Hæld Isis Perfect Fit og en god klump margarine på en varm pande.

Når massen har fået en gyldenbrun farve, kommes kartoflerne på panden. Vend dem i ti minutter og voila! brunede kartofler uden fedende sukker. Til gengæld må du leve med, at din julemad nu indeholder acesulfam-kalium og sukralose.

Det er der efterhånden mange, der gør, ikke mindst folk, der passer på vægten eller er bekymret for helbredet.

LÆS ARTIKEL Naturligt sødemiddel kan afløse kunstige

Diabetikere, folk med hjertesygdomme, kvinder med hormonforstyrrelsen PCOS og overvægtige danskere bruger i stigende grad kunstige sødemidler i mad, de selv laver eller køber, og også raske danskere er med: 35 procent af Coca-Colas salg af læskedrikke til danskerne er nu sødet med aspartam, acesulfam-kalium og andre sødemidler mod 15 procent i 2002.

Men mange danskere er stærkt skeptiske over for at fylde maven med kunstige kemiske forbindelser. Derfor er fødevareindustrien i Danmark ved at boble over af glæde over et sødemiddel, der netop er blevet godkendt i EU og dermed i Danmark: stevia, et sødemiddel udvundet fra bladene på planten af samme navn, der er cirka 400 gange sødere end sukker og ikke indeholder nogen kalorier.

Der er enkelte andre naturlige sødemidler på markedet, men de indeholder kalorier eller søder langt dårligere.

»Folk har haft en stor modvilje over for kunstige sødestoffer, som de er nervøse for, er farlige«, siger ph.d. og lektor Per Bendix Jeppesen, der forsker i kost på Aarhus Universitetshospital og er en af Danmarks førende eksperter i sødemidler.

»Så der er en kæmpe interesse hos industrien i muligheden for at tilsætte et naturligt stof«, siger han. Bendix Jeppesen har været med til at skabe et netværk af stevia-interesserede virksomheder, der igennem flere år har forberedt sig på, at stoffet skulle blive godkendt.

LÆS OPSKRIFTOpskrifter: Jul uden sul

Nu står flere virksomheder på spring med produkter. Slikfabrikken Tom’s har haft succes med sin lightserie af vingummier og lakrids, Nellie Dellies, men firmaet fortæller Politiken, at det næste år udskifter slikkets indhold af det kunstige aspartam og acesulfam-kalium med det naturligt udvundne Stevia. På den måde kan slikket få påskriften ’indeholder naturligt sødemiddel’.

Coca-Cola er lukkede omkring konkrete produkter, men har selv været med til at få godkendt stevia i USA i 2009 og nu også i EU:

»Vi deler ikke vore konkrete planer for fremtiden, men det er indlysende, at stevia vil spille en central rolle i den fremtidige produktudvikling«, siger Mikael Bonde Nielsen, kommunikationschef i Coca-Cola.

Kontroversielle sødestoffer
Det er stevias prædikat som ’naturligt’, der sætter fantasien i gang i marketingafdelingerne i verdens fødevarevirksomheder. For stoffet er ikke nødvendigvis bedre til at søde end de syntetiske stoffer. Problemet for fødevareindustrien er imidlertid, at der klæber et dårligt ry til flere af de kendte kunstige sødemidler – midler, der i manges øjne forbindes med hensynsløse multinationale selskaber, lobbyisme og manipuleret videnskab.

F.eks. florerer der mange teorier om aspartam, som er det mest almindelige sødemiddel i sodavand. Midlet er undersøgt ad flere omgange af EU’s videnskabelige komité for fødevarer, EFSA, og er hver gang blevet vurderet som sikkert. Stoffet har været indtaget i store mængder af millioner af mennesker siden starten af 1980’erne, og derfor anfører fortalerne, at eventuelle problemer ville være opdaget her tredive år senere.

Men samtidig har der i tidens løb været så mange undersøgelser – også nyere studier – der fandt, at der var sundhedsproblemer med aspartam, at det dårlige ry stadig hænger ved.

»Aspartam har en meget broget historie rent forskningsmæssigt, og jeg tør ikke vurdere, om det er sikkert. Men det er med til, at mange folk er nervøse over kunstige sødemidler generelt«, siger lektor Per Bendix Jeppesen.

LÆS ARTIKEL Vi bruger stadig rigeligt med smør

Det naturlige sødemiddel stevia kunne gennem knap 30 år ikke blive godkendt hverken i USA eller EU, dels på grund af utilstrækkelig dokumentation for dets sikkerhed, men ifølge Jeppesen også på grund af indvendinger og modstand fra blandt andet sødemiddelindustrien. Men i 2008 begyndte firmaer som Coca-Cola og Pepsi at presse på. Coca-Cola sendte en ansøgning til den amerikanske fødevarestyrelse om at få lov til at bruge et stevia-produkt i deres sodavand og fik produktet godkendt et halvt år efter.

Sidste mandag blev produktet så godkendt i EU.

Skal alting være sødt?
Stevia har været brugt igennem 30 år i Japan og i flere tusind år i blandt Paraguays og Brasiliens indianere, der laver te på bladene og bruger dem til medicinske formål. Det anses generelt for sikkert – hvad der ikke er givet, bare fordi noget er naturligt. Der er også flere videnskabelige studier, der tyder på, at stevia kunne blive et godt middel til at regulere blodsukkeret for diabetikere og sænke blodtrykket hos folk, der lider af for højt blodtryk.

