Annonce

Vigilds Blog

Mad 7. feb. 2010 KL. 15.00

Bag Prices lækre fastelavnsboller

Fastelavn fejres med boller, og James Price synes bedst om dem af wienerbrødsdej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Wienerbrød med creme. Det er lettere end man tror at lave wienerbrødsdej selv, og James Price går hele vejen og fylder bollerne med både creme og borgmestermasse. - Foto: Peter Hove Olesen

Wienerbrød med creme. Det er lettere end man tror at lave wienerbrødsdej selv, og James Price går hele vejen og fylder bollerne med både creme og borgmestermasse. - Foto: Peter Hove Olesen

Se også

Se også

Så er det snart fastelavn igen.

Fastelavn er blevet skubbet lidt ud på et sidespor, efter at halloween blev indført i slutningen af halvfemserne, som endnu et udtryk for den allestedsnærværende påvirkning fra USA.

God gammel tradition
Og det er måske også lidt vel meget at have to fester om året, som begge handler om at klæde sig ud og gå fra hus til hus og enten sige »trick or treat« eller synge »hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade«.

LÆS OGSÅ Her er fastelavnsbollens evolutionshistorie

Personlig synes jeg, vi bør holde fast i fastelavnen, som er en god, gammel nordisk tradition. Det var oprindelig en hedensk skik, som fejrede vinterens ende og forårets komme, men efter kristendommens indførelse knyttede den sig til fastetiden, som begynder askeonsdag og strækker sig 40 dage op mod påsken.

TEST:Kokke: For mange klamme fastelavnsboller

Blodige traditioner
Der er mange fastelavnstraditioner, bl.a. tøndeslagning, hvor man i gammel tid kom en levende kat i en tønde og bankede løs på den, hvilket endte med kattens endeligt.

I dag er vi mere humane og fylder tønden med slik og andre godter til glæde for børnene. Fastelavnsriset hører også med til de gamle skikke og symboliserer frugtbarhed. Og så er der naturligvis fastelavnsbollerne.

OPSKRIFTWienerbrødsfastelavnsboller med creme

I dag laver vi fastelavnsboller på flere måder. Der er hjemmekøkkenets nemme udgave, som bestemt kan smage dejligt, og så er der den lidt mere besværlige, som minder om bagerens udgave.

Den laves af samme dej, som også bruges til mange forskellige slags wienerbrød, hvorfor den simpelthen hedder wienerdej. Den minder på mange måder om butterdej, men der er dog væsentlige forskelle.

I modsætning til butterdejen indeholder wienerdej gær, og grunddejen, som fedtstoffet rulles med, er yderligere beriget med æg og mælk. Hos bageren foregår indrulningen med rullemargarine, et produkt, der dels er elastisk og nemt at arbejde med, dels giver det færdige produkt en større volumen.

Men smagsmæssigt kan det ikke konkurrere med smør, så det har jeg valgt at bruge.

Det er slet ikke så svært
Selve indrulningen lyder mere besværlig, end den er, og har man først én gang prøvet at lave butterdej eller wienerdej, er det slet ikke så mystisk. Men skulle det alligevel virke som et uoverskueligt projekt, bringer jeg opskriften på Birgits fastelavnsboller, som absolut er nemme at have med at gøre og smager skønt.

OPSKRIFT:Birgits fastelavnsboller

Kløbenboller er en sønderjysk specialitet, som nok egentlig mere hører julen til – men julen varer jo lige til påske, og bollerne smager dejligt, når de er nybagte, og man flækker dem og smører dem med lidt smør.

Så hvis du vil undgå ballade, når børnene står og synger uden for døren, så se at få gang i bagningen!

OPSKRIFT Kløbenboller

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Dine penge
13. feb. KL. 13.44
reallønsfald. Det er kombinationen af ændrede skatter og en reallønsnedgang som følge af stigende inflation og beherskede lønstigninger, som koster i husholdningsbudgettet. - Foto: LÆRKE POSSELT

Danske Bank: Danskerne får 10.000 mindre at rutte med i år

Høj inflation, lav lønstigning og skatteændringer koster familierne købekraft.

Dine penge
13. feb. KL. 11.17 opdateret KL. 11.57
lejestøtte. 208.000 husstande modtog sidste år den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. - Foto: KIM AGERSTEN

Lejere fik én milliard i boligstøtte i 2011

Boligsikring og boligydelse kostede staten lidt mere i 2011 end året før.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil