Flere hundrede gram grøntsager fylder meget på tallerkenen.

Særdeles meget for dem, der opfatter grøntfoder som noget, de bør spise i stedet for noget, de har lyst til. Og uoverskueligt meget, hvis den daglige dosis serveres på en gang, hvilket der er en vis tradition for her i landet.

En kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at børn og unge næsten kun spiser grønt i forbindelse med varm aftensmad og i nogen grad til frokost.

LÆS OGSÅ Børnefamilier skipper det grønne

Kun fem procent får grøntsager som mellemmåltid, og de er stort set ikke at finde på morgenbordet.

Stort potentiale
»Uendelig få danskere har som vane at spise frugt og grønt til alle hoved- og mellemmåltider. Men cirka 20 procent gør det en enkelt eller et par gange om ugen, og når det sker, får de dobbelt så meget som ellers, viser en analyse af den store kostundersøgelse«, siger cand.brom. Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

LÆS OGSÅ Minister vil ikke give frugt til børnene

At mange bække små ikke bare giver en stor, men en dobbelt så stor å, viser, at der er et enormt potentiale i at spise grøntsager på alle tider af døgnet. Skønt, synes partnerne bag kampagnen ’Vild med grønt’, som lanceres af ’6 om dagen’ – et samarbejde mellem bl.a. Sundhedsstyrelsen, patientforeninger samt frugt- og grønterhvervet.

Vaner og lette løsninger
»Det er en rigtig god strategi, som vil få forbruget til at stige markant«, siger sundhedschef i FDB Ida Husby, der i samarbejdet især har blik for måltidskultur og husholdningspraktik.

LÆS ARTIKEL »Det har været sjovt at eksperimentere«

Men de fleste ved jo godt, man skal spise mere grønt. Hvorfor kniber det stadig?

»Det kræver vilje at ændre vaner, og hvis børn på forhånd foretrækker noget andet, kræver det også tid, for børn skal så at sige lære at kunne lide noget nyt. Det gør de ved, at forældre og andre rollemodeller viser, at de kan lide det nye, og ved at de bliver tilbudt det nye mange gange«.

LÆS OGSÅ Sådan tryller du aftensmaden sundere

En anden forklaring handler om tilgængelighed. Det er langt lettere at tilfredsstille pludselig sult med en bolle eller et stykke chokolade end med en gulerod, for den skal skrælles først. Grønt og frugt er også mere sårbart i forhold til friskhed og kvalitet end en pakke kiks.

Prøv jer frem
»Men der sker noget på det felt. Flere butikker og cafeer er begyndt at sælge poser og bægre med frugt og grønt, der er lige til at spise, og den slags vil der komme meget mere af«, siger Ida Husby, der er erhvervs- og husholdningsøkonom og i mange år har arbejdet med, hvordan vi kan leve sundere i hverdagen.

LÆS OGSÅ Danskerne vil gerne undvære kød

Hun understreger, at familier, der gerne vil have grønnere vaner, ikke skal lade sig overvælde af de mange muligheder, men prøve sig frem og finde nogle, der fungerer godt netop hos dem. Man kan f.eks. lade sig inspirere af rejseoplevelser og ’booste’ den som regel grøntsagsløse danske morgenmad ved at servere grøntsagssuppe som i flere asiatiske lande, snittede rå grøntsager som i f.eks. Tyrkiet eller omelet med løg, tomat, spinat, champignon etc. efter amerikansk forbillede.

Kombiner det med hygge
I bestræbelserne på at gøre grøntsager mere attråværdige råder Ida Husby desuden folk til at servere dem i sammenhænge, der forbindes med hygge og afslapning.

LÆS OGSÅ Vegetarer får sjældnere kræft

»Vi har ret faste regler for hovedmåltiderne. Ved morgenbordet er det typisk o.k. at spise forskellige ting, læse avis og høre radio, mens reglerne for både mad og samvær er mere faste ved aftenbordet. Mellemmåltider kan derimod være meget ustrukturerede. Man snupper et eller andet i farten, men der er sjældent et socialt fællesskab om det lille måltid«.

Lær af slikindustrien
Her mener Ida Husby, at privatpersoner kan lære meget af slikindustrien, der har haft held med at koble bestemte produkter til bestemte situationer. Når man siger Disney-sjov, svarer man fredagsslik. Når man siger biograf, svarer man popcorn, sodavand og bland selv slik.

»Det er vigtigt at overveje, hvilken stemning man ønsker, når man spiser grønt i sin familie, for der er meget at vinde, når der er en tanke bag. Den kan dreje sig om samvær, men den kan også handle om omsorg«.

»De børn, som finder en boks med klargjort grønt, som de kan spise, når de kommer hjem fra skole for at spille computer eller lave lektier, vil som voksne som noget helt naturligt sætte sig og hygge med nogle grønne snacks om eftermiddagen, inden de går i gang med aftensmad og pligter«, siger Ida Husby.