Annonce
Fødevarer 19. feb. 2012 KL. 06.00

Her er den eksotiske mad, der flyves ind til dig

Eksotisk frugt, grønt, fisk og kød fra fremmede lande flyves til Danmark. Skidt for klimaet men godt for smagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Jeg har nogle gange undret mig over, hvorfor de gider importere krydderurter hele vejen fra Thailand. Men prøv at lugte til det her«.

Plantekontrollør Bjarne Pedersen lemper låget af en af papkasserne, der står stablet bagerst i et kølerum i Spirit Cargos pakhus uden for Københavns Lufthavn.

Vi stikker snuden ned. Inden i kassen er lag på lag af afskåret basilikum, der hver er lamineret i plastik. Men trods forseglingen stiger der en nærmest voldsom aroma af basilikum op fra transportkassen.

»Det er bare en hel anden og kraftigere duft end dem, vi dyrker herhjemme. Om det er jorden i Thailand eller klimaet, det ved jeg ikke. Men det er derfor, at folk gider importere det og få det fløjet ind. Thaierne gider ikke spise det fra Europa«, siger Bjarne Pedersen.

Billigere at flyve pighvar til Danmark
Smagen er i det hele taget en hovedårsag til, at der dagligt flyves tonsvis af madvarer til Danmark: Delikat kobekød fra Japan. De sorte levende hummere fra Canada, du finder i mange danske fiskehandlere. Den friske tun, der aldrig har været frosset. Kingfish fra Australien til din sushi. Eksotiske frugter fra Malaysia, Ecuador og Vietnam.

Men også ting, der bare ikke er i sæson, f.eks. jordbær og andre bær fra USA, når der ikke kan skaffes nok i Europa. Eller sukkerærter og grønne bønner fra Kenya.

Enkelte ting kommer med fly, fordi det trods den meget høje fragtomkostning på måske 20-25 kroner kiloet stadig kan betale sig. F.eks. luksusspisefisken pighvar, der for første gang flyves ind fra Chile til Københavns Fisketorv – fordi det er langt billigere.

Grøntsager fra Thailand og VIetnam
Men Bjarne Pedersen beskæftiger sig kun med planterne, og her kommer en betragtelig del af dem fra Thailand og Vietnam. Det er store produktkategorier som minimajs og asparges, der importeres fra Fjernøsten og ender i danske supermarkedskæder.

Og så er der de hundredvis af eksotiske specialprodukter til de herboende asiaters køkkener og restauranter: hellig basilikum, stærk basilikum, sød basilikum, forårsløg, kinesisk kål, okra, chili, betelnødder, broccoliblade, morning glory, citrongræs, galangarod, babyauberginer, papaja, mango, bananblade, sukkeræbler, jackfruit, lychees, tamarin, ung kokosnød, ja, listen fortsætter.

Tjekkes for insekter og pesticiderester
To gange dagligt lander passagerfly fra Thai Airways og SAS, og de har ofte en eller flere forsendelser med til danske importfirmaer som Asian Food Import og Thailandia.

I dag forventer Bjarne Pedersen to forsendelser, han som plantekontrollør skal tjekke for, om de indeholder skadelige insekter som f.eks. trips eller fluelarver, der skal formenes adgang til det europæiske marked. Hans kolleger fra fødevarekontrollen står her for at tjekke, om der er problemer med pesticidrester og andet, der er farligt for folkesundheden.

I kølerummet står omkring 40 kasser med krydderurter, mango og mange andre specialiteter – det er en af de forsendelser, der ikke er kommet igennem.

Kasserne er beklædt med to advarselskilte, ’Stop – må ikke udleveres’, der indikerer, at importen var ulovlig. Der mangler de korrekte tilladelser fra de thailandske myndigheder, og derfor skal kasserne med de efterhånden delvis fordærvede fødevarer på Vestforbrændingen.

FOTO:  Peter Hove Olesen

De kan ikke holde sig
Der er ingen samlet opgørelse i Danmark over, hvor mange fødevarer der flyves ind i landet. Det drejer sig om tusinder af ton om året, og dertil kommer de mange varer, der flyves til f.eks. Holland eller Sverige og derefter køres til danske butikker i lastbiler.

Det er dog ikke meget i det store hele. Dansk Supermarked, der driver Netto, Føtex og Bilka, anslår, at de kun fører 10-12 produkter, der er fløjet ind, ud af de mange tusind produktnumre, koncernen har på sortimentet. Hos danske fiskehandlere fylder produkterne noget mere, men også her er de fleste fisk enten lokale eller transporteret frosne med skib.

Grunden til, at nogle varer transporteres med fly, er, at de ikke kan skaffes inden for lastbilsafstand, og samtidig ikke kan holde til at blive transporteret om bord på et containerskib i mange uger.

Derfor bliver et produkt som friske asparges fløjet fra f.eks. Peru til Danmark, når sæsonen i Europa er ovre – altså fra sensommeren til midten af marts. Det samme gælder produkter som babymajs fra f.eks. Thailand og sukkerærter og haricots verts fra f.eks. Kenya.

Æbler derimod kan holde sig fint på køl i månedsvis og kan sagtens sejles fra Chile med minimal omkostning for miljøet.

Skadeligt for klimaet
Derimod er varer, der ankommer med luftfragt, skyld i uforholdsmæssig stor udledning af klimagasser. Kører man en palle auberginer i lastbil fra Spanien – godt 1.500 km – er det skyld i en udledning på 110 gram CO2 til atmosfæren pr. kilo aubergine.

Får man auberginerne fløjet fra Thailand, udleder det derimod 5.000 gram CO2 pr. kilo aubergine, omkring 40 gange mere. Flyfragt over lange distancer gør med andre ord ellers klimavenlige grøntsager til noget, der nærmest er lige så skadeligt for klimaet som råt oksekød.

Det er imidlertid ikke noget, der får supermarkeder, fiskehandlere eller thaiimportører til at droppe produkterne. For folk vil have dem, siger de.

Det er ikke noget, vi tænker over
»Det er ikke tunge ting, vi tager hjem. Det er ikke noget, vi tænker over«, siger Nantana Dahl fra Europa Exotic på Grønttorvet i Valby. Hun siger, at hun hellere end gerne vil have varer, der blev dyrket tættere på Danmark, hvis de fandtes i den rigtige kvalitet. Men meget kan ikke dyrkes i Europa, og andet er bare ikke det samme.

»Thaibasilikum bliver også dyrket herhjemme i potter, men du kan ikke få samme styrke, og bladene er meget tynde og holder ikke længe. De har den rigtige duft, men det er, som om bladene smelter ned i retten, og duften og smagen forsvinder«, siger hun.

LÆS ARTIKELDine varer dræber regnskoven

Transporten skal være dyrere
Coop, der driver Irma, Fakta, SuperBrugsen og Kvickly, får bl.a. eksotiske bær og sukkerærter fløjet ind, når det ikke kan skaffes på anden måde. Og det er okay, hvis det er det, forbrugerne vil have.

»Når man arbejder med dagligvarer og ansvarlighed, har man masser af dilemmaer. Vi vil gerne sælge en masse varer, og det betyder, at vi sælger kød, selv om det er en klimabelastning, slik, selv om det går ud over folks sundhed, og friske varer fra Afrika, selv om de er fløjet ind«, siger forbrugerpolitiske direktør Mogens Werge. Han mener ikke, at Coop kan nægte kunderne produkterne.

»Problemet er, at det helt grundlæggende er for billigt at transportere varer. Vi skal have internationale aftaler, der gør transport dyrere«, siger han.

Pighvar til spotpris
På Københavns Fisketorv på Nordhavns yderste kant får fiskehandlerne også fløjet mange varer ind. F.eks. flamingokasse efter flamingokasse med flotte, sorte hummere med elastikker omkring saksene. Hummerne flyves levende direkte fra Canada til blandt andre engrosfirmaet Johs. Tvillings filetfabrik, der sælger dem videre til fiskehandlere og restauratører.

Engrosfirmaet får også produkter som fersk tun, sværdfisk, kingfish, diverse koralfisk og andet fløjet ind.

»Jeg synes, det er bedre at bruge det, der er i havene omkring os, i stedet for at få varer fløjet ind med et enormt CO2-forbrug til følge. Og der er i øjeblikket en trend, hvor mange er begyndt at skele til det nordiske. Men det kan ikke rigtig undgås at føre de varer, hvis vi skal klare os på markedet«, siger Troels Sonne, der er konsulent for Johs. Tvilling.

