Annonce

Vigilds Blog

Mad 9. mar. 2010 KL. 12.20

Snyd madindustrien - tilsæt naturlig smag

Vi bliver snydt, når maden er fuld af soja, tilsætning og maskinudbenet kød.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om skribenten

Birgitte Escherich, 44 år, er direktør i og ejer af Kostkompagniet, hvor et team af kokke, diætister og forskere rådgiver virksomheder om kost og sundhed.

Hun underviser desuden på LIFE, Københavns Universitet og er forfatter til bogen ’Kloge Kalorier’ og senest ’Ha’ det godt sammen med Marianne Florman.

Birgitte Escherich skriver i Mad om råvarekvalitet, smag, sund ernæring, gastronomi, økologi og emner derimellem.

OPSKRIFT: Lækre hjemmegjorte burgere

Til gengæld kan vi derhjemme tilsætte ingredienser i vores mad, som gavner både smag og sundhed.

Det er ingen hemmelighed, at fødevareindustrien kan finde på at putte mange mærkelige ting i vores industriforarbejdede mad.

Man skal være mere end kvik for at kunne vælge sine forarbejdede fødevarer med sikker hånd, så man føler sig tryg ved alle de tilsatte ingredienser og tilsætningsstoffer.

Jeg synes, at vores tolerancetærskel, når det gælder tilsatte ingredienser i vores mad, er ret stor. For eksempel hvad angår tilsætnings- og farvestoffer, maskinudbenet kød, gmo og meget mere. Sådan skriver kostekspert Birgitte Escherich i denne guide til smagfuld mad uden snyd.

Soja og kødforlængere
På den anden side vil vi ikke snydes. Et oplagt eksempel er købeburgerbøffer. De har godt nok det historisk værste ry for at være tilsat sojabønner og alskens kødforlængende masser – og dermed snydes vi jo så for kødet.

Skulle sojabønnen have sneget sig ind i burgerbøffen på en restaurant eller café, ja, så vil de fleste nok tænke, at det ikke er verdens bedste burger, og at man er taget lige rigeligt ved næsen.

Snyd lidt mere
Selv de store burgerkæder skilter med ’100 procent rent oksekød’ som en kvalitet. Nuvel, det er i hvert fald godt, at forbrugerne ikke vildledes – der er rigelig vildledning i forvejen. Men nu har tiderne jo så i mellemtiden ændret sig en del. Vi er blevet meget klogere på menneskers ernæring (selv om det ikke altid er til at få øje på klogskaben).

Som tidligere nævnt her på siden er vi et af de lande i verden, der spiser mest kød. Kød er hovedingrediensen i danskernes måltider – grøntsagerne og sojabønnerne kommer længere nede ad rangstigen.

Det paradoksale er, at det faktisk ville være godt at vende tilbage til ’snyderiet’ med ’kødforlængere’. Men at gøre det med stil, gastronomiske dimensioner og en forøget ernæringsværdi. Vi skal simpelthen til at gøre gammel snyd til moderne fryd og lancere nye velkrydrede burgerbøffer stoppet med kogte kartofler, kogte mosede bælgfrugter, fintrevne lyse rodfrugter eller lignende.

Sæt smag på den gamle malkeko
»Ja, ja, den er god med dig, din sundhedsfreak«, ville nogen måske sige.

Men lad endelig være med det, for du snyder dig selv for en super lækker smagsoplevelse og et efterfølgende ekko i maveregionerne. Det hjælper simpelthen stort at tilsætte lidt god ægte smag til den hakkede gamle malkeko (undskyld, men sådan smager hakket kød alt for tit). Og når så efterdønningerne også er ’flydere i toilettet’, er fryden absolut.

Den egentlige hurdle i denne paradoksale ko-vending er vores kultur. For alle, der for eksempel har smagt mine burgerbøffer (og det er efterhånden mange!), er vilde med dem.

Så det er altså ikke smagen, den er gal med. Nej, det er vores forventninger til, hvordan mad skal være.

Prøv selv at teste en burger med indbygget fryd – og fyld.

fakta


Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Dine penge
13. feb. KL. 13.44
reallønsfald. Det er kombinationen af ændrede skatter og en reallønsnedgang som følge af stigende inflation og beherskede lønstigninger, som koster i husholdningsbudgettet. - Foto: LÆRKE POSSELT

Danske Bank: Danskerne får 10.000 mindre at rutte med i år

Høj inflation, lav lønstigning og skatteændringer koster familierne købekraft.

Dine penge
13. feb. KL. 11.17 opdateret KL. 11.57
lejestøtte. 208.000 husstande modtog sidste år den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. - Foto: KIM AGERSTEN

Lejere fik én milliard i boligstøtte i 2011

Boligsikring og boligydelse kostede staten lidt mere i 2011 end året før.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil