Alle indbyggere i Københavns Kommune og Randers kommune – eller 600.000 munde.

Så mange ville kunne blive mætte af al den mad, som danskerne årligt smider ud.

Nye tal fra Landbrugsrådet viser, at hver dansker i gennemsnit smed hele 63 kilo mad i skraldespanden i 2006. Og selv om mennesker sulter verden over på grund af de globale prisstigninger, vurderer både Miljøstyrelsen og Landbrugsrådet, at vores udsmid ikke har ændret sig siden.

Mest fra private husholdninger
Sammenlagt blev der i Danmark kasseret 410 millioner kilo spiselig mad.

Hele 83 procent af affaldet kom fra private husholdninger, og resten fra restauranter, caféer, kantiner og fødevareindustrien.

»Det er rester fra aftensmad, det sidste salathoved og så videre. Og det er ret meget«, konstaterer Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrugsrådet.

De 63 kilo mad, hver dansker smider ud, dækker kun over det, vi kyler i skraldespanden derhjemme.

»Vi spiser en større del af vores måltider uden for hjemmet; i kantiner, restauranter og caféer. Derfor er det reelle udsmid noget højere«, siger Klaus Jørgensen.

I princippet smider hver dansker hele 125 kilo ud om året, men halvdelen er madaffald som gulerodstoppe og kartoffelskræl.

»Et ærgerligt resursespild«
Hos Miljøstyrelsen kalder man den store mængde affald for »et ærgerligt ressourcespild«.

»Det er klart, at hvis vi helt kunne undgå, at der havner madaffald i skraldespanden, ville det bestemt være at foretrække ud fra en ressourcemæssig, miljømæssig og økonomisk betragtning«, siger Inge Werther, sagsbehandler i styrelsens afdeling for affald.

Margit Groth, seniorforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, er overrasket over, at danskerne kasserer så meget spiselig mad. Der er flere forklaringer, mener hun:

»Danmark er et land med rigtig mange små husstande, og det er supermarkederne ikke i tilstrækkelig grad gearet til. Mange af de portioner, som ligger i kølediskene, er store, og de fleste fødevarer skal spises inden for fire-fem dage. Det kan en enlig bare ikke nå«.

Derudover påpeger Margit Groth, at danskerne – på trods af fødevarekrisen – har en køb-og-smid-væk-kultur, samtidig med at fødevareproducenterne rider på en king-size-bølge.

»På den måde kommer supermarkederne til at presse kunder i retning af et overforbrug og fristende mængderabatter. Det vil ofte betyde, at man har købt for meget ind og bliver nødt til at smide ud«, siger hun.

Folks spisevaner ændres i fremtiden
Fødevarekrisen, som har ramt Danmark, vil over år automatisk ændre folks vaner, spår Klaus Jørgensen fra Landbrugsrådet.

Når vi oplever, at priserne på fødevarer stiger, vil vi blive mere bevidste om indkøb, og om at få fødevarerne brugt, mener han.

»Men det skal lige indprentes i bevidstheden, så vi vil nok først kunne mærke det om et par år«, siger Klaus Jørgensen.

Han mener, at det ville hjælpe, hvis samtlige kommuner indførte obligatorisk affaldssortering ude i hjemmene:

»Når borgerne bliver tvunget til at dele skraldet op og smide det organiske affald ud for sig selv, bliver de meget mere bevidste om spildet«.

Skuer vi udenlands, er danskerne trods alt ikke værre end indbyggerne i for eksempel Storbritannien og Sverige. De smider nemlig omtrent lige så meget mad ud som os.