Annonce
Fødevarer 29. sep. 2011 KL. 23.47

Svensk sult efter øko-kød kan tømme danske kølediske

Danske økologer må droppe kampagner for økologisk svinekød herhjemme.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Eksporten af økologisk svinekød går så godt, at danske landmænd ikke kan følge med.

Derfor er sammenslutningen af økologiske producenter, Friland A/S, i øjeblikket påpasselige med det danske salg.

»Vi presser i hvert fald ikke på med kampagner i Danmark, for vi kan ikke skubbe salget. Et større salg herhjemme ville give os problemer, og så skulle vi sige nej til eksportlandene«, siger kontorchef i Friland, Randi Kok.

Svenskerne kan ikke få nok
Hun beretter om mangel i særligt Danmarks traditionelt næststørste eksportland, Sverige.

Her har politikerne besluttet, at 25 procent af alle offentligt indkøbte fødevarer fra 2010 skulle være økologiske, og det har ført til en stor efterspørgsel på særligt svinekød fra Danmark.

»Svenskerne har en selvforsyningsgrad, der er mindre end herhjemme. De har stor tradition for dansk svindekød på hylderne, men vi kan ikke følge med, fordi de økologiske producenter ikke kan udvide nok«, siger kontorchef i Friland, Randi Kok.

Banker løber væk
Manglen på økologisk svinekød er så stor, at økologisk oksekød er blevet Frilands vigtigste eksportvare.

Det tager godt to år for en konventionel landmand at få omdannet sin gård til økologi, og viljen til at omdanne gårdene er til stede ifølge Randi Kok.

LÆS ARTIKELFedtafgift får mejeri til at beskære sortimentet

Derfor håber hun, at bankerne vil spærre øjnene op for den langsigtede strategi.

»Alle banker render langt væk, ligeså snart landmændene siger investeringer. De glemmer at se specifikt på, hvad det er, økologien kan og har af perspektiver for den økologiske landmand. Perspektiverne er helt klart bedre end for de konventionelle landmænd«, tilføjer Randi Kok.

Nye markeder skal stabilisere salget
Frilands totale omsætning af økologisk svinekød er på 175 millioner kroner om året.

Heraf bliver 65 millioner kroner omsat i Danmark, mens der omsættes for omkring 5 millioner kroner i Sverige til primært videreforædlingsindustrien.

LÆS OGSÅDanskerne kan spare økonomien i stå

Målet er nu at komme ind på en større del af det svenske marked og udvide eksporten til salg i hoteller, restaurationsbranchen og offentlige institutioner. Det betyder i så fald, at de danske landmænd får et større marked at navigere i med en større og stabil afsætning.

Derfor tager Danmarks ambassade i Stockholm fredag på promoveringsoffensiv i samarbejde med den private erhvervsorganisation Landbrug og Fødevarer.

LÆS MERESlut med billig mælk til danskerne

»Storkøkkenområdet er nyt satsningsområde for os. Hvis vi kan sprede vores risici over flere områder, kan vi også få nemmere ved at lave investeringerne. Lige nu mangler vi kødet, men der skal ikke meget til, så har vi for meget. Derfor er vi sårbare i forhold til markedsudsving og skal sælge til et større marked«, siger Randi Kok.

De to største eksportmarkeder for Friland er lige nu Frankrig med et salg på cirka 55 millioner kroner, mens Tyskland køber for cirka 30 millioner kroner økologisk svinekød om året.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker