Annonce

Vigilds Blog

Mad 6. dec. 2009 KL. 06.00

Hjælp klimaet -tag en kødfri dag

Hjælp klimaet med lækre grønne retter fra den garvede madskribent Kirsten Skaarup

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også

Kirsten Skaarup

Madskribenten Kirsten Skaarup har i flere år advokeret for, at vi bør spise mindre kød. Sidte år udgav hun Danmarks første klimakogebog, 'Det kærlige køkken - grøn mad til en sårbar planet' (www.detkaerligekoekken.dk) med 350 vegetariske opskrifter.

I denne uge lancerede hun en ny blog: www.kodfrifredag.dk, hvor man hver uge kan få ideer til en ugentlig kødfri dag.

Der findes lignende blogs i udlandet, bl. a. England, hvor eksbeatlen Poul McCartney og en række andre kendte bakker op om kødfrie dage: www.meatfreemondays.co.uk

Mange kan ikke forestille sig en middag uden kød.

Vores madvaner er årtusindgamle og dybt forankrede. Vi vil ha’ kød på tallerkenen – og helst ikke for meget af det grønne! – skønt det er grøntsagerne, urterne og krydderierne, der leverer alle de vidunderlige smagsnuancer, der gør måltidet til en oplevelse.

Men noget kalder på forandring. Kalder alvorligt og indtrængende. Det er den pibende stemme fra vores skrantende klima, som er svær at overhøre. Der bliver snakket meget om vores belastede klima i disse dage. Det kan nærmest blive en belastning i sig selv, synes nogle. Men planeten stønner, og vi er tvunget til at handle.

Stor belastning fra kød
Vi har efterhånden lært at spare på energien, og vi ved, at vi skal køre mindre i bil og mere på cykel. Hvad mange ikke er klar over er, at vores fødevareproduktion er mere belastende for klimaet end trafiksektoren. Af den samlede CO2-udledning stammer næsten 15 procent fra produktionen af kød. Det skyldes mange faktorer, f.eks. køernes bøvsen og prutten, transporten af dyrene etc. Men det er også af stor betydning, at der skal sendes mange kilo plantefoder gennem dyrene for at producere et enkelt kg kød. 1 kg kød ’koster’ mange kg planter.

Det gør, at klimabelastningen ved at spise 1 kg kød svarer til at køre omkring 130 km i bil. Den triste kendsgerning er, at hver gang vi sætter tænderne i en bøf, øges den globale opvarmning.

Intet afsavn
Som engagerede verdensborgere er vi derfor tvunget til at skære ned på vores kødforbrug. Og der er en del at skære af. Vi kommer ikke til at sulte. Danmark har for nylig opnået den tvivlsomme ære at indtage pladsen som verdens mest kødædende nation.

Jamen, hvad med USA, er de ikke lidt overvægtige derovre? – og Argentina? De spiser da enorme mængder kød. Ja, det gør de, men de får baghjul af Danmark. USA kommer ind på en femteplads, og vores pølsespisende naboer i Tyskland ligger 50 procent under det danske forbrug af kød. Vi kan altså uden nogen form for afsavn indføre et par kødløse dage om ugen.

Smagsoplevelser venter
Den gode nyhed er, at der venter store smagsoplevelser forude, når vi skærer ned på kødet. I suppen her indgår f.eks. chili og kokosmælk en skøn smagsalliance – og den grillede blomkål bliver en helt ny oplevelse, når den nydes med trøffelmayo og friske krydderurter. I selleriretten fremhæves den fine smag af basilikumpesto og syrlig tomat. Og maden må også gerne se smuk ud, vi spiser faktisk en del med øjnene.

Hvis vores daglige mad er baseret på friske økologiske grøntsager fra Moder Jord, nedsætter vi ikke kun klimabelastningen og får nye smagsoplevelser, men vi bliver også friskere og sundere, forholdene for produktionsdyrene kan bedres, vi sparer en masse penge på husholdningsbudgettet – og måske bliver der også mad til Jordens 1 milliard sultende!

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Dine penge
13. feb. KL. 11.17
lejestøtte. 208.000 husstande modtog sidste år den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. - Foto: KIM AGERSTEN

Lejere fik én milliard i boligstøtte i 2011

Boligsikring og boligydelse kostede staten lidt mere i 2011 end året før.

Sundhed & Motion
13. feb. KL. 09.14
Vitaminer. Bekymrede forældre ringer ofte til Giftlinjen, når deres børn har spist vitaminpiller som slik. - Foto: Thomas Borberg

Børn spiser vitaminpiller som slik

Flere end 150 børn spiser hvert år for mange vitaminpiller.

Telefoni
10. feb. KL. 15.05

Regeringen: Nu bliver mobildækningen bedre

Forbedret dialog mellem det offentlige og telebranchen og en kortlægning af mobildækningen skal lappe mobilhullerne. Ekspert er skeptisk.

sundhed & motion

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil