I kartonen med yoghurt sidder 12 procent af indholdet tilbage på inder-siden.

Emballagen bør klart forbedres, mener Forbruger-rådet, men industrien tvivler på, at vi vil betale for det.

Alle kan blive enige om, at emballage, der ikke kan tømmes for indhold, medfører et enormt og meningsløst spild.

Forbrugerne bestemmer
En test foretaget for tjek.dk viser, at det gælder for en række ganske almindelige fødevarer og dagligvarer – fra yoghurt til tandpasta – med spild på helt op til 20 procent.

DOKUMENTATIONHer er de otte testede produkter

Men som forbrugere har vi den emballage, vi har fortjent. Det mener emballagebranchen, som dermed kaster bolden tilbage til forbrugerne.

LÆS ARTIKELSådan tømmer du emballagen

»Det er forbundet med udgifter at udvikle bedre emballage, og vi oplever ikke, at der er en interesse blandt forbrugerne for at betale en eventuel ekstrapris for varen«, siger direktør Peter Huntley fra EmballageIndustrien, som er en branche- og arbejdsgiverforening for danske emballageproducenter.

Høje krav
Der er mange krav til emballage, understreger han. Den skal kunne transporteres, rumme varer på en hygiejnisk måde, være billig, miljøvenlig og så videre. Hvis emballagen også skal kunne tømmes helt for indhold, for eksempel for yoghurt og ymer, så kan det formentlig også udvikles. Men da løsningerne skal udvikles uden at gå på kompromis med de andre hensyn, vil en liter yoghurt blive dyrere end i dag, forklarer Peter Huntley.

SKRIV Vil du betale mere for emballage, hvor alt kan komme ud?

»Forbrugerne taler med deres penge og med de varer, de lægger i kurven. Hvis forbrugerne lægger pres på at få yoghurtemballage, der kan tømmes fuldstændigt, og er villige til at betale ekstra for det, så ved jeg, at producenterne meget gerne vil udvikle den«, siger direktør Peter Huntley fra EmballageIndustrien.

Kom med input
I Forbrugerrådet er man enig i, at forbrugeren kan påvirke producenterne til at opfinde bedre emballage.

»Når vi taler med virksomheder, er det tydeligt, at de er meget opmærksomme på den respons, de får fra deres kunder, og er gode til at tage input og idéer fra forbrugerne til sig«, siger Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet.

Burde vide bedre
Hun understreger dog, at emballageindustrien og producenterne bærer hovedansvaret for at udvikle emballage, der hindrer det enorme spild, vi har i dag:

LÆS ARTIKELStop madspild - resterne kan holde i fire dage

»Det er ærgerligt, at vi stadig i 2010 har produktemballage, der ikke er mere intelligent udviklet, end at så meget mad går til spilde. Det burde være muligt at få udviklet emballage, så vi rent faktisk kan få maden ud af den«, siger Mette Boye.

Arla ærgrer sig over spildet
En af de store producenter af mejeriprodukter er Arla Foods. Og her er man løbende optaget af at afsøge mulighederne for at udvikle emballage til fødevarer som yoghurt og ymer, så spildet kan blive nedbragt, oplyser pressechef Theis Brøgger.

»Vi har løbende folk fra det firma, som laver emballage til os, til at kigge på det, men løsningen er svær, og vi har endnu ikke fundet en emballage, der får spildet ned på nul, hverken i Danmark eller i udlandet«, siger Theis Brøgger.

Spild tages alvorligt
Ifølge Tjeks målinger er der et spild på 12 procent på yoghurtkartoner, mens Arlas egne målinger viser et spild på 4-8 procent, oplyser Theis Brøgger. Uanset hvilket tal, man henholder sig til, er der tale om et stort spild, erkender han:

»Det er et ærgerligt spild, som vi tager meget alvorligt«, siger Theis Brøgger.

Man kan få den mistanke, at emballagen tjener til, at forbrugeren hurtigere skal købe nyt?

»Det er absolut ikke meningen. Problemet med spild er for os helt klart størst på yoghurt, så vi betragter det som et alvorligt problem, som vi arbejder med at få mindsket. Det er en udfordring, vi deler med alle andre yoghurtproducenter, også internationalt«, siger Theis Brøgger.

Tømnings-vejledning
Arla Foods tager problemet så alvorligt, at der på firmaets hjemmeside er en vejledning til, hvordan man får mest muligt ud af kartonen.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad er dybt bekymret og fortørnet over det enorme fødevarespild, der alene skyldes emballagens udformning.

CO² udledning
»Vi savner handling fra fødevareemballageproducenterne, for det er vigtigt, at de tager problemet alvorligt. Det er et forfærdeligt spild af både mad og ressourcer i en verden, hvor så mange mennesker sulter, og vi har global opvarmning på grund af CO². Så kan vi da ikke blive ved at have emballage, der ikke er miljø- og ressourcevenligt«, siger bevægelsens stifter, journalist Selina Juul.

LÆS ARTIKELFlertal presser regeringen til kemisk stop

Hun oplyser, at omkring 10 procent af CO²-udledningen stammer fra madspild, og opfordrer forbrugerne til at lægge et pres på emballageproducenter, detailhandlen og restaurationsbranchen.

Skal forbrugerne så lade være med at købe varer med et indbygget spild, for eksempel mayonnaise, yoghurt og ketchup?

»Hvordan kan man vide som forbruger, at der bliver 20 procent tilbage i bøtten med mayonnaise, som I har påvist? Det kan man jo ikke afprøve i butikken. Nej, vi er nødt til at kræve, at emballage, hvor meget går til spilde, stoppes«, siger Selina Juul.

Minister: Uacceptabelt spild
Hun anbefaler os alle at skære emballagen op og skrabe indmaden ud, så mindst muligt går til spilde. Det samme gør fødevareminister Henrik Høegh (V), som er ambassadør for Stop Spild af Mad.

»Personligt gør jeg alt for at tømme emballagen så meget som muligt. For mig er det helt uacceptabelt med et spild på op til 20 procent, som I påviser«, siger han.

Fødevareminister tager affære
På baggrund af Lørdagslivs oplysninger vil Henrik Høegh dels drøfte situationen med emballageindustrien, dels tage kontakt til Forbrugerrådet med henblik på en landsdækkende kampagne, der skal få forbrugerne til at tænke sig om:

»Der skal nogle holdningsændringer til, og jeg tror på, at det kan ske ved kampagner, der appellerer til folks snusfornuft og påvirker dem til at købe de varer, som har den bedste emballage. Vi har før set, at kampagner egner sig til at ændre folks vaner, for eksempel kostvaner, så det tror jeg mere på end på restriktiv lovgivning«, siger Henrik Høegh.