Annonce

Vigilds Blog

Mad 26. jan. 2010 KL. 06.00

Færdigmad lyver på pakken

Billeder på færdigretter viser mere lækre retter med flere bestanddele end i pakken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Emballagen lover en sand overflod af veltilberedte fiske- og kødboller svøbt i en sherrysauce, der kunne gøre selv en Michelin-kok misundelig.

Men når pakningen åbnes, og retten tilberedes, brister illusionen. De talrige boller på billedet har tilsyneladende ikke fundet vej ned i dåsen, farven er væsentligt mattere, og konsistensen stemmer heller ikke helt overens med den fornemme præsentation.

LÆS OGSÅ Single-retter dumper i flæng

Det mener i hvert fald kokkene Martin Bryde og Heidi Christiansen, der har tilberedt og prøvesmagt den forlorne skildpadde og syv andre færdigretter for Lørdagsliv.

»Jeg vil gå så langt som at kalde det decideret snyd. Det er ikke fair over for kunden, at pakkerne indeholder noget helt andet end det, der vises uden på«, siger Heidi Christiansen, som kalder det »skræmmende«, at der ikke er større lighed mellem præsentation og færdigt produkt.

Skal holde hvad de lover
Hun står ikke alene med kritikken. Bromatolog og leder af Nationalt Videnscenter for Fødevarer og Sundhed Gitte Gross har fået forelagt før- og efter billeder af flere af de testede færdigretter.

Især peberbøffen fra Findus er ifølge hende kritisabel, fordi rettens elementer på pakken ser ud til at være opdelte.

»Det, man lover, skal også være til stede, og når jeg køber peberbøffen, forventer jeg, at tingene er adskilt«, siger Gitte Gross.

Hun er derfor ikke tilfreds med den måde, Findus præsenterer deres produkt på.

»Jeg synes, markedsføringen skal afspejle det reelle produkt«.

Ifølge fødevareforordningens bestemmelser og fødevareloven må reklamer for fødevarer i såvel form, fremtræden, indpakning og måden, hvorpå varen er arrangeret, ikke vildlede eller være egnet til at vildlede forbrugeren. Direkte adspurgt, svarer Gitte Gross:

Føler sig vildledt
»Jeg føler mig nok vildledt her«.

Advokat og ekspert i markedsføringsret Johan Løje ser peberbøffen og den manglede opdeling af rettens bestanddele som et markedsføringsmæssigt problem.

»Der er vide rammer for præsentationsformen, men med peberbøffen signalerer man altså noget forkert«, siger han og henviser til, at producenterne ved at sætte ordet ’serveringsforslag’ på emballagens forside har relativt frit spil til at præsentere produktet, som de vil.

Ser ikke lækkert ud
Også en dåse tarteletfyld fra Beauvais møder undren hos Johan Løje.

»Det ser jo fint ud på emballagen, men tilberedt ser det mildest talt ikke lækkert ud«, siger han.

Juridisk set skal markedsføringen modsvare varens indholdet. Og her befinder flere af produkterne sig i en gråzone, mener Johan Løje.

Findus går ud over grænsen
»Personligt synes jeg, at Findus med deres peberbøf går ud over grænsen«, siger han og understreger, at der er tale om en personlig holdning.

Administrerende direktør i Findus Jes Bjerregaard mener ikke, at hans produkt er på kant med fødevareloven.

»Vi har selvfølgelig et ansvar over for forbrugeren, og jeg synes, vi er ærlige i forhold til deklarationen«, siger han.

Han mener, at Findus er bevidst om, at deres produkter stemmer overens med, hvad der bliver lovet.

Ført bag lyset
»Selvfølgelig skal det stemme nogenlunde overens«, siger Jes Bjerregaard og tilføjer, at færdigretten »jo ikke skal erstatte lørdagsmåltidet derhjemme, men være en hurtig løsning«.

Han vil imidlertid tage eksperternes kritik til efterretning.

»Vi vil da gerne overveje, om det kan gøres bedre. Vi har jo ikke nogle intentioner om at føre forbrugeren bag lyset«, siger Jes Bjerregaard.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Biler & MC
11. feb. KL. 15.00
Udvidelse. En dieselmotor, som blev introduceret sidste efterår, gør Suzuki Swift mere velegnet som pendlerbil. - Foto: SUZUKI

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

Tjek
10. feb. KL. 13.58
Rollespillet 'Skyrim' vandt ikke overraskende priserne som årets spil og årets rollespil i går ved Danish Game Awards.

Storladent dragedræberi kåret som årets spil

Årets mest populære internationale computerspil er kåret under Danish Game Awards.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil