En femtedel af mayonnaisen, 12 procent af yoghurten og seks procent af tandpastaen sidder tilbage på indersiden af emballagen, når man som forbruger må opgive at mase mere ud.

Det viser en undersøgelse, som Politiken har fået foretaget på en række almindelige mad- og dagligvarer, der indgår i enhver dansk husholdning.

DOKUMENTATIONHer er de otte testede produkter

Det får Forbrugerrådet til at opfordre forbrugerne til at lægge et massivt pres på emballageproducenterne ved at efterspørge emballage, der kan tømmes helt.

Forbrugerrådet: Det er uacceptabelt
»Jeg synes ikke, vi skal acceptere den slags emballage. Når vi kan lave robotter til plejehjemmene og flyve til månen, kan vi selvfølgelig også lave intelligent emballage, der ikke har det store spild«, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Mette Boye.

SKRIVVil du betale mere for emballage, hvor alt kan komme ud?

Spildet er ærgerligt for forbrugerne, som ikke får fuld valuta for deres penge, men det er også en væsentlig belastning af klimaet og miljøet, pointerer hun:

»Når noget går til spilde, er en del af produktionen jo også spildt«.

Minister er overrasket
Fødevareminister Henrik Høegh (V) er forbløffet over resultaterne af testen:

LÆS ARTIKELDanskernes madspild er tårnhøjt

»For mig er det helt uacceptabelt med et spild på op til 20 procent, som I påviser. Helt uacceptabelt«, siger ministeren.

Minister-appel til snusfornuften
Spildet af mad og dagligvarer skal ifølge Henrik Høegh bekæmpes ved at bearbejde fødevare- og emballageindustrien samt forbrugerne:

»Der skal nogle holdningsændringer til i alle led, og derfor vil jeg tage kontakt til de relevante organisationer med henblik på at gå sammen om en større landsdækkende kampagne«, siger han.

Ministeren afviser at indføre strengere regler over for fødevare- og emballageproducenterne, fordi han frygter, at en mere restriktiv lovgivning kan skabe mange problemer for grænsehandlen.

Vil hellere tale til folks fornuft
»Jeg tror mere på, at man kan påvirke med information og ved at appellere til folks snusfornuft, for ingen kan vel være uenige i, at det er et uacceptabelt spild«, siger Henrik Høegh.

I emballagebranchen er man enig i, at spildet er for højt. Men bedre emballage, betyder dyrere varer, pointerer Peter Huntley, direktør i EmballageIndustrien.

LÆS ARTIKELGuide: Køb bedre ind og smid mindre ud

Han tvivler på, om forbrugerne reelt vil betale mere for deres dagligvarer.

»Det er ikke vores oplevelse, at forbrugerne presser på for at få bedre emballage. Men hvis forbrugerne lægger pres på at få emballage, der kan tømmes helt, ved jeg, at producenterne meget gerne vil udvikle den«, siger Peter Huntley.

Smartere emballage er dyrere
Hos mejerigiganten Arla Foods betragter man også spildet i yoghurt- og ymeremballagen som et alvorligt problem:

»Spildet er et stort problem, som vi tager meget alvorligt, og løbende arbejder for at løse. Men løsningen er svær, og vi har endnu ikke fundet en emballage, der får spildet ned på nul, hverken i Danmark eller i udlandet«, siger pressechef Theis Brøgger.

Han understreger, i lighed med emballagebranchen, at smartere emballage for eksempel til yoghurt kan gøre varen så meget dyrere, at forbrugerne fravælger den:

»Det nytter ikke, at det bliver så dyrt at lave en yoghurtkarton, hvor man kan få det hele ud, som så til gengæld koster 30 kroner. Det er forbrugeren ikke bedre tjent med«, siger Theis Brøgger.

Folk sulter andre steder i verden
I forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, der kæmper for at nedbringe mængden af mad, der ryger direkte i skraldespanden, glæder man sig over, at fødevareministeren lover handling:

LÆS ARTIKELStop madspild - resterne kan holde i fire dage

»Vi er nødt til at sætte fokus på de enorme mængder af mad, der går til spilde. Det er et forfærdeligt spild af mad i verden, hvor så mange mennesker dør af sult. Samtidig er det en helt unødig belastning af miljøet både i Danmark og på globalt plan«, siger bevægelsens stifter, Selina Juul, som gerne vil indgå i et samarbejde om en landsdækkende kampagne.

Hvert år smider hver dansker cirka 63 kilo mad ud i skraldespanden.

En gennemsnitsfamilie smider mad ud for cirka 7.000 kroner om året, viser tal fra Landbrug & Fødevarer, der hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv