Vrider du dig i ærgrelse, når frugtskålen, der for få dage siden struttede, nu ligner et alderdomshjem?

Har du svært ved at smide mad ud? Så er der hjælp at hente her.

Undersøgelser viser, at vi smider mad ud som aldrig før. Det kan der være mange årsager til:

Koordinering, når spisesituationen ofte ændres – især i børnefamilier.

• Frygt for bakteriespredning.
• Dårlig planlægning.
• At man køber for meget ind.
• Har svært ved at genbruge rester.
• At man sløser med råvaren.

Det er skidt at smide mad ud
Det er et utal af begrundelser og undskyldninger – og det er skidt for CO2-begrænsningen, miljø og bæredygtighed at smide mad ud.

Ser vi globalt på problemet, så snakker vi ton og atter ton, der går fra mark til skraldespand uden om munden. Du kan lige så godt lave papirflyvere af tusindkronesedler og lege med dem i blæsevejr.

Men bare rolig, det er ikke uoverskueligt at gøre en forskel. Og det endda uden ekstra anstrengelser. For der er løsninger, som vi alle kan bruge.

Runken frugtskål = smoothies af banan, pære, appelsin og lidt usødet juice.

Smoothien kan også røres med yoghurt og fryses ned som is. Har du ca. 800 gram af de samme frugter, så kog marmelade af ananas, pærer, appelsiner, æbler, blommer, druer med lidt sukker og vaniljestang.

Slatne grøntsager = en herlig suppe, eller de kan fryses ned i poser, der langsomt fyldes op – for eksempel endeskiver af tomat, rodfrugtstykker, løg og spinat.

Lyse rodfrugter er geniale som sovsejævnere, i supper og som pureer med krydderier og en knivspids mayonnaise. Slatne agurker kan skæres i skiver på råkostjernet og overhældes med en kogende lage af vand, lys god eddike, peber, korianderfrø og sukker.

Rester af kogte pastapenne = fyld i en god varm suppe sammen med lidt pesto.

Eller til en salat med olivenolie, citron, hvidløg, dild, havsalt og friskkværnet madagaskarpeber og en masse grøntsager i små bitte tern.

Risrester = små risfrikadeller samlet med mel, æg, finthakket frisk persille, havsalt og stegt i lidt olie til madpakken, som vegetarmad eller som tilbehør til salater og supper.

Hakkebøffer = gennemskårne burgerbøffer. Giv dem bare en kort tur på panden med krydderier.

Rester af fjerkræ/kød = ristet kød i salater, sandwich og som topping på supper. Det kan gemmes i fryseren, til det skal bruges.

Brødrester = rasp efter en tur i ovnen og derefter i blenderen. Eller det skæres i tern og ristes i ovnen med lidt olie og krydderier til ulvetimen, madpakken, som knas i salaten eller som snack til velkomstdrinken.

Dåserester = genbrug til samme formål efter at være frosset ned i isterningebakker.

Kogte kartofler = fyld i brøddej og kager eller som ’kødforlænger’ – prøv det i hakkebøffen, som kartoffelmos med rodfrugter og vendt med let stegte løg og tomat (-endeskiver), til kartoffelmadder og ristet til salater og som tilbehør.

Resterne er nemme at holde styr på, hvis du opbevarer dem i ens flade bokse med navn på.

Da jeg selv så lyset i frugtskålen, lå der to halvgamle ananas, som jeg skar al skræl og midterstok af.

Jeg hakkede frugten fint og lod den simre med en anelse æblejuice. Derefter lod jeg den koge godt ind, blendede den helt jævn og tilsatte til sidst sukker efter smag samt korn fra en vaniljestang. Til sidst hældte jeg den på et skoldet forrådsglas.

Marmeladen smagte fremragende og holdt længe. Og så er det en god værtindegave. Smart, ikk’?