Tyve fuldvoksne kyllinger per kvadratmeter, ammoniak-ætsninger på fødderne, så voldsomme vækstrater, at benene ikke altid kan bære fuglene, og massedød i trange bure under transporten til slagteriet.

Det er nogle af realiteterne for de 110 millioner danske slagtekyllinger, som hvert år opdrættes og slagtes herhjemme.

Men hvor forbrugerne i stigende grad undgår æg fra burhøns, som sidste år kun udgjorde 60 procent af markedet, har forbrugerne ikke samme krav til den kylling, de køber.

LÆS ARTIKEL Netto dropper de kærlige kyllinger

Her udgør kød fra industrikyllinger opdrættet efter myndighedernes minimumskrav 99,8 pct. af det samlede marked. Det eneste alternativ er nogle få økologiske kyllinger. Og de er for sjældne og for dyre til den almindelige forbruger.

Det gør dem svære at afsætte bredt, siger salgsdirektør Arne L. Jensen ved Danmark største producent af økologiske kyllinger, Rose Poultry.

»Det er jo et dyrt produkt, så den største udfordring er selvfølgelig at få forbrugeren til at betale den pris, vi er nødt til at tage for dem«, siger salgsdirektøren, der ikke ser en stigende interesse for økologisk kyllingekød.

LÆS ARTIKEL Vi elsker discount og dropper god smag

Også professor Peter Sandøe fra Københavns Universitets Faggruppe for Forbrug, Sundhed og Etik hæfter sig ved pris og udvalg, når han skal forklare, hvorfor forbrugerne holder sig til de konventionelle kyllinger.

En hel fersk industrikylling koster cirka 40 kroner – en økologisk kylling lige under 150 kroner.

»Det slående ved kyllingemarkedet er fraværet af rimelige alternativer til konventionelle kyllinger. De økologiske kyllinger er svære at finde, og de koster afsindig meget mere end de konventionelle«, siger Peter Sandøe.

LÆS ARTIKEL Vi vælger æg i blinde

Han peger på, at der ud over økologiske æg findes skrabeæg og æg fra fritgående høns, som ikke er meget dyrere end buræg. Men lignende ’mellemløsninger’ findes ikke inden for kyllingekød.

Sådan et alternativ fandtes der faktisk indtil november 2001. Her standsede Danpo produktionen af sin såkaldte skrabeslagtekylling, som havde lidt bedre leveforhold end industrikyllingerne.

Slagteriet havde håbet på en markedsandel på 10-12 procent til skrabekyllingen, men efterspørgslen viste sig at blive under 2 procent af Danpos 50 millioner årlige slagtninger.

LÆS ARTIKEL Nu får burhøns - lidt - mere plads

'Og det var ikke nok til at holde produktions- og slagtekæden kørende. Danpo havde i går ikke mulighed for at kommentere beslutningen om at droppe skrabekyllingen, men dengang udtalte Danpodirektør Jens G. Friis til Landbrugsavisen:

»Vi lyttede i sin tid til debatten om dyrevelfærd og lancerede skrabekyllingen for at give forbrugerne et valg. Men der er ikke altid sammenhæng mellem det, forbrugerne siger, og det, de gør. Det bliver skrabekyllingen nu offer for«.

Siden udfasningen af skrabekyllingen har der kun været industrikyllinger og økologiske kyllinger på markedet. De økologiske kyllinger ser ikke ud til at falde i pris på grund af høje produktionsomkostninger, skrappe myndighedskrav og ringe adgang til tilbudsaviserne og dermed det store publikum.

LÆS ARTIKEL Tag stilling til kødet på din tallerken

»De store dagligvarebutikker har ikke gjort noget ved det, så det har ikke været let tilgængeligt for forbrugerne. De har vel ikke følt, at det var attraktivt at satse på«, siger medejer og direktør i Sødam Økologisk Fjerkræ Michael Orbsen.

Firmaets opdrætter Hans Johnsen mener også, at en del af problemet er manglende handling fra de store supermarkedskæder, hvor størstedelen af danskerne køber deres kød.

»Detailkæderne er blevet så store, at de kun kigger på bundlinjen. De skal tjene penge, men de tænker ikke på dyrevelfærd«, siger Hans Johnsen.

LÆS ARTIKEL Derfor er øko-æg dobbelt så dyre

Lavpriskæden Netto bekræfter, at supermarkedet kun lejlighedsvis satser på økologiske produkter.

»Det handler om udbud og efterspørgsel. Det, forbrugerne efterspørger, har vi normalt. Når vi har kørt kampagner på økologiske kyllinger, har de ikke været specielt succesfulde, for så var de blevet en del af sortimentet«, siger direktør Morten Kaas.

Forbrugere lukker øjnene
Peter Sandøe fra Københavns Universitet mener, at forbrugerne bevidst lukker øjnene for dyrevelfærdsproblemerne, når de stort set kun køber industrikyllinger.

Produktionsforholdene er efterhånden så veldokumenterede, at ingen kan være blind for dyrenes mistrivsel, siger Peter Sandøe:

LÆS ARTIKEL Æg fra burhøns storsælger

»Det er verdens dårligste undskyldning at sige, at man ikke kender til produktionsforholdene. Jeg tror, at det også handler om, at folk har lidt sværere ved at engagere sig i kyllinger end for eksempel køer og grise«.

Han henviser til forskning, der tyder på, at vi ikke identificerer os lige meget med alle dyr. Det er meget nemmere at have ondt af for eksempel hvaler, hunde, katte, køer og svin end for eksempel fisk og fjerkræ.

Søde dyr med store brune øjne gør sig bedre på tv end forvirrede kyllinger.

»Der er ingen tvivl om, at det for mange mennesker faktisk er nemmere at trække på skuldrene ad de dumme kyllingers trivsel«, siger professoren.

LÆS ARTIKEL Gamle høns lægger ringe æg

Noget tyder dog på, at der også er et marked for kyllingeprodukter, som signalerer en højere grad af trivsel. Som Politiken skrev i går, har Nettokoncernen i længere tid markedsført ganske almindelige industrikyllinger i grønne pakker som Kærlig Kylling.

Men da koncernen fik adskillige henvendelser fra kunder, som ville høre, hvorfor kyllingen var specielt kærlig, besluttede Netto at droppe signalerne om trivsel og omdøbe den til Tasty Chicken.

Tidens ernæringstrend er med det magre og lyse kød, og kundestormen på Netto kan tyde på, at forbrugerne er ved at være klar til en ægte kærlig kylling, hvis den var til at finde i køledisken.

LÆS ARTIKEL Organisation: Boykot buræg

»Der skal nogle alternative kyllinger på markedet, som ikke koster så meget, som de økologiske kyllinger gør i dag. Der er brug for, at nogen genopfinder skrabekyllingen«, siger professor Peter Sandøe.