Det kræver bare, at man justerer lidt på ingredienserne.

Hører du til dem, der er tynget af sort samvittighed og følelsen af at have en rygrad som en regnorm, når du har spist en kage?

Ja, så er der trøst her. For er der lidt klogskab bag dagens måltider, kan der sagtens blive plads til kage. Om ikke hver evig eneste dag, så i hvert fald flere gange om ugen.

En af de vigtigste sundhedsgastronomiske pointer er, at der skal være plads til kalorier for sjov – kalorier, der ikke nødvendigvis er kloge. Om man så er til sportslagkager, citronmåner eller hjemmebagt brunsviger – det er op til dig.

Derfor spiser vi sødt
Det er med rette, at vi synes, kager og andet sødt er godt. Den søde smag er det første, vi som nyfødte støder på, når vi får vores første måltid i form af modermælk (eller -erstatning) serveret. Det er sødt og godt.

Desuden udskilles et lykkestof i hjernen, når vi indtager sukker. Og den psykosociale dimension er heller ikke til at komme uden om – belønning/hygge er ofte understøttet af en sød godbid.

Måltider efter de 8 kostråd tilsat et ordentligt spark god tilsmagning og gode råvarer vil sagtens kunne give dig en opsparing af kalorier, der kan veksles til to-tre stykker kage om ugen uden vægtøgning til følge.

Vi snakker ikke store svulstige kagestykker, der vælter rundt i fedt og flødeskum, men derimod om hvad der svarer til et stykke hjemmebagt chokolade- eller gulerodskage på ca. 8x8 cm.

Spis kage uden at tage på
Der er flere forhold, der kan være bestemmende for, hvor meget kage man kan spise ugentligt uden at tage på. En kage er nemlig ikke bare en kage. Kager kan være mere eller mindre sunde – det afhænger af flere ting:

1. Kageportionens størrelse

2. Sukkermængderne

3. Fedtmængde

4. Fedttype

5. Mængden af frugt/grønt/nødder/frø/kerner/fibre.

I min iver efter at lave mad, der både er sund og meget velsmagende, har jeg i mange år eksperimenteret med mange typer retter, der forvandles fra rene fedtbomber til nye velsmagende og sunde retter. Jeg har derfor også eksperimenteret med kager og sødt brød.

For at vi opfatter noget som kage, er sødmen meget afgørende. Sødmen kan komme fra kilder som frugt, tørret frugt, sukker i mange afskygninger, honning og frugtjuicekoncentrat. Som jeg for nylig skrev i en klumme her på siden, er det egentlig kun frisk og tørret frugt, der ikke tæller med som tilsat sukker. Det gør derimod alle typer sukker, honning og koncentrerede juicer.

Det søde, fibrene og fedtet
Når det gælder fedt, er de mest gængse fedtkilder i (købe)kager olie, margarine og smør. Men der findes også eksempelvis kokosolie og palmin.

Skal vi ud fra disse anvisninger bage en sundere kage, ville jeg især vælge mellem følgende ingredienskategorier:

– Det søde: frisk og tørret frugt og frugtjuicer, søde grøntsager

– Fibrene: frugt og grønt som gulerod, squash, rødbede, kartoffel, sød kartoffel, havregryn, grahamsmel, fuldkornsdurum

– Fedtet: generelt minimere fedtindholdet i en almindelig kageopskrift med ca. 30-40 procent samt erstatte resten af fedtmængden med udelukkende smagsneutral olie eller en kombination af olie og smør. Herudover mandler, nødder, frø og kerner

– Det flydende: Her kan bruges minimælk, æg, fromage frais, skyr, ylette, yoghurt, vand, moden blendet frugt.

Fedtfattige alternativer
En kage, der både skal kunne få en fuldkornsanbefaling og have maks. 4-5 g tilsat sukker pr. 100 g, kan i mit madlaboratorium ikke lade sig gøre – med mindre vi vil ændre definitionen på en ’kage’. Det kunne jeg personligt godt tænke mig.

Eksempelvis kan jeg godt lide gærdej med tørret frugt, frugtmos i stedet for remonce, råcreme af skyr og vaniljecreme lavet på æggeblomme og minimælk. Mørdej med grahamsmel og olie er også et glimrende eksempel på, hvordan bageren kan forvandle de fede kager til sundere alternativer.

Jeg er sikker på, der er et marked for det.

Men for dem, der ikke helt er parat til det, men trods alt synes om tanken om at skrue op for det sunde og ned for det usunde, bringer jeg her Opskriften på en lagkage med en fedtenergiprocent på ca. 30.

Og det er jo ét af kostrådene – så langt, så godt.