Det er ifølge branchefolk givet, at fremkomsten af stevia – og i øvrigt også af flere nyudviklede kunstige sødemidler – i nær fremtid vil få antallet af sukkerreducerede produkter til at stige. Det vil ikke bare erstatte de gamle sødemidler.

»Det har vi set i Frankrig, der godkendte stevia i 2010. Der er kommet en 20 procent stigning af produkter med sødemidler. Det samme vil vi se i Danmark«, siger Carl Bjarne Mikkelsen, civilingeniør og direktør for fødevareproducenten Isis, der forhandler sødemidler og sukkerreducerede madvarer. Den udvikling vil accelerere, i takt med at der kommer mere og mere videnskabelig fokus på sukkers skadelige virkninger.

Men spørgsmålet er, om det er en god eller skidt ting, at flere og flere produkter bliver sødet med sukkererstatninger – kunstige eller ej – i stedet for rigtigt sukker. Fedmeprofessor Arne Astrup, leder af Københavns Universitets institut for humanernæring, har blandede følelser:

»Jeg kan intuitivt bedre lide naturlige end kunstige midler. Stevia er naturligt, det giver ingen kalorier, og i større doser ser det ud til at kunne bruges mod diabetes og måske blodtrykforhøjelse. Så det er lidt svært at sige noget negativt. Men vi skal måske tænke på, at alting ikke skal smage sødt, og vi skal lære vores børn at glædes over andre smage«, siger han.

En anden hyppig indvending er, at kunstige sødemidler – for den skyld også naturlige, men kemisk rensede sødemidler som sukrin – er udtryk for noget unaturligt, der ikke hører til i ægte fødevarer og i rigtig madlavning lavet fra bunden.

Men Per Bendix Jeppesen ser ikke vores indtag af rigtigt sukker som noget, vi skal beskytte.

»Problemet er, at vi har et alt for stort indtag af sukker, og vi er nødt til at finde på noget, for det, vi har gjort indtil videre, virker ikke. Danskernes fedtindtag er faldet, men fedmeepidemien fortsætter. Der er meget tæt sammenhæng mellem fedme og vores indtag af sukker«, siger han.

LÆS PRISTJEKChokoladesmelter er billigst i butikkerne

Men burde man så ikke bare holde op med at spise alt det sukker frem for at finde alle mulige erstatninger?

»Sukker er næsten et narkotisk stof på den måde, at vi faktisk bliver belønnet med en følelse af velbehag, når vi indtager det. Man får en afhængighed af det. Samtidig er de madvaner, vi har tilegnet os, enormt svære at ændre igen, og vi modarbejdes af, at industrien hælder masser af sukker i sine varer som billig smagsforstærker. Man kan sige, at vi holdes fast i vores afhængighed«, siger han.

Sukkerafhængighed
Det samme er argumentet fra flere diætister, der anbefaler, at overvægtige og folk med livsstilssygdomme bruger sødemidler (flere diætistfirmaer sælger også sukkerreducerede produkter). Majbritt Louring Engell, der er kostvejleder i firmaet Frk. Skrump og laver opskrifter på sund mad for Alt for damerne, hælder også gerne produkter med cyklamat og sakkarin i smoothien eller sukrin og aspartam i kagen. Grunden er, at rigtig mange af hendes klienter er afhængige af den søde smag, siger hun.

»Det kan sammenlignes med folk, der forsøger at kvitte smøgerne. De har jo ofte brug for nikotinplaster. Det er altså her, de syntetiske og naturlige sødestoffer kommer til deres ret«, siger hun.

»Uanset mål kan det være noget af en kamp at komme igennem uden smagen af sødt. Derfor laver jeg altid en diæt til dem med maksimal mæthed og forbrænding, som konsekvent tillader søde kalorier, der ikke giver højt blodsukker, alt for mange kalorier og sult i kroppen. Vupti – så er det noget sjovere at være på kur«.

Problemet ud fra et gastronomisk perspektiv er, at de sukkerfri sødestoffer ikke rigtig kan erstatte sukker.

For mens sukker har fylde, bindeevne, evne til at karamellisere og i store mængder også evnen til at få ting til at holde sig friske længere, så har aspartam, acesulfam-kalium, sukralose og stevia ikke de samme egenskaber. En småkage er måske 30 procent sukker, og erstatter man det med stevia, mangler man pludselig en masse fylde, der skal erstattes af andre ting – f.eks. særlige kostfibre. Man kan også blive nødt til at tilsætte konserveringsmiddel, og så er det så som så med det naturlige.

Og så er der smagen.

»Alle intensive sødestoffer har en kemisk note i smagen, også de naturlige. Stevia kan derudover have lidt bitre noter og en lidt lakridsagtig smag. Samtidig smager sukker sødt med det samme, mens den søde smag i stevia kommer lidt senere, men til gengæld holder den lidt længere«, siger direktør Carl Bjarne Mikkelsen, Isis.

»Jeg tror aldrig, der kommer et intensivt sødestof, der smager ligesom sukker«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken