Annonce
Fødevarer 18. nov. 2010 KL. 03.00

Ny fedtskat rammer de svageste

Regeringens eget Sundhedsministerium kritiserer af den varslede fedtafgift. Skatteministeren lover handling.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Svage patienter, ældre og Danske Regioner vil blive ramt på pengepungen af den nye fedtafgift. Præparater til underernærede bliver nemlig dyrere af regeringens nye afgift på mættet fedt.

Det fremgår af Sundhedsministeriets høringssvar til Skatteministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i. Fedtafgiften »vil betyde en prisstigning på disse ernæringspræparater«, lyder det.

»Syge, underernærede, ældre og spædbørn har brug for de pågældende ernæringsprodukter, fordi de indeholder mættet fedt. Når de ikke kan erstatte det med andre produkter, bliver konsekvensen, at det offentliges og patienternes udgifter stiger«, siger Annemarie Knigge, centerchef i Sundhedsstyrelsen.

LÆS ARTIKEL Så dyr bliver din mad med fedtskatten

Dermed melder Sundhedsministeriet sig i koret af kritikere af regeringens nye fedtafgift, der skulle fremme folkesundheden, men bliver beskyldt for at virke stik imod hensigten.

Tidligere har også Fødevareministeriets ernæringseksperter sagt til Politiken, at sunde fødevarer vil blive dyrere med afgiften.

Ifølge beregninger fra Branchenetværket for Fødevarer til Medicinske Formål får 3.400 patienter og underernærede personer hver dag energidrikke og sondeernæring.

Regioner rammes
Der er tale om fødevarer, der indeholder mættet fedt, og derfor ser patienter og svagelige ud til at blive ramt af afgiften, der træder i kraft 1. juli 2011.

Danske Regioner betaler 60 procent af udgiften til lægeordinerede ernæringspræparater, der deles ud på hospitaler og apoteker landet over.

LÆS OGSÅMadekspert: Vi må leve med forvirrende forskning

Derfor vil også de offentlige sygehuse blive ramt af den nye afgift på mættet fedt, som skal give statskassen en indtægt på 1,5 milliarder kroner.

»Det er fuldstændig urimeligt, at præparater, som nogen er fuldstændig livsafhængige af, skal blive ramt af fedtafgiften, som skulle få os andre til at spise sundere. Og det er også urimeligt, at offentlige penge fra social- og sundhedsvæsnet skal bruges til at dække hullet efter skattereformen«, siger Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Minister vender på tallerken
Ernæringspræparaterne var ikke med i regeringens oprindelige lovforslag om en fedtafgift sidste år. Men siden har EU-kommissionen stillet en række krav til loven, forklarer Skatteministeriets chefkonsulent Jeanette Rose Hansen. EU-kommissionen har krævet, at afgiften skal omfatte både ernæringspræparater og kød for at være i tråd med reglerne om statsstøtte, siger hun.

Men skatteminister Troels Lund Poulsen (V) kan godt se, at lovforslaget rammer de forkerte.

Lover handling
Han lover nu, at regeringen vil fjerne skævhederne i fedtafgiften og dermed frede de udsatte grupper og regionerne:

»Modellen vil fremgå af det endelige lovforslag. Men jeg vil sige nu, at syge, svage og andre udsatte grupper, der er afhængige af mættet fedt, ikke bliver ramt af fedtskatten. Det finder vi ud af at kompensere for, så det ikke kommer til at ske«.

Politiken har i denne uge skrevet om, hvordan den varslede fedtafgift vil gøre rugbrød, magert kød og andre sunde fødevarer dyrere.

LÆS ARTIKELNy fedtskat gør magert kød og rugbrød dyrere

Trods massiv kritik fastholdt Troels Lund Poulsen i mandags, at afgiftsmodellen var hensigtsmæssig.

Men nu kommer skatteministeren så de mange kritikere i møde.

»Vi vil tage højde for nogle af de bemærkninger, der er kommet. Det betyder, at vi laver en fedtafgift, som i endnu højere grad skal afspejle, at de mest fedtholdige produkter bliver hårdest ramt. Hvordan det bliver udmøntet, må du vente med at se«, siger Troels Lund Poulsen, der forventer at fremsætte det endelige lovforslag i Folketinget om to-tre uger.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker