikkerne som følge af regeringens nye afgift på mættet fedt, oplyser erhvervslivet. Og det på trods af, at afgiften, ifølge lovforslaget, skal hjælpe danskere til »at vælge varer med et lavere indhold af mættet fedt«.

Paradokset er en af årsagerne til, at lovforslaget bliver mødt af en voldsom kritik fra erhvervslivet, eksperter og sundhedsorganisationer. »Vi er forundret over, at man vil legitimere afgiften som en sundhedsafgift, når den har en meget begrænset effekt på sundheden.

Ville man sundheden det godt, var der proportionalitet mellem produktets fedtindhold og afgiften. Der er ikke indbygget noget incitament for fødevareindustrien til at lave sundere varer«, siger Morten Strunge Meyer, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Fedtafgift en del af skattereform
Afgiften på mættet fedt i visse fødevarer er en del af skattereformen og skal indhente i alt 1,5 milliarder kroner. EU-retlige kvaler har forsinket loven i halvandet år, men ser ud til snart at blive vedtaget i Folketinget og træde i kraft 1. juli 2011.

Fedtafgiften er fastsat til 13 kroner per kilo mættet fedt i blandt andet kød, mejeriprodukter og blandingsprodukter. Når sunde madvarer også bliver ramt af afgifterne, skyldes det, at de overstiger bagatelgrænsen på 3,5 procent indhold af både umættet og mættet fedt.

I kød bliver fedtindholdet opgjort per dyr. Det vil sige, at magert kød som svinemørbrad bliver ramt af afgiften på samme måde som fed ribbensteg og flæsk.

»Hvis hensigten er at fremme sundheden, er det problematisk med den samme afgift på magert og fedt kød, for det øger ikke incitamentet til at vælge sundt«, siger Jørgen Dejgård Jensen, seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut.

Coop: Regeringen har en skjult dagsorden
Coop, der repræsenterer 38 procent af dagligvarehandlen, kalder det »et spil med skjult dagsorden«, når regeringen bruger sundhedsargumenter for at fremme forslaget.

»De magre udskæringer er dyre nok i forvejen, og ved at gøre dem endnu dyrere vil nogen selvfølgelig købe det fede billigere i stedet«, siger Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop.

Erhvervslivet generelt fremhæver, at fedtskatten vil give en masse administrativt bøvl. Mange madvarer er importeret fra udlandet, men ingen andre lande stiller krav om at oplyse om og skelne mellem mættet og umættet fedt. Derfor vil det ifølge Dansk Erhverv blive tidskrævende, fordyrende og i nogle tilfælde helt umuligt at fremskaffe oplysningerne.

»Informationerne er i nogle tilfælde ikke til at få fat i. Men importører, der ikke kan skaffe informationen, pålægges en dummebøde i form af en ekstra høj afgift. Det er urimeligt og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt«, siger Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk direktør.

Afgiften vil ramme stort set alle fødevarer, siger Dansk Erhverv, der har regnet sig frem til, at afgiften isoleret set vil øge inflationen med 0,2-0,3 procentpoint i andet halvår af 2011. Det svækker både forbrugernes købekraft og den danske konkurrenceevne, siger Lotte Engbæk Larsen.

En række varer væk fra hylderne
I Coop forventer forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, at en lang række importerede oste og andre specialprodukter vil blive taget af hylderne.

»Enten stiger varerne i pris, eller også opgiver vi at importere dem, fordi det er for bøvlet. Vareudbuddet bliver dyrere, men også kedeligere«, siger han.

Erhvervslivet efterlyser fødevarefaglighed i den lovforberedende fase. Else Molander fra Fødevarestyrelsen bekræfter, at Skatteministeriet ikke har inddraget fødevaremyndighederne i processen.

Minister vil ikke tale om konsekvens
Ifølge Politikens oplysninger har Fødevareministeriet for flere uger siden afgivet et høringssvar til Skatteministeriet med flere kritiske kommentarer. Politiken har fået afslag på at få aktindsigt i dette dokument.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ønsker ikke at diskutere afgiftens konsekvens for konkrete produkter, før han har læst alle høringssvar. Men han fremhæver, at eksempelvis slagterierne i deres prissætning til detailledet selv kan skelne mellem magre og fedtholdige produkter.

»Vi har valgt en model, hvor afgiften bliver lagt på det første led i produktionsprocessen. Hvis hver eneste slagter skulle opgøre hver eneste fedtprocent i hvert produkt, ville det blive et bureaukratisk monster af en anden verden«.

Hvorfor ikke tone rent flag og sige, at det kun handler om at finansiere forårspakken?

»For det er ikke enten-eller – det er både-og. Det handler om at sætte skatten ned på arbejde og sikre finansieringen gennem afgifter, der tilskynder til mindre forurening, tobak og fedt«, siger Troels Lund Poulsen.