Annonce

Vigilds Blog

Mad 24. nov. 2009 KL. 14.04

Eva Kjer: Blev ikke kørt over af Coca Cola

Men Socialdemokraterne er utilfredse, så nu skal ministeren en tur i vridemaskinen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fødevarestyrelsen har ikke bøjet sig efter pres fra Coca Cola.

Sådan lyder det fra fødevareminister Eva Kjer Hansen, efter det er kommet frem, at styrelsen ændrede på designet i en kampagne, der skulle få børn og unge til at drikke mindre sodavand.

»Der kom en henvendelse fra Coca Cola, der mente, at deres rettigheder var blevet krænket. Fødevarestyrelsens jurister kiggede på sagen og vurderede, at det var bedst at ændre på designet«, siger Eva Kjer Hansen til P3Nyheder.

LÆS ARTIKELCoca Cola fik stoppet kampagne

Juristerne vurderede i følge ministeren, at Fødevarestyrelsen krænkede Coca Colas rettigheder med designet på den oprindelige kampagne.

Ændring har kostet 8.000 kr.
Fødevareministeren afviser dermed beskyldningerne om, at sodavandsgiganten pressede på for at undgå dårlig reklame i forbindelse med kampagnen.

»Det handler det overhovedet ikke om. Fødevarestyrelsen skal holde sig til reglerne om varemærker og ikke hænge firmaer ud - hverken positivt eller negativt. Det afgørende er at komme ud med budskabet om, at børn og unge ikke skal drikke så meget sodavand«, siger Eva Kjer Hansen til P3Nyheder.

Hun oplyser desuden, at det i følge Fødevarestyrelsen kun har kostet 8000 kroner at ændre på designet i kampagnen.

S hiver ministeren i samråd
Men hos Socialdemokraterne er man ikke tilfreds med ministerens forklaring.

Partiets fødevareordfører, Benny Engelbrecht, mener ikke, at den oprindelige kampagne overtrådte reglerne om varemærker.

»Jeg har svært ved at se sammenhængen mellem kampagnen og Coca Colas brand. Det skal man virkelig have gode briller for at se. Derfor virker det som utidig indgriben fra ministeren«, siger han til P3Nyheder.

Han har nu indkaldt Fødevareministeren i samråd, hvor hun skal redegøre for sagen.

»Jeg tror man har været bange for at støde en gigant, men det er der ingen grund til. Vi snakker børns sundhed, og derfor er man nødt til at gå til kanten«, siger Benny Engelbrecht.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil