Annonce
Fødevarer 16. nov. 2010 KL. 07.21

Regeringen sylter faglighed i ny fedtskat

Saglige og faglige røster er blevet overhørt i arbejdet med den nye fedtafgift.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fedtafgift

Regeringen argumenterer, at »overordnet set har fedtafgiften til formål at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed«.

Fra 1. juli 2011 vil alle fødevarer med indhold af mættet fedt fra mejeriprodukter, kød, animalsk fedt , spiseolier, margarine og smørbare blandingsprodukter blive pålagt en ny afgift.

Fedtafgiften er fastsat til 13 kroner per kg. Når sunde madvarer også bliver ramt af afgifterne, skyldes det, at de overstiger bagatelgrænsen på 3,5 procent indhold af både umættet og mættet fedt .

I kød bliver fedtindholdet opgjort per dyr. Det vil sige, at magert kød som svinemørbrad bliver ramt af afgiften på samme måde som fed ribbenssteg og flæsk.

Ingen faglighed og slet ingen logik.

Sådan lyder kritikken af Skatteministeriets arbejde med lovforslaget om at indføre en ny skat på fedt.

Fødevarestyrelsen bekræfter, at dens ekspertise ikke er inddraget i det lovforberedende arbejde. Derudover er en række relevante parter udeladt på listen over dem, der skal høres.

Kritik for lukket proces
Eksempelvis figurerer der ikke en eneste forbruger- eller sundhedsorganisation på trods af, at regeringen argumenterer for, at den nye afgift på mættet fedt »har til formål at tilskynde til bedre kostvaner«.

»Skatteministeriet har i anden fase af denne lovgivning kørt en ekstremt lukket proces. Lovforslaget bærer præg af ikke at være gennemarbejdet. Der er fejl og mangler – nogle steder er det helt ugennemskueligt, hvad Skatteministeriet mener«, siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun er forundret over, at organisationen, der repræsenterer de allermest berørte erhverv, ikke er blevet inviteret til at afgive høringssvar.

Nej tak til gennemtænkt afgift
»Jagten på provenu har været mere afgørende end at lave en velgennemtænkt afgift«, fortsætter hun.

Som Politiken skrev i går, vil den nye fedtafgift gøre en række sunde fødevarer dyrere. Derfor kritiserer erhvervsliv, eksperter og sundhedsorganisationer forslaget for at virke stik imod hensigten.

LÆS ARTIKELNy fedtskat gør magert kød og rugbrød dyrere

En række af pålægsproducenten Tulips varer, der sundhedsanprises af Fødevarestyrelsens Nøglehulsmærke, bliver eksempelvis ramt af afgiften. Det drejer sig blandt andet om fedtfattig rullepølse, jægerpølse, kødpølse og skinke fra ’Den grønne slagter’.

Afgift på mager kødpålæg
Kommunikationschef Rune Jungberg Pedersen oplyser, at producentens hamburgerryg indeholder 1,2 gram mættet fedt. Men pålægget bliver pålagt afgift, som om det indeholdt 12 procent mættet fedt, fordi det stammer fra en gris.

»Afgiften er dermed det tidobbelte af det reelle fedtindhold. Man bør belønne virksomheder for at lave sunde, fedtfattige produkter – ikke straffe dem. Derfor angriber vi den manglende faglighed og den manglende logik i den nye afgift«, siger Rune Jungberg Pedersen.

LÆS ARTIKEL Fedtskatten bliver statens nye pengemaskine

Også landets største dagligvarekoncern efterlyser faglighed og finder det besynderligt, at Skatteministeriet ikke har bedt dem om at afgive et høringssvar.

Kun kassetænkning
»Når det drejer sig om fødevarer og en afgift med en så massiv effekt, synes jeg nu nok, det er væsentligt at høre os, der har 38 procent af dagligvarehandlen. Lovgivningen har jo stor betydning for både os og for forbrugerne«, siger Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop, som står bag Irma, SuperBrugsen og Kvickly.

Kræftens Bekæmpelse er heller ikke blevet inviteret i høringsfasen. Ifølge projektchef Morten Strunge Meyer er det endnu et signal om, at fedtafgiften handler om at skrabe penge i statskassen – ikke at forbedre sundheden.

Justitsministeriets ’Vejledning om lovkvalitet’ siger, at »alle offentlige myndigheder og private organisationer mv. (...), der vil blive berørt af lovforslaget, bør høres«.

LÆS ARTIKEL Fedtafgift gør en pose chips 50 øre dyrere

I Skatteministeriet siger chefkonsulent Jeanette Rose Hansen, at man i høringsfasen har inviteret aktører, som figurerer på en standardliste, og desuden har foretaget et konkret skøn.

Alle kan jo sende høringssvar ind
»Hvis relevante aktører ikke er blevet inddraget, er det ikke udtryk for uvilje. Men ingen er jo afskåret fra at give et høringssvar af egen drift«, siger hun.

Jeanette Rose Hansen understreger, at arbejdet med loven er blevet præget af, at EU-kommissionen har blandet sig med krav om, at kød også skulle omfattes af loven for ikke at forvride konkurrencen. I det første lovforslag, som ikke omfattede kød, var Fødevarestyrelsen med i arbejdet, siger hun.

Fedtafgiften er det sidste led i skattereformen og skal indhente 1,5 milliarder kroner i provenu. Både skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og de konservatives skatteordfører Mike Legarth fastholder, at afgiften vil finansiere skattereformen og samtidig gavne folkesundheden.

DF: Der mangler penge i kassen
Men i Dansk Folkeparti, der sammen med Kristendemokraterne sikrer de nødvendige 90 mandater bag lovforslaget, medgiver skatteordfører Mikkel Dencker, at loven ikke er endt optimalt.

»Vi kan godt se, at fedtafgiften ikke er så logisk. Vi havde helst været den foruden i skattepakken, og det ville være nemmere at droppe ideen. Men der mangler altså nogle penge i kassen«, siger Mikkel Dencker.

Der var høringsfrist 2. november, men svarene er endnu ikke oversendt til Folketinget. Efter hensigten træder den nye fedtafgift i kraft 1. juli 2011.

»Vi har forsøgt mange ting med at forandre modeller, som ikke viste sig realistiske. Derfor tvivler jeg på, at vi kan korrigere meget på det endelige resultat i forhold til, hvad der ligger på bordet nu«, siger Mikkel Dencker.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker