Blåbær! I Anden Verdenskrig – hvis de britiske piloter ikke spiste blåbær til frokost, så kunne de ikke se om natten, når de skulle ud og bombe«.

Det ukuelige energibundt, kostvejleder Chris MacDonald fægter tirsdag aften med en tusch foran et whiteboard, mens han forklarer seerne af DR-programmet ’Ha’ det godt’, hvorfor helt almindelige blåbær er fantastiske for »en stærk krop« og såmænd også for intelligensen.

»Det er påvist i rotter, at det gør dem superkloge – man ved ikke hvorfor«, siger han og trækker på skulderen.

Det er den type hyldest, der har gjort blåbær til verdens største ’superfrugt’ – altså en frugt med særlig helsebringende egenskaber. Blåbær har ikke blot ry for øjensundhed, men også for at være så proppet med såkaldte antioxidanter, at det kan være med til at stoppe kroppens aldringstegn.

Nemme bær er populære
Og så er bærrene »nemme at spise (...) og forbrugeren står ikke tilbage med kernehuse, skræller eller affald«, som det hedder i marketingmanualen ’Successful Superfruit Strategy – How to Build af Superfruit Business’.

Sundhed og nemhed er en kombination, der har gjort blåbær til en ufattelig succes i hele verden. Også i Danmark.

Butiksgiganten Coop med butikkerne SuperBrugsen, Kvickly, Fakta og Irma har oplevet en 200 procent stigning i salg alene i de første ni måneder af 2009, hvilket kom oven på en stigning på 300 procent i 2008.

Det er et sjældent lyspunkt i frugt- og grøntverdenen, hvor salget har været stagnerende i årevis.

Videnskaben kan ikke bevise virkningen
»Som ernæringsperson synes jeg, at det er glimrende, at der for en gang skyld – endelig – bliver investeret i markedsføringen af frugt og grønt«, siger professor Lars Dragsted, der selv er i gang med at teste nordisk frugt i avancerede spektrometre i et lille 30-kvadratmeters laboratorium på Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

»Men som videnskabsmand er jeg ked af at skulle ødelægge festen: Jeg kan ikke ud fra litteraturen se, at det har den store effekt, og der er ikke noget, der tyder på, at det virker som en antioxidant i mennesker«, siger han.

Faktisk ryger 99,9 procent af blåbærrenes hypede antioxidanter – kaldet anthocyaniner – ud med afføringen, når han og hans hold giver det i koncentreret form til forsøgspersoner. Man optager meget lidt af det.

»Det fortæller mig, at det ikke er en stofgruppe, som vores kroppe ønsker«, siger han.

Kroppen danner selv antioxidanter
Forskningen har også afsløret, at den populariserede fortælling omkring antioxidanter er forkert: at de gode antioxidanter bekæmper de onde frie radikaler, og kroppen nærmest bare er en neutral slagmark.

Sådan fungerer det overhovedet ikke – kroppen danner sine egne antioxidanter, antioxidanter har mange funktioner, og de ’onde’ frie radikale er ofte en essentiel del af kroppens immunforsvar.

Dragsted pointerer, at frugt og grønt stadig er lige så sundt, som det altid har været. Det er bare ikke klart hvorfor.

Aronia  gror forrygende godt i Danmark og egner sig til at dyrkes økologisk, fordi fuglene det meste af sæsonen ikke kan lide dem. Foto: Finn FrandsenSuperfødevarer er ikke godkendt
Dragsteds skepsis deles af mange andre forskere og af EU’s videnskabelige komité, Efsa, der endnu ikke har godkendt en eneste af mere end 400 ansøgninger fra virksomheder, der vil have lov til at reklamere med, at deres produkter er sunde, fordi de har et særligt indhold af antioxidanter.

En af grundene er, at 20 års forskning i alle mulige former for antioxidanter – visse vitaminer, karotener, selen m.m. – til forskernes store skuffelse er endt ud i, at de overhovedet ikke virker.

Så hvad tænker forfatteren til en af de mest omtalte oversigtsartikler om vitaminer, når han hører om de sunde antioxidanter i superbær?

»Så tænker jeg, at industriens lykkelige lakajer er på spil igen«, siger overlæge Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit.

Dyrt at bevise sundhedseffekter
Han har gennemgået al tilgængelig forskning om vitaminer igennem flere omgange i de store såkaldte Cochrane-reviews. Cochrane-reviews regnes generelt som den mest troværdige videnskab, vi har.

Det kan godt være, at bærrenes antioxidanter virker, men »det er ikke tilstrækkeligt undersøgt endnu«, siger han.

Der findes forsøg på celler i reagensglas, forsøg på dyr og små studier på mennesker. Men der mangler store, såkaldt dobbeltblindede kliniske studier på rigtige mennesker. Det er studier, der er meget dyre, besværlige og langvarige – og derfor meget sjældne inden for ernæringsvidenskaben.

Mysteriet om blåbær
Der er i øvrigt ingen, der ved, hvor fortællingen om blåbær og de engelske piloters nattesyn stammer fra.

Webstedet WebMD undersøgte for nogle år siden sagen og bad de største britiske militærhistoriske institutioner gennemgå deres arkiver. Ingen kunne finde nogen antydning af, at britiske piloter skulle have spist blåbærmarmelade før deres missioner.Alligevel har omkring et dusin forskerhold undersøgt, om blåbær er godt for nattesynet.

Resultatet indtil videre: Der er ikke nok dokumentation.