Slip for at smøre madpakke for 400 kroner om måneden.

Umiddelbart er det fristende, når klokken er blevet mange, køleskabet er tomt, og du gerne vil sikre dit barn et sundt måltid mad i skolen.

Men når det kommer til stykket, er forældre ikke villige til at betale for sund mad i skolen. Og det går især ud over de svageste elever.

Ingen skoler fortsætter madordning
Sidste år deltog 35 skoler landet over i et forsøg, hvor de fik tilskud af Fødevareministeriet til at give eleverne sund mad i to måneder.

24timer har foretaget en rundringning til 25 af skolerne. Ingen af dem er fortsat med forældrebetalt madordning for alle elever. Kun én af skolerne – en specialskole for 12 elever – har valgt selv at finde penge til mad-ordningen.

På de andre skoler er ordningerne droppet eller begrænset til få elever. Nexø Skole på Bornholm er en af dem, der var nødt til helt at stoppe tilbuddet.

• Se hvordan du kan gøre madpakken sund og lækker

Maden var dagens højdepunkt
»Maden var dagens højdepunkt for børnene og en rigtig god ting for især de svageste, fordi de ikke altid havde madpakke med. Nu overvejer vi en buffetordning i stedet. Men forældrene kvier sig ved at betale 400 kroner om måneden, for det er mange penge, hvis de har tre børn på skolen,« siger skoleleder Pia Tofte til 24timer.

Generelt melder skolerne, at både elever, lærere og forældre har været meget positive over for den gratis skolemad, og flere steder har den ført til mere ro i klassen og bedre indlæring.

På Sundhøjskolen i Svendborg er afdelingsleder Lina Johansen ikke i tvivl om, at de svageste elever især savner madordningen.

Det gør en forskel
»Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, der viste, at sundheden så slem ud for 10 procent af eleverne. Det var den samme gruppe af elever, der ikke fik morgenmad, ikke havde madpakke med, og som handlede usundt, når de gik på tanken. De kommer fra ustrukturerede hjem, og for den gruppe gjorde madordningen en forskel,« siger Lina Johansen.

• Se også: Salg af pølsehorn betaler sund skolemad

Lene Møller Christensen fra DTU Fødevareinstituttet forsker i mad i skoler og daginstitutioner, og skolernes udmelding kommer ikke bag på hende:

»De børn, der er socialt dårligst stillet, får størst glæde af maden. For dem gør den virkelig en forskel. Det er dokumenteret med morgenmad, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle se anderledes ud for frokosten.«

Mad styrker samvær
Evalueringen af Fødevareministeriets skolemadsprojekter er allerede i fuld gang. Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og måltidsservice ved Aalborg Universitet, deltager i arbejdet.

»Vores undersøgelse tyder på, at maden skaber mere samvær og et bedre læringsklima. Man er mere undervisningsparat, hvis man har fået et måltid mad,« siger han og tilføjer, at andre undersøgelser viser, at 30 procent af danske skoleelever springer frokosten over.

Tvungne ordninger nødvendige
Hvis der for alvor skal laves om på det, er det nødvendigt med tvungne madordninger, påpeger han.

»Hvis maden var for alle elever og levede op til anbefalingerne, ville det virkelig have stor effekt på sundheden og indlæringen. Men det er et politisk spørgsmål, om det skal være sådan.«

Står det til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er svaret nej. Hun synes, det er ærgerligt, at så få skoler har valgt at køre videre med madordningerne efter forsøgsperioden, men hun vil ikke tvinge forældrene.

Minister vil have frivillighed
»Det er vigtigt med et stærkt forældreengagement og lokale løsninger, og derfor vil jeg gerne holde fast i den frivillige forældrebetaling. Når vi får bedre viden om, hvad madordninger betyder for trivslen, tror jeg, at det vil skabe større bevidsthed hos forældrene. Men først er det vigtigt at få samlet op på erfaringerne fra skolemadsprojektet og finde ud af, hvor barriererne er.«