Kunderne går et andet sted hen
»Der er nogle ting, vi har, som vi ikke burde have, hvis det var ren idealisme. Man har vi det ikke, går kunderne sandsynligvis et andet sted hen«, siger han.

Johs. Tvilling har også en nyhed i butikken: friske og meget flotte eksemplarer af fladfisken pighvar, fløjet ind fra Chile. Og her kan man ikke dække sig ind under, at produktet kun kan fås uden for Danmarks grænser, for pighvar findes i danske vande og er rigtig gode lige nu.

»Sagen er bare, at en pighvar på en dansk auktion ligger på 150 kroner kiloet, i Chile koster de 80 kroner inklusive fragten«, siger Troels Sonne.

LÆS ARTIKEL Vi ødsler med plastikposer

Får kun tun fløjet ind
Brian Hansen, der har en lille og god fiskehandel på Østerbrogade i København, køber hver uge en hel tunfisk fra Sri Lanka med hoved, hale og finner, for selv at skære den ud i butikken.

»De fleste får dem skåret ud i vakuumpakker, men jeg foretrækker at skære det selv«, siger han.

»Hvorfor sælger jeg frisk tun? Fordi jeg ikke er interesseret i at føre frossen eller optøet fisk som fiskehandler. Det lader jeg supermarkederne om«, siger han.

LÆS ARTIKELBæredygtige og ubæredygtige fisk

Den ferske tun er perfekt til sushi, og derfor er det den, langt de fleste fiskehandlere og sushirestauranter fører, om end sushirestauranterne er lovpligtige til at lynfryse tunen i mindst 24 timer af hensyn til eventuelle parasitter. Det kunne dog ikke falde Brian Hansens japanske kunder ind at fryse en fersk fisk.

Heller ikke Brian Hansen tænker særlig meget på, om det er moralsk rigtigt at få det fløjet ind. For hans første prioritet er, at kvaliteten skal være i top, hvis du skal spise den rå.

»Tunen er det eneste, jeg får fløjet ind udefra, ellers har jeg kun danske fisk«, siger han.


Hilton-kvotaen flyves ind
Kød er en vare, man sjældent ser på flyselskabernes cargo-lister, for kød kan sagtens holde til at blive frosset i længere tid. Det kan ikke betale sig at transportere den slags i bugen af et passagerfly.

Alligevel blev der i løbet af 2011 fløjet 12 ton ind i Danmark. Der er nemlig enkelte undtagelser: de ekstreme luksusudskæringer. F.eks. bliver det berømte og rasende dyre kobe-kød, der kommer fra lavstammede japanske wagyu-køer, fløjet ind i små mængder til fødevarestyrelsens særlige ekspeditionscenter i lufthavnen.

LÆS ARTIKELUndersøgelse: Kød er da vigtigere end klima

Fisk og grønstsager udleder mest CO2
Det samme gælder visse andre særlig eksklusive oksekødsudskæringer fra f.eks. Argentina, Brasilien, Paraguay eller Australien, der går under navnet ’Hilton-udskæringer’ og kan importeres til EU under særlig lave toldsatser. Kødet blev oprindelig efterspurgt af Hilton-hotelkæden, deraf navnet.

Men for en gang skyld er det ikke kødet, der batter på CO2-regnskabet eller det moralske regnskab, hvis man fører et sådan. For fisk og grøntsager fylder langt mere. Alene importselskabet Thailandia henter 150-200 ton grøntsager hjem hvert år.

Folk går ikke op i varers CO2-udledning
Det er ikke noget, der ifølge branchekenderne kommer til at ændre sig. For folk går ikke op i varers CO2-udledning, når de endelig står i grøntafdelingen i supermarkedet og har lyst til asparges, om de så er fra Peru. Også selv om man fortæller dem, at de er fragtet med fly.

I England satte kæden Marks & Spencer tilbage i 2007, hvor klimadebatten rasede, særlige mærkater med fly på varer, der var transporteret via luften. Det skulle advare klimabevidste forbrugerne om, at det var et forkert valg. Resultatet?

»Vi har ikke set nogen effekt overhovedet«, siger pressekonsulent Liz Williams fra Marks & Spencer. Ifølge rygterne havde det ligefrem den ironiske konsekvens, at salget af visse varer steg, fordi folk opfattede det som et friskhedsstempel.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker