Annonce
Fødevarer 7. feb. 2012 KL. 06.00

Guide: Spis dig til et bedre humør

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ja, der er faktisk helt almindelige fødevarer, som kan påvirke vores humør i en positiv retning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Værsgo og spis:

  • Fuldkorn
  • Kylling
  • Valnødder
  • Hyben
  • Grønkål
  • Spinat
  • Broccoli
  • Torskerogn
  • Sardiner
  • Laks

Er dit humør ofte i bund? Har du svært ved at overskue dagens gøremål? Sover du måske ligefrem dårligt? Måske du skulle prøve at se på din kost. Der kan være hjælp at hente.

Det fortæller Ernæringsterapeut Louise Bruun, der har skrevet bogen »Lykkemad«, der netop handler om, hvordan man kan spise sig sundere og måske lettere komme over tilstande, som vi alle kan stifte bekendtskab med så som stress, dårligt humør og dårlig søvn.

»Det handler primært om at skabe balance i vores niveau af signalstoffet serotonin. Det fungerer som en slags budbringer i vores hjerne. Det sørger for, at forskellige beskeder bliver sendt videre fra den ene til den anden nervebane«.

For lavt niveau af serotonin i vores hjerne kan påvirke vores humør i en negativ retning. Et højt indhold kan derimod, foruden altså at forbedre humøret, også virke appetitnedsættende, beroligende og afstressende. Det kan det dog kun, hvis dit niveau er lavt ved indtagelsen.

Serotonin bliver ofte omtalt i forbindelse med antidepressiv medicin (”lykkepiller”), hvis primær påvirkning netop sker på serotoninniveauet i hjernen.

Påvirk humøret
»Det er primært fødevarer med Omega3 fedtsyrer, der har en påvist sammenhæng med serotonin, vi skal have fat i. Tryptofan er et forstadie til serotonin og altså med til at skabe serotoninen i vores hjerne. Folinsyre er også godt, fordi det medvirker til at skabe balance i vores serotoninniveau, og styrker vores hukommelse«, fortæller Louise Bruun.

For at serotonin kan dannes skal der være mange andre faktorer til stede i ens kost som eksempelvis B-, C- og D-vitaminer samt Zink. Det handler derfor ligeså meget om at indtage en varieret kost.

Louise Bruun anbefaler her 10 af de mest effektive fødevarer, der kan påvirke vores humør i en positiv retning:

LAKSEN er fyldt med Omega3 fedtsyrer, men ikke altid den, vi kender fra supermarkedet i dag.

»Det er opdrætsfisk, der er fodret med korn og fyldt med farvestoffer for at få den såkaldte rigtige orange farve. Den indeholder ikke den mængde Omega3 fedtsyrer, som den burde. Derfor skal man gå efter vildlaks, der har levet og spist naturligt«.

Laks har ligeså et højt indhold af tryptofan.

SARDINER og TORSKEROGN er ligeså rige på Omega3, nemt tilgængelige på dåse, og kan købes i alle supermarkeder.

Grønne grøntsager skal du ikke spare på i din kost, og særligt BROCCOLI og SPINAT er en effektiv spise. De har et højt indhold af B- og C-vitaminer samt folinsyre, der medvirker til at skabe balance i vores serotoninniveau.

GRØNKÅL følger trenden i Det Nye Nordiske Køkken. Det er en lokal spise. Den kan opdrættes i enhver køkkenhave, og er altså grøn i mere end en forstand. Grønkålen indeholder Calcium, der er med til at holde blodtrykket nede, og den har ligeledes folinsyre i sig. Blomkål, kinakål og rosenkål er også gode humørkilder.

HYBEN indeholder en stor mængde C-vitamin, og er en vigtig kilde til styrkelse af vores immunforsvar. Og sygdom giver jo ikke ligefrem et bedre humør.

Nødder, frø og kerner er rige på Zink, B-vitaminer, tryptofan og Omega3, men særligt VALNØDDER er godt. Ikke bare ligner den en hjerne. Den er faktisk også rigtig hjernemad for sjælen:

»Valnødden har den perfekte sammensætning af fedtsyrer, mineraler og fibre«.

Valnødden er nem at indlemme i sin kost. Den kan snildt bruges i yoghurt, salater, kager eller som sund snack. Du kan også bruge valnøddeolie i din salat.

KYLLING har et højt indhold af tryptofan, der er med til at skabe serotonin i hjernen. Derudover er det en rigtig god proteinkilde.

FULDKORN indeholder vigtige kulhydrater og er godt for fordøjelsen. En dårlig fordøjelse er som bekendt ikke en kilde til det gode humør. Fuldkorn mætter også mere, og nedsætter trangen til de hurtige sukkerkilder som slik.

»Spis masser af hele korn som brune ris, byg og knækkede rugkerner«, fortæller Louise Bruun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Sukkerkulhydrater er ikke løsningen

Sukkerholdige godbidder som slik og chokolade giver os en hurtig stigning i blodsukkeret og serotoninniveauet, og kan virke afslappende og opkvikkende.

Vi kender nok alle følelsen af et stykke chokolade, der kan give en umiddelbar glædesfølelse, men det er netop kun for en kort stund.

Ikke alene risikerer de sukkerholdige fødevarer at udmønte sig i en øget vægt og en højere fedtprocent og dermed en grundlæggende mere usund krop.

De medvirker også til en umiddelbar insulinudskillelse i kroppen, der sammenholdt med det efterfølgende fald i blodsukkeret, vil give et fald i humøret, og man er altså hurtigt tilbage ved start og måske endda på et lavere humørmæssigt niveau.

Der skal altså andre boller på suppen, hvis din mad skal forbedre dit humør.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker