Annonce
Fødevarer 28. nov. 2011 KL. 16.18

Måske livsfarlig vodka solgt i Danmark

Fødevarestyrelsen har stoppet salg af vodka med et farligt indhold af træsprit.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis du har købt vodka i halvliters flasker fra firmaet Alberts Polering, Idræts Allè i Hjørring, skal du nok smide den ud eller returnere den, for vodkaen indeholder træsprit.

Vodkaen er solgt fra adressen over en længere periode helt fra januar 2010 og indtil nu.

Træsprit (metanol) kan i værste fald gøre folk blinde eller ligefrem tage livet af dem, men i den mildere ende af skalaen for ubehagelige virkninger risikerer man kvalme, opkastninger og hovedpine.

farligt.  Vodkaen sælges i flasker uden etikette men med lovpligtig bandarole. Den farlige vodka blev opdaget ved en kontrol på adressen, efter at de danske fødevaremyndigheder var blevet tippet af deres kolleger i Tyskland.

Forkert produceret spiritus
Vodkaen er nemlig fremstillet hos en spiritusfabrikant i Tyskland, og i den pågældende sending har myndighederne så konstateret alt for højt indhold af det farlige stof, som opstår, når man producerer spiritus forkert.

Fødevarekontrollens Rejsehold beslaglagde på adressen i Hjørring i alt 120 flasker vodka på halvliters flasker uden etikette bortset fra told-banderole.

(Se link til højre med billede af flaske).

Da vodkaen kommer fra samme tyske virksomhed, som vides at have fremstillet flere forskellige vodka varianter med et meget højt indhold af træsprit (metanol), må vodkaen solgt fra den danske adresse derfor også formodes at kunne have et tilsvarende højt indhold af træsprit, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Koma
Symptomerne på forgiftning med træsprit (metanol) er i værste fald hyperventilation og synsforstyrrelser. Andre symptomer er kvalme, opkastninger og hovedpine, og i de alvorligste tilfælde optræder blindhed, koma og respirationsstop.

Man bør søge læge, hvis man oplever nogle af de ovennævnmte symptomer, påpeger Fødevarekontrollen, som tilføjer, at vodkaen bør kasseres og at man bør informere fødevaremyndighederne i den region, man bor i.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker