Det er i teorien ikke særlig smart, at alle rapsolieflaskerne på bordet er lavet af gennemsigtigt glas.

Varmt sollys strømmer ind ad vinduerne i mødelokalet i Hans Lehnsgaards rapsoliefabrik på Bornholm, og spiseolie bliver nemt harsk i lys. Man siger, at det bør opbevares i mørke flasker i køleskabet.

Den elegante olie
Men landets producenter af rapsolie kan åbenbart ikke holde sig fra at udstille, hvor helt forbløffende gul en koldpresset rapsolie er. Den samme farve som bølgende rapsmarker og dansk sommerland.

»Vi har fået lavet forsøg på Teknologisk Institut i Kolding, og det viser, at det faktisk ikke har nogen betydning, om man bruger gennemsigtige eller grønne flasker. Og farven er så elegant, at vi gerne vil vise den«, siger Hans Lehnsgaard.

LÆS ARTIKEL Nordens olivenolie kræver modspil

Vi sidder i mødelokalet og smager på teskefuld efter teskefuld olie fra fem forskellige producenter af dansk koldpresset rapsolie og forsøger at beskrive deres smagskarakteristika.

Nødder? Asparges? Græs? Bitterhed? Harsk i et enkelt tilfælde?

»Jeg vil mene, at den her smager hengemt. Den har en bismag, der tyder på, at råvarekvaliteten ikke er god nok«, siger Lehnsgaard.

»Nogle gange kan vores produktion af olie lugte sådan, og så ved vi, at der er gået noget galt«.

Det nye gourmet-hit
Det er lidt underligt at deltage i en prøvesmagning af rapsolie, en olie, der er bedst kendt som den smagsløse slaveolie i dansk industriel fødevarefremstilling.

Men noget tyder på, at danskerne skal vænne sig til smagen af koldpresset rapsolie og lære at vurdere den, som var det en anden Ekstra Jomfru Olivenolie fra Umbrien.

Den koldpressede rapsolie er hoppet fra specialbutikkernes hylder ind i de danske supermarkeder og fremhæves i øjeblikket af både helseorganisationer, ernæringseksperter og danske kokke som en overlegen olie.

Ernæringseksperterne klapper i hænderne, når de kigger på rapsoliens sammensætning af fedtstoftyper og store indhold af den essentielle omega-3-fedtsyre, som kroppen ikke selv kan danne. Og for gourmeterne er det den olie, der skal være med til at definere det så omtalte nye nordiske køkken.

Det 100 millioner dyre sundhedsprojekt OPUS, der skal opfinde og udbrede et nyt og sundt nordisk folkekøkken, får i høj grad sit fedt fra den koldpressede rapsolie. Det er en olie, der bliver båret frem som Nordens olivenolie.

Den lille oliepresse
Bornholm er med sine 400.000 grise en svineø, og som en af de få planteavlere på øen var Hans Lehnsgaard ved at køre sur i planteavlen i slutningen af 1990’erne.

»Men jeg havde ingen planer om at gå over til at holde svin i to etager, der skider på hinandens hoveder, sådan som alle andre«, siger Lehnsgaard med et af sine hyppige brede grin.

Løsningen på karrieredilemmaet kom, da Lehnsgaard og en landmandskollega tog på studietur til Sverige med Hans Jørgen Jensen, lederen af LAG-Bornholm, en forening for landdistriktsudvikling.

De tre mænd kørte i Hans Jørgen Jensens Mazda til Simrishamn i Skåne for blandt andet at se en lokal bondes produktion af durumhvede. Det var en tur, der førte til, at Bornholm nu har en pæn produktion af det dyre durummel malet på durumhvede fra lokale marker.

Men for Hans Lehnsgaard var åbenbaringen ikke, at man kunne dyrke italiensk mel i det skandinaviske. Nej, det var den lille oliepresse, som den svenske landmand havde stående.

Rapsoilen over alle
»Jeg tænkte: Kan man virkelig det? I al den tid, jeg havde dyrket raps, havde jeg knap nok tænkt på, hvad raps egentlig blev brugt til«, husker han.

Lehnsgaard anskaffede sig sin egen oliepresse og begyndte at eksperimentere med hør, sennep og rapsafartenrybs. Men gennembruddet kom, da en lokal forsøgsstation, der eksperimenterede med at producere olie af biomasse, lukkede.

Lehnsgaard var til møde med formanden for forsøgsstationen og så, at der stadig stod en stor oliepresse i de ellers tomme fabrikslokaler. 30 minutter efter havde Lehnsgaard bestemt sig for at købe stedet, og et halvt år senere, i marts 2004, løb de første rapsolieflasker af samlebåndet. Hans olie er nu den mest kendte af de koldpressede rapsolier på markedet.

Hjælp til rapsolien
»Det har ikke været så nemt at få folk til at bruge rapsolie. Ordet ’raps’ smager ikke så godt«, siger Lehnsgaard.

»Med olivenolie har vi noget billedligt at hænge det op på, alle de der oplevelser, vi har haft ved Middelhavet. Sådan har vi det ikke med raps endnu«, siger han.

Det skulle vise sig, at stærke kræfter var klar med en hjælpende hånd til at promovere rapsolien.

Året efter lanceringen af Lehnsgaards rapsolie begyndte olien at blive promoveret af industriforeningen Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler, to andre rapsolieproducenter og Hjerteforeningen.

De inviterede Hans Lehnsgaard med, fordi hans særlige koldpressede rapsolie lavet af afskallede frø (kaldet rapskimolie) var et interessant bud på en landsmandsproduceret rapsolie.

Producenterne og Hjerteforeningen endte med at udgive en kogebog sammen med ugebladet ’Hjemmet’ med opskrifter, hvor der indgik rapsolie.

Meyer gav raps fem minutter
Olien fik også rygstøtte af den indflydelsesrige kok Claus Meyer, der har været en af de store fortalere for tankegangen om et nordisk terroir; det er ideen om, at madvarerne tager smag af de lokale jordforhold, vand og klima.

Da hans tv-programserie ’Smag på Danmark – med Meyer’ kom til Bornholm, brugte Claus Meyer fem minutter af sin udsendelse på Lehnsgaards bornholmske rapsolie. Fem minutters uvurderlig gratis reklame.

»Det er lidt trendy at bruge danske råvarer til det hele«, siger Hans Lehnsgaard, der er helt på det rene med, at hans olie rider på en bølge af nordisk madpatriotisme.

Lehnsgaard sælger nu 300.000 liter olie om året, alt fra den rå olie til varianter som krydderolie, chili, hvidløg, basilikum, citron og grillkrydderi. Konkurrenten Danolie (en del af fødevaregiganten Agrova) sælger nogenlunde samme mængde af sin koldpressede rapsolie.

Samlet er det stadig en dråbe i havet i forhold til de omkring 70 millioner liter raffineret, smagsløs rapsolie, der indtages hvert år i Danmark.

Transfedt i almindelig rapsolie
Rapsolie i sin koldpressede form har en meget mere karakteristisk smag end sin neutrale varmpressede fætter, den, som de fleste af os har kendt i mange år. Den raffinerede olie produceres som regel ved varmebehandling, hvor rapsfrøene varmes kunstigt op til 100 grader for at få mere af olien ud af de hårde frø.

Derefter raffineres den ved at varme den op til 230 grader i tyve minutter. Processen udrydder al smag fra olien, og man skal være lidt af en ekspert for at skelne mellem en majsolie, en solsikkeolie og en rapsolie, når olierne har været igennem den ensrettende varmebehandling.

Opvarmningen fjerner også noget af vitaminindholdet, og nogle af fedtsyrerne bliver omdannet til skadeligt transfedt – dog kun i små mængder. Danolie fortæller, at deres raffinerede rapsolie indeholder 0,5 procent transfedtsyre. De danske myndigheders grænse for transfedt er 2 procent.

Koldpresset rapsolie må derimod ikke komme over 50 grader under fremstillingen, og det er cirka den temperatur, der opstår naturligt under den mekaniske presning af de gule frø.

Nød eller plastik
Den koldpressede rapsolie er ikke så dominerende i smagen som den allestedsnærværende olivenolie. Men der er mange, der ikke kan lide smagen.

»Jeg er en af dem, der godt kan lide den. Jeg synes, at den kraftige nøddeagtige smag er lækker, og den er ikke specielt bitter, som man kan opleve det med olivenolie. Men den skiller vandene, og der er en stor gruppe mennesker, der ikke bryder sig om den«, siger Bo Frederiksen, der er køkkenchef og rektor på Meyers Madhus. Han har prøvet olien af på tusindvis af mennesker, der kommer for at blive undervist i madlavning hos Meyers Madhus.

»Nogle elsker den, andre synes, at den smager harsk eller lidt plastikagtig«, siger han.

»Noget af det skyldes nok bare, at det er en ny smagsoplevelse. Vi har haft årtier til at vænne os til smagen af olivenolie«, siger han.

Meyers Madhus bruger den koldpressede rapskimolie, når der skal laves kolde dressinger og mayonnaiser og til at dyppe brød i (her blandet sammen med æbleeddike). Til gengæld bruger han den aldrig til stegning. Til det formål er almindelige, raffinerede olier bedre, synes Frederiksen.

Svært at bruge til stegning
»Jeg synes hurtigt, at man branker og denaturerer olien (den mister sine oprindelige egenskaber, red.). Når jeg underviser folk i madlavning, så har de meget svært ved at styre temperaturen. Man får afsmag og risikerer sundhedsmæssige bivirkninger. De ting er forstærket med en koldpresset olie i forhold til en raffineret olie. Jeg ved godt, at producenten og Hjerteforeningen siger noget andet, men det er vores erfaring«, siger han.

Meyers Madhus er med i det store forskningsprojekt OPUS, der skal definere og teste en ny nordisk kost, der også kan fremme danskernes sundhed. Madhuset skal nu i gang med at opfinde 100 nye nordiske opskrifter, der skal testes på danske familier og skolebørn.

Her vil den koldpressede rapsolie ende med at få en vigtig plads, fordi den overholder tankegangen i OPUS om lokale råvarer, terroir og korte afstande fra mark til bord. Og ikke mindst, at den er sund.

Sundere end det meste andet olie
Faktisk er rapsolie formentlig sundere end de fleste andre spiseolier, hvis man skal tro danske forskere. Den har det samme høje og gavnlige indhold af de såkaldte oliesyrer som olivenolie, men et endnu lavere indhold af det skadelige mættede fedt.

Rapsolie har også et usædvanlig højt indhold af såkaldt plante-omega-3. Plante-omega-3 har ikke samme egenskaber som omega-3 fra fisk og fiskeolier, men er formentlig også sundhedsfremmende.

Den gode fedtsammensætning ses både i den koldpressede og den varmebehandlede rapsolie.

Ifølge flere danske forskere, Politiken har talt med, findes der ikke videnskabeligt belæg for at sige, at den koldpressede, skånsomt behandlede olie er specielt sundere end den billige raffinerede olie, som industrien hælder i salatmayonnaisen, margarinen og ikke mindst i blandingsprodukter som Kærgården og Bakkedal.

»Det er ingen undersøgelser på området og ingen viden om det. Men jeg plejer at sige, at rent ideologisk er det da mere fornuftigt at give noget ekstra for få den bedste kvalitet, for det er noget, vores celler bygges op af dagligt. Vi behandler vores udvendige med dyre cremer. Skal vi ikke behandle vores indvendige mindst lige så godt?«, siger diætist Lena Therkelsen, Hjerteforeningen.

Forædling af nye sorter
I Hans Lehnsgaards køkken på Bornholm er der ingen tvivl om, hvad man vælger, når der skal laves dressing til salaten. Hans kone Dorthe kan simpelthen ikke lide olivenolie.

Lehnsgaards oliefabrik omsætter nu for otte millioner kroner, og han fordobler værdien af rapsen ved at lave den om til en gourmetolie til 39 kroner flasken.

»Landmændene gik og grinede ad mig og sagde ’hvad fanden er det for en skør ide’. Nu aftager jeg 20 procent af den bornholmske raps«.

Hans Lehnsgaard er nu i gang med at forfine produktet. Han undersøger i øjeblikket, om rapskimolien kan fremstilles ved endnu lavere temperaturer, og han samarbejder med en tysk ekspert inden for planteforædling for at finde ud af, om det er muligt at producere raps med et endnu lavere indhold af mættede fedtsyrer.

»Det er helt klart, at du skal bruge de sunde olier i madlavning, og der synes jeg, at vi skal bruge danske råvarer. Rapsolie er Nordens olivenolie«, siger han.