Vi bliver jævnligt bombarderet med opfordringer til at ernære os på den ene rigtige måde efter den anden.

Den seneste dogme på området er opfordringen til at spise klimavenligt. At indtage mad og drikke, der på rejsen 'fra jord til bord' belaster klimaet mindst muligt.

GUIDE:Lav mad med årstidens frugt og grønt

Men mange springer hurtigt af klimavognen, når der skal fyres op i kogekøkkenet. For det lyder både kompliceret, dyrt og ikke nødvendigvis særligt tiltalende at fylde maven med grannåle, sødskærm og andre obskure, men såkaldt klimavenlige ingredienser.

Sund mad er oftest klimavenligt
Men det behøver det heller ikke. For hverken ganen eller tegnedrengen behøver at lide overlast, bare fordi vi tænker klimaet ind i vores madvaner.

Grundlæggende er det en god idé at starte med at spise sundt. For der er faktisk flere lighedstegn mellem sund mad og klimavenlig mad, fortæller kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab på Professionshøjskolen Metropol, Preben Vestergaard Hansen.

»Der behøver faktisk ikke at være så langt fra sund kost til miljørigtig kost. Hvis man skruer ned for mængden af kød og erstatter det med lyst kød, mælkeprodukter og æg, kan man komme langt. Desuden kan man skære ned på kaffe, the, kakao, vin og alkohol, der også belaster miljøet og hvor for store mængder kan påvirke helbredet«, siger han.

GUIDESådan bliver du klimakærlig i køkkenet

Han bakkes op ad lektor og ekspert i miljørigtig produktion på Fødevareøkonomisk Institut, Henrik Saxe.

»Hvis man tager den sunde mad, er den faktisk også langt mere klimavenlig end gennemsnitsdanskerens kost«, siger han.

Men det er ikke altid ligetil at få de sunde og klimavenlige fødevarer på bordet i vintertiden. For hvad skal vi helt præcist købe, der både er sundt og klimavenligt? Og hvad skal vi undgå at putte i indkøbskurven?

Køb lokalt
Ifølge Preben Vestergaard Hansen kan man starte med at købe årstidens produkter og skære ned for mængden af kød.

»Vi har slet ikke behov for så meget kød. 100-125 gram kød, fisk eller indmad om dagen er rigeligt, men vores forbrug af kød er meget stort«, siger han.

»Man bør vælge årstidens produkter som kål, kartofler, nødder og bælgfrugter og groft rugbrød. Det er eksempler på klimavenlige produkter, der samtidig er sunde. Undgå til gengæld ananassen eller andre eksotiske frugter som kommer langvejs fra. De er jo ikke sundere end æblet fra Danmark, og her snakker vi om en rigtig lang tid fra jord til bord«.

GUIDELav mad med årstidens frugt og grønt

Men vi skal ikke kun købe lokale råvarer for at blive sunde og sætte karmapoint ind på klimakontoen. Faktisk er der en helt tredje grund, forklarer Jesper Møller, restaurantchef på Restaurant Julian, der laver klimavenlig mad.

»Smagen mister ofte en stor del af sin intensitet, når den kommer langvejs fra. Osten smager nu engang bedst i Frankrig, og det på samme måde har vi i Danmark fødevarer, der smager helt fantastisk - også om vinteren«, siger han.

Brug fantasien
Men for mange virker det hverken simpelt eller billigt at skulle opdrive ingredienser som kål og bælgfrugter rundt omkring i det ganske land. Det er imidlertid ikke noget problem, så længe har kreativiteten med sig, fortæller Jesper Møller.

»Det som landbruget producerer meget af, er som regel også billigst i pris. Lige nu kan du jo få to kilo rødbeder for 10 kroner. Derfor skal man gå efter årstidens grønt. Porer kan eksempelvis købes superbilligt mange steder, og der kan man jo lave både dejlige porretærter eller stege dem til porer dem til sin kylling«.

Funky hvidkål
Selv den evigt uinspirerende kål kan man 'peppe op', hvis blot man bruger sin fantasi.

»Tag hvidkål for eksempel. Den kan man jo både stuve, lave puré af eller bruge til fantastisk coleshaw. Der er simpelthen så mange muligheder, og det kan sagtens gøres billigt. Det handler bare om at ændre den generelle holdning til maden«, siger Jesper Møller.

Og i nøgne tal betaler det sig i den grad at spise klimavenligt, forklarer Henrik Saxe fra Fødevareøkonomisk Institut.

»Spiser man bare efter de officielle sundhedsråd, er det omkring 20 procent billigere sammenlignet med omkostningerne fra en gennemsnitsdansker«, fastslår han.