Nogle mennesker tager det at spise sundt så meget ud i det ekstreme, at det bliver en besættelse.

Besættelsen kan udvikle sig til en reel spiseforstyrrelse, ifølge Steven Bratman, som er læge i USA og har specialiseret sig i alternativ medicin.

Spiseforstyrrelsen hedder ortoreksi, og den er lige så alvorlig som anoreksi, bulimi og overspisning - og kan lede til dødsfald.

I stedet for et sygeligt fokus på at tabe sig, er fokus på at spise ekstremt sundt og overtræne rent fysisk, ifølge Steven Bratman, der har beskrevet fænomenet.

Tror ikke de er syge
Det er ikke opgjort, hvor udbredt spiseforstyrrelsen er i Danmark.

Ifølge Landsforeningen Mod Spiseforstyrelser tror folk ikke, de er syge, fordi det er en positiv ting at spise sundt. Derfor henvender de sig ikke til behandlingscentre, men lidelsen kan være forløber for anoreksi, oplyser foreningen.

Ortoreksi er endnu ikke officielt anerkendt som lidelse i Danmark, men Formand for Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser Anne Minor Christensen mener, man skal tage sygdommen alvorligt:

»Da jeg først hørte om den nye spiseforstyrrelse for et par år siden, tænkte jeg, at det lød sådan lidt Hollywood-agtigt. Men det er helt klart en alvorlig spiseforstyrrelse på linje med anoreksi og bulimi«, siger hun.

Vælger mad efter farve
Ortorektikere tror, de lever sundt, men begynder at stille usunde regler op for, hvordan de skal spise:

»De er meget selektive med, hvad de spiser. Måske udvælger de maden efter farve, type af råvare eller bestemte kostråd. De bygger egne systemer op, og det kan føre til fejlernæring«, siger Anne Minor Christensen.

Ortoreksi fører til social isolation
Lidelsen sætter sig i sindet, fordi personer, der lider af sygdommen, bygger hele deres tilværelse op omkring det at spise sundt.

Til sidst går det ud over sociale relationer, fordi man ikke længere kan blive inviteret ud uden at have sin egen mad med.

Ortorektikere transformerer hele deres selvværd ind i det at spise sundt:

»Folk, der mangler selvværd, ser en fotomodel og tænker, 'hun ligner en, der har selværd, hvis jeg kan komme til at ligne hende, så får jeg selv selvværd'«, siger Anne Minor Christensen.