Forældre hører bemærkningen »Bvadr! Det ka’ jeg ikk’ li’« fra børnene masser af gange.

Og lige så mange gange har de kræsne børn drevet os derud, hvor der kun er lyde tilbage – det kan dræne enhver sundhedsentusiastisk forælder at få de små til at guffe sundheden i sig.

De vil have ketchup, kogt pasta, toastbrød og reven skinke af allerdårligste kvalitet.

Og lidt for tit giver vi nok efter. Hvor mange har ikke siddet og travet børnepsykologbøger igennem for at lede efter svaret på spørgsmålet:

GUIDEFå dit barn til at spise frugt og grønt

Hvorfor vil min unge ikke spise? Det er der muligvis også nogle børnepsykologiske perspektiver i, men hvis vi stiller skarpt på mund- og smageregionen, er der en top enkel forklaring.

Alle mennesker er født med ens muligheder for at smage og lugte (medmindre man er født med en sygdom). Desuden er vi – om man så kan sige – nulstillet i munden ved fødslen. Så langt så godt.

Mor sætter præg på smag
Studier viser, at den føde, kvinden indtager under graviditeten, præger børnenes præferencer. Vi ved, at hvis kvinden spiser hvidløg under graviditeten, så kan barnet bedre lide hvidløg.

Og at babyer, hvis mødre spiser anis under graviditeten, bedre kan lide duften af anis til forskel fra børn af ikkeanisspisende mødre, der vender hovedet med en grimasse.

LÆS ARTIKELGør madpakken sund og lækker

Tidligere studier har også vist, at ammede børn i mindre grad udvikler kræsenhed end børn, der har fået modermælkserstatning, som har en mindre kompleks smag.

Men hvilke sensoriske kræfter spiller ind? Modermælken indeholder som sagt en masse smage – eksempelvis umami, så allerede der påvirker vi vores børns smagspræferencer – men den er først og fremmest sød og fed.

LÆS OGSÅBabymos gør børn kræsne

Og vi ved, at stort set alle børn kan lide søde og fede ting. Det er blandt andet den tidligt indpodede smagspræference, man er oppe imod, når man serverer broccoli og spinat.

Giv børn en masse smage
Noget andet er det, vi vælger at fodre vores børn med. Jo mere ensartet mad med ringe smag, des sværere er det på både kort og lang sigt at få børnene til at kunne lide nye smage og mad, der har en karakteristisk kompleks smag.

Det tager tid og mange serveringer, inden et barn åbner smagsløgene for andre smage end sødt og fedt.

Vær vedholdende og tålmodig
Forsøg viser, at det tager op til 15 smagsforsøg at ændre et barns oplevelse og præference for en smag – eksempelvis hvor sur eller sød man vurderer den samme juice efter 1. og 15. gang.

Vi ved også, at det tager cirka en måned at afvænne sig med eksempelvis for megen salt i maden.

Den gode nyhed er, at forældrene selv er herrer over, hvilke smagsfester vi introducerer børnene for. Den dårlige er, at det kan kræve mere end almindelig insisteren og stædighed.

Vi skal være vedholdende med de fødevarer, som er sunde, men som der vrænges ad – igen og igen, træning, træning.

Undgå crab food
Det er en stor udfordring, ikke mindst fordi vi spiser alt for mange fødevarer med alt for lidt smag – både hvad angår halv- og helfabrikata, der ikke er smagt ordentligt til med de fem grundsmage.

Men også – næsten det værste – at vores fødevarer ikke indeholder de sekundærstoffer (som blandt meget andet også er smag, duft og farve), de burde, på grund af kunstgødning og andre kemikalier.

Hermed afvænnes vi fra smage, og vi opbygger ikke præferencer for nye smagsoplevelser.

Jo mere crab food, des sværere er det at rykke munden hen mod det sunde. Så det er med maden som med så meget andet i børneopdragelse: Hold ud og hold ved – så kommer belønningen senere.

Start i det små
Man kan starte i det små med f.eks. majspandekager, som jeg lige har lavet på en SFO, og det var en fest også for de kræsne børn.

Prøv at lave Majspandekager.