Datomærkning af frugt og grøntsager er ikke den gyldne genvej til at sikre forbrugerne friske varer af god kvalitet på hylderne i grøntafdelingerne.

Nok har alderen en vis betydning for kvaliteten af frugt og grønt, men mindst lige så vigtigt er råvarernes kvalitet ved høst, håndteringen og opbevaringen efter høsten, pakkemetoder og liggetiden hos forhandler og forbruger.

Det er nogle af konklusionerne i en ny og omfattende udredning, som Institut for Fødevarekvalitet og Institut for Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet har lavet for Fødevarestyrelsen.

Datomærkning savnes
Datomærkning af frugt og grønt står ellers højt på forbrugernes ønskeliste: For fem måneder siden viste en undersøgelse, som FDB Analyse foretog for Politiken, at to ud af tre forbrugere savner oplysninger om alderen på frugt og grønt i butikkerne.

I undersøgelsen mener to tredjedele af de adspurgte, at agurker og æbler m.m. skal mærkes med en høstdato, og 41 procent savner en dato for holdbarheden.

LÆS MERE: To ud af tre forbrugere kræver dato på frugt og grønt

»En holdbarhedsdato på frugt og grønt vil betyde, at masser af gode varer smides ud. Et datomærke kan heller ikke garantere, at en vare ikke har mistet sin friskhed. Det kommer i høj grad an på, hvordan den er blevet opbevaret. I stedet for at fokusere på en dato skal forbrugerne snarere lære at vurdere de enkelte varers kvalitet«, fastslår seniorforsker Merete Edelenbos, en af forskerne bag udredningen.

VI GUIDER Sådan spotter og opbevarer du frugt og grønt

Transporten er afgørende
»Jordbær kan f.eks. se flotte ud og dufte godt, men det er ingen garanti for, at de smager godt. De kan være høstet tidligt, så de er transportfaste, hvilket EU’s handelsnormer fokuserer på, men de har ikke nødvendigvis udviklet deres spisekvalitet. Nogle forbrugere vil måske gerne have knap så faste og flotte bær, som til gengæld smager af noget«, siger Merete Edelenbos.

LÆS OGSÅ Gamle grøntsager gør dig mindre sund

Hun fremhæver tomater fra det fynske gartneri Alfred Pedersen & Søn som eksempel på et produkt, som vægter smag og kvalitet frem for transportfasthed:

»Tomaterne er modne, når de bliver plukket, og smager derfor af mere. De kommer direkte i de bakker, hvor de skal blive, og er beskyttet, indtil forbrugeren skal spise tomaterne«.

Mange retningslinjer
Merete Edelenbos understreger, at det er svært at servere lette løsninger til forhandlere og forbrugere, når det gælder håndtering af frugt og grønt:

»Vi har over 200 forskellige spiselige frugt- og grøntprodukter at vælge imellem, så det er umuligt at lave entydige retningslinjer«.

Frisk frugt og grønt består af levende plantevæv. Selv om det er høstet og skåret af fra moderplanten, lever det videre. Det betyder, at det ældes efterhånden og mister sin friskhed. Nogle produkter kan holde sig længe, mens andre hurtigt mister deres friskhed.

Vigtig temperatur
Temperaturen betyder rigtig meget for kvaliteten og friskhed, især for frugt og grønt med kort holdbarhed og for blandede salater og andre såkaldte convenience-produkter, fortæller forskeren.

Frugt og grøntsager ’trækker vejret’, og jo mere ilt de omsætter, jo hurtigere ældes de. Respirationen øges eksponentielt med temperaturen, og f.eks. tåler løg og gulerødder bedre temperaturstigninger end salat og ærter i bælg, fordi de respirerer mindre.

»Opbevaring på køl og pakning i emballager, der reducerer iltindholdet, kan forbedre kvaliteten markant af frugt og grønt, der har en høj respiration og tåler kulde. Og på den type varer er det absolut relevant med en holdbarhedsdato og forskrifter for korrekt opbevaring i detailhandlen og hos forbrugeren«, understreger Merete Edelenbos.

LÆS OGSÅ: Dine tomater dræber agurken

EU skal afgøre dato-diskussionen
Hos Forbrugerrådet er man stadig fortaler for datomærkning på frugt og grøntsager:

»Vi mener, at forbrugerne skal have både en høst- eller pakkedato og en holdbarhedsdato at forholde sig til. Men vi er ikke dogmatiske, for mærkningen vil ikke være lige retvisende og relevant på alle slags frugt og grønt. Vi vil gerne i dialog med fagfolk for at diskutere, hvad der kan være de bedste løsninger«, siger fagkonsulent Camilla Udsen.

Det er op til EU at afgøre, om forbrugerne får de ønskede høstdatostempler på frugt og grønt. Der er fortsat forhandlinger, men indtil nu har forslaget hverken haft medhold i Europaparlamentet eller ministerrådet, oplyser specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Pernille Lundquist Madsen, som følger forhandlingerne.

Udredningen om frugt og grøntsagers holdbarhed og kvalitet kan ses på www.agrsci.au.dk