Hvis kunderne i en lang række grillbarer, pizzeriaer, cafeer, og restauranter i København synes, at kødet har en underlig bismag, kan det skyldes, at restauratøren har købt kødet i en frosthal i København i september.

24timer kan i tirsdag afsløre, at Dagrofa S-Engros på Østerbro i dagevis solgte alverdens kødvarer og grøntsager, der burde være dybfrosne ved mindst minus 18 grader, men var mere eller mindre optøede eller kun let frosne.

Vidste at lageret ikke var i orden
En aktindsigt i Fødevarestyrelsens dokumenter i sagen afslører, at ledelsen i Dagrofa S-Engros udmærket var klar over problemerne. Alligevel fortsatte det ulovlige salg af pepperoni, skaldyr, kylling, burgerbøffer, pizzaer, brød, kage og grøntsager.

LÆS OGSÅMåske livsfarlig vodka solgt i Danmark

Problemerne begyndte tirsdag den 13. september, da Dagrofa opdagede, at temperaturerne i frostlageret, der var under ombygning, begyndte at stige.

Få dage senere skulle Fødevarestyrelsen komme på besøg for at kontrollere, at lageret var i orden. Det havde Dagrofa aftalt med Fødevarestyrelsen. Men tirsdag aften udsatte Dagrofas kvalitetschef, Poul Pilegaard, aftalen. Han vidste, frostlageret ikke var i orden.

»Vi bliver desværre lidt forsinket, så jeg vil foreslå, at vi udsætter gennemgangen af ombygningen til fredag den 23. september kl. 09.00,« skrev han.

Den surest tænkelige smiley
Dagen efter - om onsdagen - ringede en kunde og underrettede Fødevarestyrelsen om, at der blev solgt optøede frostvarer. Og dagen efter, torsdag den 15. september, klagede han igen med en appel om, at Fødevarestyrelsen skulle gribe ind.Så skete der noget.

Fødevarestyrelsen kørte omgående ud til Dagrofa S-Engros, som fik den surest tænkelige smiley og en bøde på 20.000 kroner.

»Ved stikprøvevis gennemgang af varerne i frostlageret konstateredes, at varerne var enten helt eller delvis optøet«, konkluderede Fødevarestyrelsen, der krævede, at virksomheden smed alt ud. Det skete. Mad for 430.000 kroner røg lukt i containeren.

Anne Rahbek, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, forklarer:

»Da vi kom derud havde de netop stoppet salget, men de havde solgt varer, der havde alt for høje temperaturer, så vi gav dem en stor bøde, for det er en forseelse, der skal straffes«, siger hun til 24timer.

Stadig for høje temperaturer
Dagrofa gav Fødevarestyrelsen en noget særegen forklaring på, hvorfor man mente, at det var i orden at sælge frostvarer, der var for varme.

»De fleste kunder er nogle, som handler dagligt, og som tør frostvarerne op og forbruger dem samme dag, hvilket er forklaringen på, at man mente, det var forsvarligt at vente helt til i dag med at lukke for salget af frostvarer«, lød Dagrofas forklaring til Fødevarestyrelsen.

15 dage senere kom styrelsen igen på besøg, og da var temperaturerne stadig for høje, så Dagrofa fik endnu en bøde på 20.000 kroner og igen den vredeste smiley.

Under et besøg forrige fredag erklærede Fødevarestyrelsen, at frostrummets temperatur igen var mindst minus 18 grader. Men så koldt burde der have været hele tiden, erkender Peter Ryhmer, kædedirektør i Dagrofa S-Engros, der har 29 butikker i hele landet.

»Det her en rigtig møgsag, vi har lært af. I bagklogskabens lys skulle vi havde lukket det frostrum, så snart der var den mindste afvigelse i temperaturerne,« siger han til 24timer.

Nåede aldrig op omkring frysepunktet
Han fortæller, at leverandøren af det nye frostrum gang på gang forsikrede om, at problemerne ville blive løst.

»Derfor reagerede vi for sent. Men det er selvfølgelig stadig vores ansvar at overholde reglerne,« siger Peter Ryhmer til 24timer.

Han fortæller, at besøget fra Fødevarestyrelsen blev udsat, fordi rummet ikke var klar til en afsluttende gennemgang. Og han forklarer, at der tirsdag den 13. september ikke var bekymrende problemer, fordi et termometer viste minus 17,2 grader - altså tæt på de krævede minus 18 grader.

Men Peter Ryhmer erkender, at der blev solgt frostvarer, der var for varme.

»Men de nåede aldrig helt op omkring frysepunktet,« siger han og understreger, at fødevaresikkerheden aldrig var i fare.

En vurdering, som Anne Rahbek tilslutter sig.

»Det er også grunden til, at vi ikke valgte at lave en tilbagetrækning. Men varer kan blive af en ringere kvalitet, når kølekæden bliver brudt, som det er sket i denne sag«, siger Anne Rahbek til 24timer.