Man er ikke nødvendigvis sund, fordi man hver dag spiser fra salatbaren i kantinen. Den er fyldt med kalorier og unødig fedt.

Men med lidt omtanke kan man holde kalorieindtaget nede.

Få de gode råd fra ernæringsekspert Birgitte Eschereich.

Salat er sundt.

Det ved vi. Og når den tilmed serveres som en hel bar, så må den da være en sundhedsbombe af dimensioner.

Desværre er det ikke helt rigtigt. Medmindre man altså tager den påstand helt bogstaveligt og forstår den sådan, at mange af de salatbarer, der er indført i kantiner i det ganske land, er en bombe under vores sundhed.

Intentionen er jo god
Og jeg er så ked af at skuffe folk med gode intentioner. Lige så ked af det er jeg over at skuffe hele den hær af folk, der hver dag griber salatskålen i kantinen, fylder den op og i god tro og i sundhedens tjeneste gumler den i sig, inden arbejdet igen kalder. Men desværre er det en salatskål med indbygget bjørnetjeneste. Og hvorfor nu det?

Jo, ser I: Vi skulle helst op på ca. 200 gram grønt til frokost hver dag. Og for maven og toiletbesøgets skyld er det godt at mikse lette og grove grøntsager: 100 gram salat/tomat/agurk/peberfrugt m.m. + 100 gram kål/rodfrugt/porre/løg m.m. Men det er ikke så let at gnaske rå selleritern og rødbeder, som det er at spise agurk og tomat. Derfor er de grove grøntsager ikke dominerende i baren. Det betyder, at der skal rigtig meget salat til for at komme op på 200 gram.

Topping gør tyk
En anden sag er topping’erne, der som små mundsmarte kaloriegranater tuner enhver salat. Problemet med toppings som for eksempel små kiks, grissini, croutoner, indbagte nødder og baconflager indeholder chokerende kaloriemængder.

Derudover er der alle de semitørrede produkter, der ligger og hygger i ren olie såsom tomat, hvidløg, auberginer og artiskokker – de er desværre også store kaloriebomber. De tørrede sydfrugter får også kaloriealarmen til at blinke blodrødt. Rigtig mange typer og fabrikater af tørret frugt er tilsat sukker og/eller kogt i olie. Desuden er tørret frugt meget koncentreret næring med store mængder kalorier, om end det er de sunde kalorier.

Dertil kommer dressingerne
Vi er en nation af dressing- og sovsespisere, så derfor køres der hurtigt mange spiseskefulde cremefraiche- og græsk yoghurt-dressinger ned. Og apropos det græske, så er der simpelthen en stor misforståelse om græsk yoghurt. Den på 0,5 pct. (og maks. 1,5 pct.) er god nok til dressinger. Men de, der runder de 5 og 10 pct., ligger langt over, hvad der anbefales for at spare på det usunde mættede fedt fra mælkeprodukterne. Og jeg ved ikke, hvordan vi er kommet til at misforstå græsk yoghurt 10 pct. For vi ved da godt, at cremefraiche 9 pct. er om end magrere end 18 og 36 pct. – så stadig et fedt produkt. Den græske yoghurt er cremefraiche forklædt som græker.

Tilbage ved salatbaren skal vi jo heller ikke glemme al fetaen, solsikkekernerne, olivenerne og tunen i olie, som ligger der og frister. Det tæller alt sammen i kalorieregnskabet, og tallene er røde.

Vælg med omhu
Nu er vi så nået til vurderingen af en svulmende salatskål med salat, agurk, peberfrugt, syltede hvidløg, oliven, feta, tun, dressing, croutoner, bacon og solsikkedrys – så er vi ved at være ude i en kaloriebombe, der uden en længere løbetur vil ende med deller på sidebenene. Kort sagt: Den er ikke sund nok. Hvad gør vi så?

Vi tager en salatskål med de grøntsager, vi bedst kan lide, og udvælger en eller to toppings, en spsk. mager dressing eller en halv spsk. fed dressing. Så går vi hen til buffeten og tager lidt magert kød, lidt grov stivelse og nogle veltilberedte grove grøntsager – og slukker tørsten i vand.

I den private salatskål kan du så prøve nedenstående lækre salat, som er sund. På den ægte måde.