På det skønne Haderslev Næs ligger gården Barkholt med udsigt over Lillebælt. Femte generation af samme familie bor på gården, og alle familiemedlemmer – far, mor og fire børn – hjælper med pasning af gårdens skrabehøns, der i høj grad fodres med produkter fra eget brug. Æggene fra gården sendes til supermarkedshylderne af ægpakkeriet Hedegaard Foods, og det er på pakkeriets hjemmeside, beskrivelsen af gården er fundet.

En lang række æg har navne som Gårdæg eller Danske Æg, der indeholder skrabeæg eller buræg. Samtidig er nogle æg suppleret med rørende baggrundshistorier, og det er et problem, mener Forbrugerrådet.

»Der er et helt generelt problem med vildledning af forbrugere, når det kommer til æg. Forbrugerne får et forkert billede af, hvordan ægproduktion foregår«, siger fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Camilla Udsen og uddyber i forhold til skrabeæg som dem fra Barkholt:

»Som forbruger tror man, at det her er æg fra høns, der har en meget høj dyrevelfærd, men den er reelt ikke så stor, og producenterne informerer ikke om, hvordan æggene er produceret«.

Høns har hverken udsigt eller landluft
Hvad der ikke står under informationen om Barkholt Gårdæg er, at hønsene ikke har glæde af udsigt eller landluft. Skrabehøns lever i produktionshaller i flokke på mellem 6.000 og 20.000 høns, der i gennemsnit har et areal på lidt under to A4-sider at leve på hver.

Der er krav om adgang til redepladser og siddepinde, men dagslys og udendørsarealer må hønsene være foruden. Endvidere er det tilladt at trimme skrabehøns’ næb.

TESTBuræg slår økoægget med et mulehår

På æggebakken med Barkholt Gårdæg står der, at det er skrabeæg, men ifølge forbrugerekspert ved mediebureauet OMD og ekstern lektor ved Copenhagen Business School Heidi Boye kan man ikke forvente, at en forbruger ved, præcis hvad skrabeæg er.

Forbrugeren ved ikke nok
»Folk har en overbevisning om, at det er bedre at købe skrabeæg end buræg. Forbrugerne kender ganske enkelt ikke de bagvedliggende produktionsvilkår, når det gælder buræg, skabeæg eller økologiske æg«, siger hun.

I beskrivelsen af Gårdæg fra Barkholt er der tale om storytelling, vurderer Heidi Boye. Hun forklarer, at formålet er at fortælle en historie, der skaber positive associationer og får forbrugeren til at identificere sig med produktet. Det samme hæfter Camilla Udsen fra Forbrugerrådet sig ved.

»Historie er med til at give det indtryk, at det er en naturlig produktion fra et rigtigt dansk landbrug«, siger hun.

LÆS ARTIKELForbrugere mangler klar besked om æg fra burhøns

Camilla Udsen mener, at det er for svært for forbrugeren at adskille den positive association fra, hvad skrabeæg reelt er.

Producenter: Vi vil ikke vildlede
Hos Hedegaard Foods er man overrasket over Forbrugerrådets synspunkt.

»Hvis det er sådan, vil jeg meget gerne have det uddybet, og så vil vi meget gerne ind i en konstruktiv dialog. Hvis vi på nogen måde er årsag til vildledning, skal det ændres øjeblikkeligt«, siger direktør Ivan Jørgensen. Han mener dog ikke, at indpakningen af Barkholt Gårdæg er vildledende.

»Vi beskriver, hvor gården ligger, og hvad det er for en familie, der passer de her høns. Der er et billede af en gammel ladedør på bakken, og den forefindes på gården. Vi er ikke inde og skrive om, at hønsene går inde i hønsehuset og kigger ud. Vi skriver helt klart og konkret i salgssammenhæng, hvad de her høns har, og det står inde i bakken«, siger Ivan Jørgensen.

SE GRAFIK OM HØNSENES FORHOLD: Et hønseliv

Forbrugerrådet og forbrugerekspert Heidi Boye er enige om, der skal gøres noget ved forbrugernes manglende viden, og fra Forbrugerrådets side er meldingen er helt entydig: »Ansvaret ligger helt klart hos producenten i forhold til at formidle det her«, siger Camilla Udsen.