Køledisken i Netto ved Vesterport Station bugner af kærlige kyllinger til billige penge.

En fersk af slagsen på 1.200 gram koster 41,95 kroner, og på den grønne pakke står der, at der er tale om »Kærlig Kylling«.

Men hvad er det? Kunderne er i tvivl.

»Det giver indtryk af, at det er en kylling, der har haft det godt. Men for at være ærlig kigger jeg nok mere på prisen«, siger Nettokunde Natascha Sørensen, der arbejder som bankrådgiver.

På den ferske kylling i køledisken kan man læse, at den er produceret af Lantmännen Danpo A/S, men den danske kyllingeproducent har ikke lyst til at fortælle meget om de kærlige kyllinger.

»Det skal du spørge Dansk Supermarked om, de definerer produktet. Som udgangspunkt er der tale om god dansk kylling«, siger informationschef Søren Bisp.

Der er to slags at vælge imellem
Rose Poultry leverer også kyllinger til Nettos produktserie, der blev lanceret i år, men salgsdirektør Arne L. Jensen har ikke nogen forklaring på det kærlige navn.

»Det er en ganske almindelig kylling«, konstaterer Arne L. Jensen, der oplyser, at der er tale om kyllinger af racen Ross 308.

Men det er også et afgørende spor.

Der findes nemlig kun to slags slagtekyllinger i Danmark. Der er de økologiske kyllinger, som udgør i omegnen af 0,2 procent af markedet i Danmark.

Og så de konventionelle slagtekyllinger, som udgør 99,8 procent af markedet for kyllingekød. Dem produceres der 110 millioner af om året i Danmark.

Ingen økologiske, men alle konventionelle slagtekyllinger, er af racen Ross, og de opdrættes alle på samme måde efter samme regler, bekræfter Videncentret for Landbrug, som hører under brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Svider deres fødder i eget afføring
Ross 308 er fremavlet specielt til at vokse fra 40 gram til godt 2 kilo på 40 dage, med fokus på stor produktion af brystkød. Det går blandt andet ud over kyllingernes ben, som ikke kan nå at vokse hurtigt nok til at bære kyllingernes vægt, fortæller Dyrenes Beskyttelse.

»Det er noget af det værste dyrplageri, der findes i Danmark. Der er intet kærligt ved det overhovedet«, siger dyreværnsinspektør Lotte Brink.

Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, hvor der må være op til 40 kilo kylling per kvadratmeter – det vil sige godt 20 kyllinger på hver kvadratmeter, når de er størst.

Strøelsen på gulvet bliver ikke skiftet i løbet af de 40 dage, kyllingerne lever, hvilket ofte afføder såkaldte ammoniaksvidninger på dyrenes trædepuder. Sårene skabes, fordi dyrene står tæt i deres egen afføring, som indeholder ætsende ammoniak.

Kastes i kogende vand
Senere bliver de færdige kyllinger transporteret i kasser til slagteriet, hvor de bliver hængt op i benene.

Slagtebåndet kører kyllingerne til et strømførende vandbassin, hvor de bedøves ved, at hovedet føres gennem vandet. Det er dog ikke alle fugle, der bedøves i det strømførende vand.

Hvis de løfter hovedet, eller spændingen er for lille, er de ved fuld bevidsthed, når de får snittet halsen, og nogle gange helt til de når skoldekarret, hvor de kastes i kogende vand.

»Det er en vildledning af forbrugerne at kalde en almindelig slagtekylling for kærlig kylling. Der er ikke noget kærligt ved den måde, man laver kyllinger på i Danmark«, siger dyreværnsinspektør Lotte Brink fra Dyrenes Beskyttelse.

Reklamebureauet syntes det lød godt
Hos Netto holder direktør Morten Kaas fast i, at supermarkedskæden holder sig inden for lovens rammer, men han erkender, at navnet er problematisk.

Det har mange kunder allerede gjort Netto opmærksom på, så om seks uger er det slut med de kærlige kyllinger.

»Kunderne vil gerne vide, hvad der er kærligt ved den kylling. Vores svar er, at der ikke er noget specielt ved den kylling, så vi har besluttet, at vi ændrer navnet per uge 36. Vi går væk fra det navn, fordi vi er ikke særlig stolte af det. Det er en fejl, vi har lavet«, siger Morten Kaas.

Direktøren oplyser, at det er et reklamebureau, der har fundet på navnet.

Kærlig bliver til tasty
Nu har ledelsen fundet ud af, at det er et uheldigt navn, og derfor bliver det ændret, når den nye emballage er klar om senest seks uger.

Ifølge Morten Kaas er kærlig kylling »bare et navn«, og det har aldrig været Nettos intention at bilde kunderne ind, at kyllingerne er vokset kærligt op.

»Det er en misforståelse, hvis folk tror, at det er en kylling, som har fået en særlig kærlig opvækst«, siger Morten Kaas.

Fremover kommer de kærlige kyllinger til at hedde Tasty Chicken.