Annonce

Vigilds Blog

Mad 21. maj. 2008 KL. 10.33

Høje madpriser truer Danmarks fattigste

Fattige familier har ikke råd til fisk og frugt, og det kan give dem mangelsygdomme, advarer eksperter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Læs mere

En familie med to voksne og to børn skal hver måned lange 300 kroner mere over disken til kassedamen i supermarkedet i forhold til sidste år.

For en enlig mor eller far med to børn skal bruge 200 kroner mere på madvarer hver måned.

De fleste familier klarer det ved at møblere rundt på udgifterne.

»Men sådan er det ikke for alle. Man skal jo ikke have mange regnemaskiner for at kunne se, at en familie på starthjælp ikke har så meget at møblere rundt med,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Rapport afslører fattigdomsproblemer
De stigende fødevarepriser går ikke kun ud over familier på starthjælp, men over alle de familier, som i forvejen er udsatte og lever af for eksempel kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Det viser en ny undersøgelse, som CASA har udført for Rådet for Socialt Udsatte.

Samlet set er maden steget med otte procent, men nogle varer er steget med helt op til 20 procent.

Det er især mælk, fjerkræ, æg, brød, sodavand, mineralvand, juice og ost, der er blevet voldsomt dyrere. De høje mælkepriser rammer børnefamilierne.

Familier er bekymrede
Hver anden familie i den lave indkomstgruppe er bekymrede over de stigende priser. Det viser en Gallupundersøgelse, Nordea har fået foretaget.

I undersøgelsen blev familierne spurgt, hvordan de havde tænkt sig at imødegå prisstigningerne. En tredjedel af dem i den laveste indkomstgruppe havde tænkt sig at forsøge at købe billigere madvarer.

»Det kan f.eks være, at man går fra at købe bøf til at købe hakkebøf, eller at man drikker vand i stedet for sodavand, og det er der jo ikke noget i vejen for,« siger Ann Lehmann Erichsen.

»Men hvis man begynder at erstatte mælk med vand, fordi man ikke har råd til mælk, og hvis man ikke længere har råd til at spise varieret, så begynder det at blive et problem.«

De fødevarer, der er steget mest, er mælk, fjerkræ, æg, brød, sodavand, mineralvand, juice og ost. Især mælkeprodukterne er steget meget, og det rammer børnefamilierne.

Sund mad koster 1.000 kr. om måneden
Preben Vestergaard Hansen som er ernæringsekspert fra Suhrs Videnscenter har regnet ud, hvad det koster at leve ernæringsmæssigt korrekt. Han siger til dagbladet Information:

»Det koster minimum 800 -1.000 kroner pr. person om måneden at få en sund og varieret kost. Og det er absolut den skrabede model. Det er det, man regner med, når man køber mad til ældre på plejehjem, og vi ved jo allesammen godt, hvad de får at spise,« siger han.

Det vil sige, at en familie på fire som absolut minimum skal bruge 3.600 kroner om måneden, hvis de skal have en varieret og sund kost.

Men afhængigt af husleje og andre udgifter ender nogle familier med kun 400 kroner tilovers til maden, viser udregninger fra CASA.

Fattige får ikke nok fisk og grønt
Familien Jensen/Baalbaki på to voksne og otte børn har et rådighedsbeløb på 12.000 kroner om måneden. Af dem er der kun 2.000 kroner tilbage til at købe tøj, medicin, bleer og betale transport til otte børn for.

Reelt betyder det, at familien ikke har råd til at købe grøntsager og fisk, og at børnene kun får et stykke frugt en gang om ugen, og det kan være sundhedsskadeligt.

»Hvis en familie hverken får fisk eller frugt og grønt, og hvis de heller ikke spiser varieret, fordi de kun har råd til at købe de samme produkter, så begynder det at gå galt,« siger Preben Vestergaard Hansen, som forklarer at det især er problematisk, at familien ikke har råd til fisk, fordi de kan komme til at lide af d-vitaminmangel.

Det kan føre til, at børnene senere i livet kan kommer til at lide af knogleskørhed.

ritzau

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil