Både socialdemokraterne, SF og de Radikale havde blot to uger før valget store og ambitiøse visioner for at få landmænd til at dyrke mere økologi.

I 2020 skulle det areal, der dyrkes økologisk, være tre gange så stort. Men løftet blev opgivet, så straks regeringen trådte til. Nu har regeringen i stedet overtaget VK-regeringens mål om en fordobling i 2020.

Der var nemlig ikke råd alligevel, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Man har sat sig ned samlet set og kigget på, hvad er realistisk, og hvad har vi af økonomi til det. For det koster jo også noget. Omlægningen til økologi koster, det koster for landbruget og det koster for staten. Derfor er man nødt til at gå ind med nogle mere realistiske målsætninger, i forhold til økonomien i hvert fald«, siger hun.

LÆS ARTIKELSvensk sult efter øko-kød kan tømme danske kølediske

Venstres fødevarepolitiske ordfører Erling Bonnesen kalder det et klart løftebrud.

»Det er endnu et eksempel på, at S-R-SF-regeringen har stukket danskerne blår i øjnene og begået endnu et løftebrud. De råbte skræmmekampagne, når vi påpegede, at alle deres løfter var totalt urealistiske. Nu vil den røde regering så gå til bekendelse og sige, at alle deres løfter bare var varm luft og vindfrikadeller«, siger han.

»I Venstre støtter vi ambitionen om et større økologisk areal, så den røde regering har blot overtaget vores ambition«.

Intet løftebrud
Fødevareminister Mette Gjerskov mener ikke, at der er tale om løftebrud. Hun siger, at de økonomiske forudsætninger har ændret, efter at den tidligere VK-regering bestemte sig for ikke at omlægge dele af den landbrugsstøtte, dansk landbrug modtager fra EU, til grønne tiltag.

»Det vil sige, at de har fraskrevet os muligheden for at bruge landbrugsstøtten til at støtte omlægningen til økologi«, siger hun.

VK-regeringen afskrev sig muligheden for overføre landbrugsstøttemidler til økologien 31. juli. Det fik dog ikke S, SF eller de radikale til at ændre deres mål: I en opgørelse offentliggjort af af Økologisk Landforening 1. september fastslog partierne løftet om, at det dyrkede økologiske areal skulle tredobles.

LÆS ARTIKELSådan spiser du økologisk uden at betale mere

Fødevareminister Mette Gjerskov mener dog ikke, at der var tale om bevist overbudspolitik.

»Nej, det var det ikke. Det var politik, der kom på et tidspunkt, hvor økonomien så anderledes ud, og hvor der var nogle andre muligheder«, siger hun.

»Og der er ikke nogen tvivl om, at vi rent faktisk har tænkt os at overholde det her mål i modsætning til den tidligere regering. Det nytter ikke at sætte målsætninger, der ikke bliver til noget«.

Tempoet var langsomt
Økologernes brancheorganisation, Økologisk Landsforening, har lange kæmpet for mere ambitiøse mål for økologien. Men alligevel vil foreningen ikke kalde regeringens skrotning af tredoblingsmålet for hverken ‘løftebrud’ eller ‘overbudspolitik’.

»Vi har altid været meget mere optaget af, hvad man gør, end hvilke mål man sætter. Der er rigtig mange mål i landbruget generelt, der aldrig bliver til noget. VK-regeringens økologivision fra 2011 indeholdt relativt få konkrete handlinger, og tempoet var meget langsomt«, siger direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening.

LÆS ARTIKELMærkning: Skal grøntsager have datomærkning?

»Vi er trygge med de signaler, der kommer fra den nye regering om mere økologi i de offentlige køkkener, landbrugsreformen, forskning og information og eksportstøtte og marketingsindsats«.

»Vi forventer dog nogle initiativer meget snart. Kommer de ikke, så vil vi være kritiske«, siger Paul Holmbeck.